Viser opslag med etiketten Tilbehør. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Tilbehør. Vis alle opslag

søndag den 6. december 2020

Baugette med rosmarin og oliven.

Foto: Sara B. Hansen

Her får du opskriften på et skønt madbrød, som vil gøre sig godt som tilbehør hvis du serverer tapas, til en god suppe eller til ost.
Da mit nye køkken endelig kunne afprøves i går var det mit første projekt. Min nye ovn er ret fancy med brødhævningsprogram med damp, brødprogrammer og meget andet spændende, så det skulle jo lige afprøves :-)


Foto: Sara B. Hansen


Opskrift 2 flutes:

(Ovn 200 grader, varmluft, miderste rille)

Ingredienser:

500 g. hvedemel
3 dl. lunken vand
30 g. gær
2 tsk. salt
½ tsk. sukker
½ dl. olivenolie
1 bundt frisk Rosmarin, hakket
1 håndfuld sorte olivenuden sten, hakket

Foto: Sara B. Hansen


Opløs gæren i vandet og tilsæt salt, sukker og olivenolie. Rør melet i lidt af gangen. Mængden afhænger af melets kvalitet, derfor kan det være nødvendigt at tilsætte lidt mere eller mindre. Ælt dejen smidig og glat- meget gerne på røremaskine.
Lad dejen hæve i 1 times tid til dobbelt størrelse. Dæk skålen med et vådt klæde eller lignende så den ikke tørre ud på overfladen(Det var så her jeg kunne bruge hævefunktion med damp i min nye ovn).

Ælt dejen godi igennem igen og tilsæt nu hakket rosmarin samt oliven og ælt det godt ind i dejen. Dele dejen i to. Form  to aflange flute på en let melet overflade. Placer dem på en bageplade med bagepapir. Lad hæve ca. 30 min. Snit på skrå, med en meget skarp kniv eller brødsnitter.

Bages 20-25 min. ved 200 grader varmluft til gyldne og sprøde. Spray gerne med lidt vand et par gange under bagning, det giver en ekstra sprød og blank overflade.

Foto: Sara B. Hansen


søndag den 2. juni 2019

Salat med perlebyg, grøn pesto, tomat m.m.

 Foto: Sara B. Hansen,
En dejlig og mættende salat som passer godt som tilbehør til fx. grillet kylling. Jeg er begyndt at kunne plukke en masse frisk rucola, spinat og bredbladet persille i haven. Det nyder jeg virkelig :-)

Tip: vend pestoen med den lune perlebyg- så optager den mere smag.

 Foto: Sara B. Hansen,

Ingredienser 6 personer:

3 dl. perlebyg
7 dl. vand
1 spsk. grønsagsboullion 
Lidt salt

200 g. blandet salat fx. rucola, spinat, romaine
1 stor håndfuld bredbladet persille
3 store spk. grøn pesto
Salt og peber
1 glas grillede perberfrugter
8 cocktail tomater i både
1 grøn peberfrugt i tern
1 rødløg, i tynde både
3 gulerødder revet 

Skyl perlebyg godt i en sigte. Bring vand og salt + grøntsagsboullion i kog og tilsæt den skyllede perlebyg. Kog ved medium varme i ca. 20-25 min. Sluk for blusset og lad stå og trække lidt. Hæld vandet fra gennem en sigte.
Vend den lune perlebyg med pesto, salt og friskkværnet peber. Lad køle.

Skyl salaten og skær den i passende stykker. Vend med grøn peberfrugt, grillede perberfrugter skåret i mindre stykker,gulerod, løg og tomatbåde. Kom perlebyg ved. kom bredbladet persille over.

 Foto: Sara B. Hansen,

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Sommerligt madbrød med gurkemeje og oregano.

Foto: Sara B. Hansen
Det smager skønt med et godt madbrød til sommermaden og disse rustikke solgule brød, er både flotte og smager fantastisk.
Det er en god idé at bruge køkkenmaskine til æltningen, så dejen æltes godt og længe og danner mange glutenstrenge. Det giver et luftigt og lækkert brød.


Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser til 3 brød:

50 g. gær
6 dl. lunken vand
1½ tsk. salt
½ tsk. sukker
2 spsk. olivenolie
300 g. hvid hvede(fuldkorn)
400 g. almindelig hvedemel
2 spk. oregano
1 spk. gurkemeje

Lidt durummel til bordet/æltning

Opløs gæren i den lunkne vand og tilsæt salt og sukker samt olivenolie.
Tilsæt 300 g. fuldkornshvedemel samt hvedemel, oregano og gurkemeje og ælt dejen først på lav hastighed og skru så op og giv den fuld power indtil dejen slipper kanten. Dejen skal være fugtig men er den for våd, så tilsæt 1-2 dl. mel mere.


Kom lidt olie i en skål og smør den. Hæld dejen over i skålen og dæk med et fugtigt rent klæde. Lad hæve 1½ times tid.
kom dejen ud på et bord drysset med durummel. Del i tre stykker og rul dem til aflange brød, som snos lidt,for at give et rustikt look. Drej dejen modsat hinanden som når man vrider en karklud.
Placer brødene på en plade med bagepapir og lad hæve i ca. 45 min.Dæk med et rent, fugtig klæde.

Herefter pensles brødene med vand og drysses med lidt mere durummel.

Bages ca. 15 min. ved 200 grader(varmluft) til de er let gyldne og gennembagt (lyder hult når man banker dem på bunden).

Lad køle lidt på bagerist inden de skæres.

Foto: Sara B. Hansen

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen

Græsk yoghurt med mynte, citron og hvidløg.



Foto: Sara B. Hansen.
Det bugner med skøn mynte i min have nu og det er så anvendeligt til alt fra Mojitos, Mango- mynte lassi- og dressinger som denne som smager fantastisk til brød og grill mad.


Ingredienser 4 persosner:

2½ dl græsk youghurt
1 stor håndfuld hakket frisk mynte
1 øko. citron, Saften
1 stort fed hvidløg
Salt
Friskkværnet peber
lidt citron olivenolie

Rør den græske yoghurt med citronsaft og hakket mynte, knust hvidløg og krydderier.Hvis du synes den er for tyk så tilsæt 1-2 spk. koldt vand.
Dryp lidt citronolivenolie over og lidt frisk mynte som pynt.
Må gerne trække 1 times tid på køl inden servering.

Find også Saras Madunivers på Facebook.

Foto: Sara B. Hansen.


søndag den 16. december 2018

Skøn salat med rosenkål, tranbær, abrikos, pære, granatæble og ristede hasselnødder.



Foto: Sara B. Hansen.

Denne salat er virkelig så skøn, at selv dem der tror de hader rosenkål, må tilstå at den smager rigtig godt! 
Jeg gav den så meget LOVE, for min mand hader rosenkål og har barndomsminder om udkogte, bløde halvbitre kål som han ikke kunne udstå- derfor havde jeg virkelig noget at bevise!
Måske er du frisk på at prøve den som et lækkert og friskt tilbehør juleaften? Det skader altså ikke at prøve lidt nyt ;-) Men hvis det er for meget af det gode- så lov mig at give den en chance en anden dag!


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser:

400 g. flotte rosenkål
5 abrikoser i mindre stykker
½ granatæble, kernerne
2 faste grønne pærer
1 dl. tørrede tranebær
½ dl citronolivenolie
Saften af en halv citron
Salt og peber
1 tsk. tørret timian
50 g. ristede hasselnødder
50 g. parmesanost i flager



Start med at fjerne de yderste blade på rosenkålene så der er pæne at se på.
Skyl dem og fjern forsigtigt de næste blade på hvert lille kålhoved med en lille skarp kniv som du løsner bladene forsigtigt med.
Kom dem i en skål med koldt vand og sæt dem på køl. Det gør dem ekstra sprøde og knasende.

Restens af rosenkålhovederne skæres i meget fine skiver med en god kniv. Hele dette arbejde tager lang tid- men det lønner sig.

Vend de fintstrimlede rosenkål med citronolivenolie, citronsaft, salt, peber og timian.
Klip de tørrede abrikoser i mindre tern. Tilsæt tranebær og abrikos til salaten. Rens pærer for kernehuset og skær i kvarte som herefter skæres i skiver og også tilsættes.

Del granatæblet i to halvdele og bræk det lidt fra hinanden, befri de smukke røde kerner og sorter alle hvide hinder fra. Kom i salaten og vend det hele rundt. Sæt salaten på køl.

