Viser opslag med etiketten marokkansk. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten marokkansk. Vis alle opslag

søndag den 8. august 2021

Marokkansk gryde med couscous.

 

Foto: Sara B. Hansen.

En lækker,sund og billig ret, som har en skøn smag af de varme krydderier, styrke fra chili og sødme fra abrikoser og honning/agave sirup. Typisk marokkansk.


Marokkansk gryde med couscous.

Rødløg, tynde halve skiver

2 fed hvidløg, finthakket

1 spsk. olivenolie

1 tsk. Stødt spidskommen

1/2 tsk. Kanel

Evt. 1-2 tsk. Harissa(chilipasta)

300 g. champignon i kvarte 

1 dåse kikærter, drænet 

1 dåse kirsebærtomater

1,5 dl. Vand

1 spsk. lys agavesirup el. Honning

60 g. Tørrede abrikoser, i tern

Salt og peber

Et lille bundt persille, hakket

175 g. Fuldkorns couscous 

2,5 dl. Grøntsagsboullion 


Foto: Sara B. Hansen.

Steg løg i olivenolien indtil bløde, tilsæt hvidløg og krydderier svits et minut. 

Tilsæt champignon og steg nogle minutter.

Tilsæt tomater,kikærter, harissa og honning. Lad simre nogle minutter.


Foto: Sara B. Hansen.


Bland couscous med de tørrede abrikoser, lidt salt og peber i en skål.

Hæld kogende boullion over læg en tallerken eller andet over som låg, og lad couscous trække i 10 min. Rør i dem med en gaffel for at løsne dem. 


Foto: Sara B. Hansen.

Anret couscous og marrokansk gryderet og drys med persille. 

Server evt. med kogte grønne bønner til. 

Kog dem i saltet vand 4-5 min. Så de endnu har lidt bid.


Foto: Sara B. Hansen.



tirsdag den 7. juni 2016

"Marrokanske Cigarer" i filodej og lækker couscous salat.

Foto: Sara B. Hansen.
Her til aften fik jeg lavet en ret, som det er meget længe siden at jeg sidst har lavet. Den smager rigtig dejligt. Jeg har tilføjet lidt flere grøntsager end den oprindelige opskrift, men jeg synes bestemt kun at det gør opskriften endnu bedre. Kødet er krydret med skønne varme krydderier som bærer præg af kulturel indflydelse fra afrika som f.eks, kanel, ingefær, chili og hvidløg.
Serveret med skøn salat til - så er der garanteret velsmagende, sund og lækker mad!


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

Marrokanske cigarer:

400 g. hakket Øko. oksekød
1 stort løg,finthakket
2 fed hvidløg, presset
1 rød peberfrugt, små tern
2 store gulerødder, groftrevne
2 tsk stødt kanel
½ tsk. stødt Ingefær
Salt og peber
1½ dl. hakket persille
2 æg, sammenpisket

1 pakke frisk filodej

oliespray


Foto: Sara B. Hansen.

Couscoussalat:
4 dl. fuldkorns couscous
4 dl. kogende vand
½ tsk. salt
1 dl olivenolie
4 forårsløg finthakket
1 lille broccoli, små buketter
6-7 små aroma tomater, i kvarte
1 stort bundt dild, hakket
Evt. 2 spsk. friskhakket mynte
1 rød peberfrugt, tern
saften fra ½ citron
2 spsk. olivenolie  evt. m. citron
1 moden avokado i skiver (vendt med lidt lime eller citronsaft).

Svits løget i lidt olivenolie, tilsæt efter cirka 2 min. de groftreven gulerødder, peberfrugt og hakket oksekød. svits det godt igennem og tilsæt hvidløg og krydderier. Kom hakket persille i og rør de sammenpiskede æg i under omrøring, lad varme igennem til det bliver en cremet masse. Lad køle af .

Pak den friske filodej ud ( der er som regel 2 ruller i hver pakke frisk dej) de to lag skilles ad og der sprayes med lidt olivenolie hvorefter de lægges sammen. Hver firkant klippes nu i 4 firkanter. På samme måde laves rulle nummer to. Jeg plejer at placer dejen på et rent viskestykke.
Spray en smule olie på hver firkant og placer 2-3 spsk.. fyld i den ene side af hver af de 8 firkanter ca. 1½ -2 cm fra kanten. Fold hver ende ind over fyldet så der lukkes i "enderne og rul så "cigaren" rimelig stramt. Sådan fortsætter du. Alle "cigarene" placeres på en plade med bagepapir. Spray overfladen med lidt olivenolie og bag dem ca. 20 min. ved 200 grader til gyldne og sprøde-

Ovehæld couscous med  kogende vand, tilsæt salt, og olie og rør rundt. lad stå tildækket evt. med en tallerken over en skål og et viskestykke over. Efter ca. 15 min. er de klar. Rør dem løse med en gaffel og bland med de øvrige ingredienser. Slut af med avokado i skiver vendt med lidt lime eller citrussaft.


