Viser opslag med etiketten Vildt. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Vildt. Vis alle opslag

mandag den 15. januar 2018

Farsbrød med fasan & valnødder serveret med vinter coleslaw.

Foto: Sara B. Hansen
Min mand fik lige før jul noget lækkert hakket fasankød af en kollega. Det smager super godt. Vi har fået det som "vilde frikadeller" og i dag som dette farsbrød med en lækker vinter coleslaw til, kartofler og tranebærsovs.

Foto: Sara B. Hansen


Ingredienser 6 pers:


500 g. hakket fasan med bacon (alt. andet vildtkød)

1 finthakket bananskalotteløg
2 tsk. salt
5 knuste enebær
1 tsk. allehånde
Friskkværnet peber
1 æg
1 dl. valnødder, grofthakket
3 kviste rosmarin
½ dl. rasp
1 pakke bacon

Sauce:
3 dl. vildtfond
1 dl. fløde 
Salt og peber
evt. 2 tsk. ribs eller druegelé
1½ tsk. maizena rørt med en smule vand.


Spidskålssalat:
1 lille spidskål fintsnittet
1 æble i tern
1-2 appelsiner i tern
1 håndfuld valnødder, hakket groft
Dressing:
3 spsk. creme fraiche

1 lille håndfuld lyse rosiner
saften af ½ citron
2 tsk. sukker
salt og peber

Tilbehør derudover: Tranebærsovs, kartofler

Foto: Sara B. Hansen

Rør fasanfarsen med salt og de øvrige ingredienser, smør et ildfast fad med olie og kom farsen over formet som et aflangt brød.
Herefter lægges bacon på "taglagt". Bages 25 min ved 200 grader. Herefter blandes fond og madlavnings fløde og hældes ved og der skrues ned på 180 grader. Bages færdigt i yderligere 20 min.


Vend rodfrugterne med olivenolie og salt i et ildfast fad og bag dem i ovnen til gennembagt og sprøde.

Hæld saucen fra kødet gennem en sigte ned i en gryde og smag den til med salt, peber og gele. Jævn den hvis det ønskes.


Snit og skær ingredienser til salaten og rør dressingen sammen. bland det lige inden servering.
Foto: Sara B. Hansen


Find mig også på Facebook.


Foto: Sara B. Hansen

søndag den 22. oktober 2017

Krondyrkølle med cognacsauce m. druer og kantareller, spidskålsalat med selleri og æble m.m.

Foto: Sara B. Hansen
Her til aften fik vi denne "vildt" skønne middag, som bestemt kan anbefales.
Krondyrkøllen (udbenet) havde jeg fanget i Remas køledisk, hvor de for tiden har meget vildt.
Desværre får jeg ikke så ofte fingrene i vildt eller og jeg er ikke lige selv den der går på jagt.
Måske ældstesønnen med sit ny erhvervede jagttegn, på sigt kan komme med på noget jagt og hjembringe lidt.
Men jeg synes at vildt kød smager godt og her i skønt selskab med en lækker spidskålsalat m. fintrevet knoldselleri, sprøde æbler og knasende hasselnødder og en let cremefraichedressing var det bestemt en god søndagsmiddag.
Saucen er virkelig skøn og med et godt skvæt cognac til at flambere svampe og druer......


Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser 4 personer:

Krondyrkølle  900 g. (udbenet i net).
250 g. grønne druer, halveret
300 g. kantareller og champignon
2 dl. madlavningsfløde
2 spsk. vildtfond
21 dl. stegesky
2 dl. cognac
Salt og peber
2 tsk. ribsgele
2 tsk. maizena rørt ud i lidt vand
smør/olie

Spidskålsalat:
½ spidskål
200 g. knoldselleri, revet
1 æble i tændstiktykke stave
1½ dl. cremefraiche 5 %
2 spsk., citronsaft
1 tsk. rørsukker
Salt/peber
40 g. hakkede hasselnødder

Tilbehør iøvrigt:

1 kilo aspargeskartofler, kogte, evt. tyttebær

Foto: Sara B. Hansen


Snit selleri og spidskål meget fint, brug evt. juliennejern. Skær æblet i tændstiktykke stave, vend med lidt citronsaft. Rør en dressing sammen af cremefraiche, rørsukker, citron og salt peber. Og vend det hele godt sammen. Drys med hasslenødder.


Foto: Sara B. Hansen

Brun krondyrkøllen på alle sider, i en blanding af smør/olivenolie ved god varme. Krydres med friskkværnet peber og havsalt.
Kom køllen over i et ildfast fad og sæt den i en forvarmet oven på 190 grader (Varmluft).
Hæld 2 dl. vand tilsat 2 spsk. flydende vildt fond ved stegen og kom gerne et par stykker knoldselleri i tern ned i fadet også, det giver god smag. Den skal have ca. 45 min.  Lad køllen hvile i 15 min.før den skæres.

Halvér druer og fjern evt. kerner. Rens svampene godt. Rist svampene på en tør pande. til de begynder at tage farve. Kom de halverede druer ved. Hæld cognac over og sæt ild til. Sørg for at emhætten ikke er tændt og vær parat til at løfte panden lidt væk fra komfuret så der er plads til de flotte, store flammer, når svampe og druer flamberes.
Lad Ilden brænde helt ud. Sæt til siden. 