Rist hassølenøddekerner på en tør pande til hinden sprækker og kan "nulres" af- hvis du vil spare tid kan man efterhånden en del steder køb ristede hasselnødder klar til brug.

Skær flager af den friske parmesanost.


Lige inden serveringen hældes vandet fra de hele rosenkålsblade, som du satte til side, og de blandes i salaten.
Parmesanflager og nødder drysses over og salaten er klar til servering.


Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

søndag den 14. oktober 2018

Saras Efterårssalat



Foto: Sara B. Hansen

Jeg er rigtig glad fyldige salater og denne her er så skøn med masser af efterårs smag og farver.

Egentlig var jeg taget i Netto for at smage Løgismose kerner til salater, som annonceret i tilbuds avisen(som en nem genvej) - men ligesom mange andre derhenne, måtte jeg kigge forgæves efter dem.......men jeg giver ikke op så let når jeg har sat mig noget for :-)

Så jeg købte nogle perlebygkerner og kogte dem i en god grøntsags fond sammen med stokkene fra portobellosvampe og lidt timian og nu har jeg så smidt lidt i fryseren og også vakuumpakket en portion til senere brug i denne uge.
Du kan bruge de hakkede friske urter du bedst kan lide- jeg har dild og persille i haven endnu og det elsker jeg, så derfor valgte jeg det.
Salaten er både lækker alene med lidt groft brød til eller som tilbehør.



Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser:

3 dl. perlebyg 
stokke fra 4 portobellosvampe, skåret i tern
2 kviste timian
Grøntsags fond (Evt. fond de chef)
Vand
3-4  rødbeder revet
3 håndfulde hakket grønkål
3 store gulerødder revet
2 dl. ristede, afskallede,  hasselnødder
Hakket bredbladet persille, ca. en god håndfuld 
Hakket Dild, et lille bundt

2 spk. lime eller citronsaft
4 spsk. Haselnøddesolie (andet kan bruges) 
Salt/peber


Kog perlebyg med rigeligt vand og grøntsagsfond + stokke fra portobello skåret i tern samt et par kviste timian) i 20-25 min. til de er bløde men med lidt bid. Hæld vandet fra og fisk timianstilkene op. Lad køle. 


Riv rødbeder og gulerødder og rib og hak grønkålen, bland sammen med de alfkødede kerner. Det gør ikke noget de stadig er lidt lune bare de ikke  er meget varme.
Hæld olie, citrussaft, salt og peber over og vend sammen. Bland de hakkede urter i. 


Rist hasselnødekernerne på en tør pande eller i ovnen  til de er let gyldne og sprækker i hinden. Lad køle lidt så de er til at "nuldre"- så den sprøde brune hinde kan gnubbes af.  

Salaten må genre stå og tække lidt i køleskabet og kan godt spises næste dag også- men det smager bedst, hvis de ristede hasselnødder først kommes over lige inden servering, så de er dejligt knasende.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen

søndag den 10. juni 2018

Hjemmelavet Mynte & limesirup.

Foto: Sara B. Hansen
Hvis du ligesom jeg har masser af dejlig mynte i haven, så er denne opskrift måske lige noget for dig. Det siger sig selv at den er perfekt til lækre kølige Mojitos i sommervarmen- men prøv også at komme lidt henover vaniljeis og melon eller over nye solmodne danske jordbær eller hvad med at komme lidt på din græske yoghurt, skyr eller lignende? Blandet med lidt danskvand, limebåde og mynteblade er det også godt og forfriskende.

Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser:


375 g. rørsukker
1½ lime, saften
4 dl. vand
1 stort bundt mynte

Rengør mynten og pluk bladende fra. Kom alle ingredienser i en gryde og kog det op. Rør jævnligt og lad det småboble i ca. 15 min. Du vil fornemme at det begynder at tykne lidt. Hæld det på en flaske eller glas. Brug en tragt og hold en lille si over så blade ikke kommer med.
Opbevar din sirup køligt og glæd dig til at bruge den i drinks, desserter og meget mere.

Foto: Sara B. Hansen

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen

tirsdag den 5. juni 2018

Purløgsblomst eddike

Foto: Sara B. Hansen

Det er altid hyggeligt med små hjemmelavede projekter og dette hører til i den overskuelige ende :)
Lige nu blomstrer purløgen rundt omkring i de danske haver og udover at blomsterne kan pynte på en kartoffelsalat eller andet, så kan de også bruges til din helt egen hjemmelavede eddike.