Husk at du også finder mig på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

søndag den 15. november 2015

Marokkanske frikadeller serveret med gulerodssalat m. mandler samt fladbrød med sesam (khobz).

Foto: Sara B. Hansen.
Denne lækre ret har jeg lavet mange gange, siden jeg som ung studerende købte en lille Marokkansk opskriftbog. Jeg har altid godt kunne lide at lave mad fra alle mulige lande og kender mange retter og madkultur i mange lande, som jeg ingen gang har været i. Jeg håber en dag at kunne tage på rejse til flere af disse steder og fornemme, opleve, smage og på alle måder sanse verdens mangfoldighed.
Det er let at lave retten her, så alle kan være med og ingredienserne fås i almindelige supermarkeder. Safran kan erstattes af Gurkemeje i en snæver vending. Det Marokkanske køkken er rigt på smagsindtryk og krydderier med indflydelse fra Afrika. Håber du får lyst til at prøve :-)


Foto: Sara B. Hansen.


Opskrift 4 personer:

Marokkanske frikadeller:
150 g. runde grødris(ukogt)
500 g. Hakket oksekød eller lam
1 tsk. stødt kanel
1 tsk. paprika
1 tsk. koriander
1 tsk. hvidløgspulver
1 æg
Salt og peber
Lidt olie til stegning

2 store løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
½ tsk. stødt safran
500 ml..vand
1½ spsk. konc. fl. kalvefond ( eller 1 bouillonterning)
1 dl. hakket bredbladet persille
Saften af ½ citron

Gulerodssalat med mandler:
10 store gulerødder revt groft
2 små agurker, skåret i tern
100 g. rosiner
1½ dl. mandelflager ristet på en tør pande.

Dressing:
saften fra ½ citron
½ tsk. stødt ingefær
1 tsk. stødt kanel
1 spsk. honning
½ dl. olivenolie
friskkværnet peber


Foto: Sara B. Hansen.


Marokkanske fladbrød(khobz):
6 dl fuldkornsmel
1 tsk. sukker
1 tsk salt
½ pose tørgær
3 dl. lunken vand
½ tsk. paprika
1/4 dl. majsmel
2 spsk. olie

1 sammenpisket æg
2 spsk. sesamfrø


Foto: Sara B. Hansen.

Bland 1½ dl mel med sukker, salt og gær og lunken vand. lad det stå til det begynder at skumme let. Sigt resten af melet over i en anden skål og tilsæt paprika og majsmel. Rør gærblandingen i dejen og ælt den fast og galt. Sæt til hævning med et vådt klæde over ca. 30 min. Del i cirka 16 klumper og rul hver af dem ud til en cirkel på cirka 10 cm i diameter. Kom dem på bageplader med bagepapir og lad dem hæve lidt. Pensles med sammenpisket æg og drysses med sesam og bages så i flere hold cirka 12 min.

Bland de revne gulerødder, agurk samt rosiner og rør dressingen sammen, Ven dressingen i salaten og drys de ristede mandelflager over. Server straks.

Rør kødet sammen med ris, æg og krydderier og form til ca. 25 kugler. Smelt smør og olie i en høj sauter pande med låg og steg dem gyldne. Tilsæt de finthakkede løg og hvidløg og hæld vand + fond/bouillon ved. Læg låget på og lad kødbollerne småsimre i ca. 40 min. Rør ind i mellem lidt i retten. Tilsæt persille og citronsaft og server.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

torsdag den 6. oktober 2011

Marrokansk appelsinsalat

Foto: Sara B. Clausen


Let og lækker frisk salat, som smager rigtig godt.

6 modne appelsiner
8 dadler, skåret i strimler.
1 dl. smuttede mandler i splinter.
Orangeblomstvand ( fås i de fleste etniske butikker eller apoteket)
mynteblade.
stødt kanel.

Skræl Appelsiner og fjern den hvide hinde helt samt skær i skiver. Jeg synes det er lettest at skære en lille smule af skrællen i bunden, så appelsinen står godt på skærebrættet og herefter med en skarp kniv skære skæl og hinde af i én bevægelser ned mod brættet. Placer skiverne på et flot fladt fad i et lag.fordel mandler og dadelstrimler over og stænk med orangeblomstvand. Drys med lidt kanel og mynteblade og server.



Foto: Sara B. Clausen

Marokkanske frikadeller med fladbrød.