Hæld stegesky/fond fra fadet over i en gryde, når køllen er ved at have fået nok. Tilsæt fløden og varm igennem, smag til med salt, peber og ribsgele. Jævn med maizena. Kom de flamberede druer og svampe i.

Skær kødet i skiver og anret med lidt af saucen med druer og svampe (server resten ved bordet)hertil  salat, aspargeskartofler m.m..

Foto: Sara B. Hansen

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen

torsdag den 16. oktober 2014

Farsbrød med vildtkød og valnødder serveret med bagte rodfrugter.

Foto: Sara B. Hansen.
Aftensmaden i dag smagte bare VILDT godt- Mig og drengene købte noget hakket dyrekød forleden i Rema 1000 og i dag fik vi det så, med ovnbagte rodfrugter, sauce, tyttebær og det hele til. Uhhe det smager altså rigtig godt. Vi skulle selvfølgelig også have en "året jagtvin" dertil, den har jeg længe haft på lager. På denne årstid begynder det at knibe med ordentlig lys til fotografering, så derfor er disse billeder taget før tilberedning.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 6 pers:

800 g. vildtfars (dyrekød)
2 tsk. salt
5 knuste enebær
1 tsk. allehånde
Friskkværnet peber
2 æg
1 dl. valnødder, grofthakket
3 kviste rosmarin
1 dl. rasp
1 pakke bacon

Sauce:
2 dl. vildtfond
2 dl. madlavnings fløde 8%
Salt og peber
2 tsk. ribs eller druegelé
evt. lidt maizenajævning rørt med en smule vand.

Rodfrugter:
1 kilo kartofler med skræl, vasket og skåret i rustikke stykker
3-4 store gulerødder, rustikke stykker
2-3 rødbeder, skåret i rustikke stykker
2 spsk. olivenolie
5 kviste timian

Tilbehør: Tyttebæresyltetøj e.l.

Foto: Sara B. Hansen.
Rør vildtfarsen med salt og de øvrige ingredienser, smør et ildfast fad med olie og kom farsen over formet som et aflangt brød.  Herefter lægges bacon på den lange led og "taglagt". Bages 25 min ved 200 grader. Herefter blandes fond og madlavnings fløde og hældes ved og der skrues ned på 180 grader. Bages færdigt i yderligere 20 min.

Vend rodfrugterne med olivenolie og salt i et ildfast fad og bag dem i ovnen til gennembagt og sprøde.

Hæld saucen fra kødet gennem en sigte ned i en gryde og smag den til med salt, peber og gele. Jævn den hvis det ønskes.

Find mig også på Facebook.

Foto: Sara B. Hansen.

søndag den 25. november 2012

Hjortesteaks med cremede estragonbønner og kæmperösti.

Foto: Sara B. Clausen
En rigtig dejlig weekend menu med en af mine yndlings bønneopskrifter, som gør det ud for sovs. I stedet for at lave mange små rösti, som man jo sagtens kan vælge at gøre, så lavede jeg bare en stor og vendte den så ud fra panden på et stykke bagepapir. herefter skar jeg den i stykker og inden servering varmede jeg den så i ovnen så den blev ekstra sprød. De dejlige bønner hertil er også lette at lave og smager rigtig godt.

Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser (2 pers.) :

Steaks:
2 hjortesteaks
ca. 300 g. grønne friske bønner
Salt og peber.

Estragonbønner:
350 g. friske nippede bønner
1 cremefine 7 %
2 tsk Estragon
1 tsk. dijon sennep
1-2 skalotteløg, finthakket
Salt og friskkværnet peber
1 spsk. citronsaft
1 spsk. Smør

Rösti:
1 kg. kartofler groft revne
75 g. smeltet smør
1 tsk. salt
1½ tsk timian
Friskkværnet peber
1 stort æg

Riv kartoflerne og bland dem med de øvrige ingredienser. Kom det på en varm pande og pres den lidt sammen. Steg ved middel varme i ca. 10 min - Vend over på en flad tallerken eller fad og vend det tilbage på panden således at den stegte side kommer opad. Steg i yderligere 10 min. Du kan godt forberede rösti og så blot opvarme den sidenhen. Skær den ud og give den ca. 15 min i ovnen ved 200 grader.

Nip bønnerne og kog dem 4 min i saltet vand, dræn dem og sæt til side. Svits skalotteløg i lidt smør  i nogle minutter. Vend de kogte bønner deri. Tilsæt cremefine, estragon, salt og peber, dijonsennep samt citronsaft, Lad koge til saucen tykner lidt.

Steg bøfferne på en hed pande. Vend dem så de får et minut på hver side og derefter ca. 3 min på hver side. Lad hvile i 5 min. i folie inden servering.


Foto: Sara B. Clausen







søndag den 11. november 2012

Waldorfsalat.

Foto: Sara B. Clausen
Waldorfsalat er og bliver en favorit herhjemme hos mig- jeg elsker den knasende, smagfulde og skønne salat med kombinationen af frugt, selleri, æble, valnødder m.m. jeg har fået serveret den i mange afskygninger rundt omkring, med mayonnaise  flødeskum, fed cremefraiche, nogle river grøntsagerne der skal i.........det er slet ikke sådan den skal laves efter min mening :-) Tror det er lidt ligesom med ris a la mande, hver familie har sin favorit.
Jeg forestrækker det klart med fintskårne grøntsager og med en light version af cremefraiche. Her får du min version- som blev lavet som tilbehør til den langtidsstegte and.

Foto: Sara B. Clausen

Ingredienser waldorfsalat:

4 stængler bladselleri, i skiver( gem de fine blade til pynt)
1/4 knoldselleri i meget fine tern
2 æbler, fine tern
500 g. røde stenfri druer, skåret i halve (gem lidt til pynt)
150 g. grofthakkede valnøddekerner (gem lidt til pynt)
½ citron, saften
500 g. cremefraiche 9 %
2 spsk. Æblebalsamicoglaze ( alternativt ca. 2 tsk. sukker)
Salt og peber

Start med at rense, hakke og snitte alle grøntsager, frugt og valnødder og kom det i en skål. Rør en dressing af creme fraiche, æblebalsamicoglaze (eller sukker) smag til med salt og peber samt citronsaft. Vend den i salaten. Pynt med bladselleri blade, halve vindruer og valnøddekerner.

Foto: Sara B. Clausen


tirsdag den 11. september 2012

Fasanragout serveret med bagt kartoffelmos m. parmesan & rosmarin.

Foto. Sara

I dag har jeg lavet en virkelig skøn og efterårsagtig fasanragout som har spredt liflig duft og hygge på en efterårsagtig dag med masser af regn og blæst. Godt man kan hygge sig indendørs!
Opskriften kan du finde her på : Jægernes Magasin da det er en opskrift jeg har lavet dertil :-)

Foto: Sara

Synes selv at denne ret kom til at se rigtig fin og efterårsagtig ud og mums hvor den smagte herligt!

Foto: Sara


Kartoffelmos sprøjtet i de smurte forme. Og nedenfor også drysset med Parmesanost og Rosmarin, klar til gratinering.

Foto: Sara


Det færdige resultat.

Foto: Sara



Foto: Sara






søndag den 27. maj 2012

Edderfugl på Italiensk maner.

Foto: Sara B. Clausen

Her til aften har vi spist denne lækre ret som jeg har lavet til Jægernes magasin- du kan læse hele opskriften lige her. Jeg havde fået 4 flotte bryster som var klargjorte og det kom til at smage rigtig godt. Jeg har ikke "udmælket dem"i kærnemælk, som man nogen steder anbefaler, for ikke at få en "tranet smag". jeg har læst mig frem til at det ikke skulle være nødvendigt med en brystfillet og når fedtet er fjernet. jeg synes også de kom til at smage lækkert, som jeg gjorde, men kunne da godt finde på at prøve det en anden gang for at kunne se om det har nogen betydning.
jeg lavede det med italiensk inspiration og serverede dem med friskkogt fettucine i en cremet hvidvinsflødesauce med basilikum, ristede champignoner, grønne let blancherede sprøde asparges  og friskrevet pecorino. Et dejligt måltid.

Foto: Sara B. Clausen




lørdag den 21. april 2012

Dyrebovkølle m. portvinssauce & pommes Anna serveret med spinatsalat med Granatæble,pære og parmesan.

Har som tidligere nævnt en aftale med jægernes magasin om at gæste blogge vildtopskrifter, det er rigtig hyggeligt og lækkert at få lidt vildt på bordet en gang i mellem. I dag var det denne skønne ret vi spiste. Her ser I lidt billeder. Resten af opskriften kan findes Her.
Køllen blev udbenet og krydret samt barderet med parmaskinke.Som tilbehør Pommes Anna, en vidunderlig portvinsauce og en virkelig dejlig salat. Mums!

Foto: Sara B. Clausen



Foto: Sara B. Clausen





Foto: Sara B. Clausen


Foto: Sara B. Clausen

lørdag den 24. marts 2012

Gråand m. bagte blommer, Jordskokkepuré og seranodrys serveret med kartoffelbåde.

Foto: Sara B. Clausen
For efterhånden en del tid siden, fik jeg en spændende aftale med Nikolaj fra Jægernes magasin i forhold til at blogge nogle vildtopskrifter til magasinet. Jeg har glædet mig rigtig meget, faktisk helt VILDT meget :-) til at komme i gang med det og nu er der endelig fyldt lidt forskelligt vildt i min fryser og jeg glæder mig til fremadrettet at prøve forskellige spændende retter! I dag var det et par gråænder der skulle tilberedes og det blev til denne opskrift, som du kan se HER

Foto: Sara B. Clausen
De bagte blommer med blomsterhonning, olivenolie og rosmarin var helt fantastiske- mums siger jeg bare!

Foto: Sara B. Clausen
De fine små ænder, proppet med æbler og rosmarinkviste. Inden grydestegningen.