Foto: Sara B. Clausen


Denne ret, har jeg lavet gennem mange år, men havde egentlig glemt den for en tid. Nu stødte jeg på den igen og synes den fortjener at komme på bordet. Skøn ret, som er nem at lave. Marokansk mad er herligt krydret og indeholder ofte kanel, som jeg elsker i mad. Kanel er i øvrigt godt for blodsukkerbalancen og skulle have mange andre medicinske kvaliteter bl.a også bakteriedræbende, men undersøgelser viser også, at det i overdrevne mængder, kan være leverskadende- så man skal altså ikke spise uanede mængder af det dagligt. Gode salater der kan ledsage retten findes også på bloggen.

OBS:
Nederst i opskriften finder du også et tip til hurtige marokkanske fladbrød.

Ingredienser.

200 g. runde ris
500 g, hakket lammekød eller oksekød (evt. blandet)
1 tsk stødt kanel
1 tsk stødt paprika
1 tsk stødt koriander
smør eller lidt olie til stegning
2 store løg, finthakkede.
1/4 tsk stødt safran
peber fra kværn
½ liter vand eller bouillon
1 dl. bredbladet persille, hakket.
2 spsk. citronsaft

Til fladbrød:
3 flækkede pitabrød, æggehvide og spidskommen.

Med en gaffel, blandes ris og kød, tilsæt kanel, paprika og koriander og form farsen til ca. 20 kugler. Smelt smør eller kom olie på en dyb sauterpanden og brun frikadellerne på alle sider en pandefuld af gangen. Når de alle er brunede tilsættes løg, safran og peber. ( hvis du har brugt morter til safrantråde, så tilsæt evt. lidt vand og stød morteren rundt for at få det sidste safran med og hæld i retten.) Vand eller bouillon tilsættes og retten simrer under låg ved svag varme i ca. 40 min. Tilsæt persille og citronsaft og lad simre nogle minutter mere. Server med salat og brød.

Hvis man ikke lige magter også selv at bage marokkanske fladbrød til retten, er en nem genvej at flække 3 pitabrød, pensle med æggehvide og drysse med lidt spidskommen og derefter bage dem sprøde i ovnen ved 200 grader. ca. 10-15 min.

Foto: Sara B. Clausen       


Foto: Sara B. Clausen

Marrokansk gulerodssalat

Foto: Sara B. Clausen


10 store gulerødder.
100 g. rosiner
1 spsk.citronsaft
½ tsk. stødt Ingefær
1 tsk.stødt kanel
1 spsk. Honning
3/4 - 1 dl. olivenolie
peber fra kværn
1 dl. mandelflager

Gulerødderne skrælles og med en tyndtskræller fortsætter man så bare med at skælle gulerødderne i lange tynde strimler. Blandes i en skål med rosiner.
Bland herefter citronsaft med ingefær, kanel og honning samt olivenolie- pisk godt sammen. Rist mandelflager på panden. Hæld dressingen over gulerødderne, garner med mandler og server.

Foto: Sara B. Clausen

Tip. man kan evt. lægge rosiner i blød i 10 min. i et gals vand for at de bliver saftige og lækre.

onsdag den 21. september 2011

Marokkansk kylling


Har her til aften lavet denne ret. Jeg elsker krydret mad og synes kanel, chili og stjerneanis dufter og smager fantastisk . Min yngste søn kom i går hjem med friskpresset æblemost fra klubben, herligt når man så kan bruge det i en ret. Hvis du får lyst til at prøve finder du opskriften herunder.



Foto: Sara B. Clausen

 Ingredienser:

1 hel kylling ca.1500 g.
16 abrikoser, halverede.
3 små løg
2 kanelstænger, brækket i 4 dele.
3 stjerneanis
8 hele kardemommekapsler.
2 røde chilier uden kerner.
salt og peber
1,5 dl Æblejuice
Olivenolie- evt. chiliolie.

Parter kyllingen i 8 dele. Skær løgene i både. Hak chilierne fint. Vend kyllingen i lidt  olie  i en bradepande og krydder kyllingen med  salt og peber. placer alle ingredienser i det ovnfaste fad rundt om kyllingen og hæld æblejuice over. Steg i ovnen i ca.1 time ved 180 grader. Dryp kyllingen ind i mellem med væden fra fadet.Skru evt lidt op til sidst, hvis skindet ikke er sprødt nok. Server med ris og fladbrød samt en god salat. Sovsen kan sigtes ned i en gryde og jævnes en smule med maizena og serveres dertil. husk at sige at der er hele krydderier i, hvis du ikke fjerner dem. Det kan godt være lidt intenst at tygge på en hel kardemomme kapsel ;-)

Velbekomme!