Brug den til salatdressing eller måske i den hjemmerørte mayo. Udover anvendeligheden, så pynter den lyserøde fine væske på glas også i køkkenet.
Rengør den eddikeflaske du bruger  og hæld den filtrerede eddike på den igen.Lav evt. dit eget label.


Foto: Sara B. Hansen
Jeg har brugt:
500 ml. hvidvinseddike
2 store håndfulde purløgsblomster
Tragt til at filtrere gennem et kaffefilter
et stort patentglas som eddike og blomster kunne trække i. Lad eddiken trække 1-2 uger inden filtrering,

Brug gerne til en olieeddike dressing og kom over sommerens salater. Også god til kartoffelsalat.

Foto: Sara B. Hansen
Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

mandag den 14. maj 2018

Ingefærmarinerede gulerødder.

Foto: Sara B. Hansen.
Her får du et bud på lidt lækkert tilbehør når du har grillaften eller måske til sommerfrokost eller i din hjemmelavede burger? Der er mange muligheder og de sprøde, knasende gulerødder er et flot og farverigt indslag på enhver tallerken.
Jeg er selv helt pjattet med dem og synes næsten at de kan bruges som snack :-)
De er billige, nemme at lave og kan holde sig i mindst 14 dage på køl, så lab bare en god portion nu du er i gang. Det smager også skønt med lidt chili ved, Rosmarin eller måske citrusskal, bare leg med det og find lige din favorit.

Ingredienser:

Ca. 400 g. gulerødder i tynde skiver
2 spsk. ingefær, skrællet og hakket fint
2 dl. vand
2 dl. eddike
1½ - 2 dl. rørsukker
10 -15 peberkorn evt. både sorte og røde
1 tsk. havsalt

Skær gulerødder i tynde skiver og rens og hak ingefæren. Bland Ingefær,sukker, vand, eddike, peberkorn og salt og giv det et opkog. Kom gulerødder i et rent og skoldet patentglas.
Hæld den varme lage over gulerødderne og luk låget.
Lad trække i  nogle timer og gerne 1 døgns tid inden servering.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

lørdag den 28. april 2018

Middelhavsinspireret salat med perlebyg, grillet peberfrugt og feta.

Foto: Sara B. Hansen
Det her er sådan en salat som man virkelig kæler for og bruger tid på at lave - men det er det hele værd, for den smager så godt at man egentlig næsten kunne nøjes med at spise den som hovedret.
Der er masser af lækre sager i og det betaler sig at anvende gode råvarer.
Man kan sagtens købe grillede peberfrugter i olie på glas - det sparer lidt tid- men er meget dyrt i forhold til at lave dem selv :-)

Ingredienser min. 4 personer.

4 dl. perlebyg 
8 dl. vand
½ tsk. salt

3 spsk.jomfru olivenolie
1 finthakket rødløg
1 finthakket skalotteløg
1 spsk. finthakket frisk rosmarin
½ øko. citron - skal og saft 
Salt og peber

150 g. tørristede nødder og kerner (valnød, græskar, solsikke)

100 g soltørret tomat
1 glas artiskokker, skåret i passende stykker.
150 g. økologisk ægte feta (fx. "Minerva" fås bl.a. i Kvickly)
1 gul peberfrugt, grillet 
1 rød peberfrugt, grillet
1 bundt dild, hakket
1 bundt persille, hakket
3-4 forårs løg i skiver
1 håndfuld sorte oliven u. sten
12 små tomater i kvarte
2 store håndfulde babyleaves fx. spinat

Foto: Sara B. Hansen

Rist nødder og kerner på en tør pande og sæt til side.

Skær peberfrugterne i kvarte og fjern kernerne. Grill dem på skindsiden til skindet bliver sort. Herefter kan skindet pilles af når de er kolde nok til at håndtere. 

Skyl perlebyg omhyggeligt og bring vand og salt i kog. Tilsæt perlebyg og lad simre ved svag varme i 25 min. Ikke længere. Sluk for gryden og lad dem trække under låg i 15 min. Hæld evt. overskydende vand fra ved hjælp af en sigte.

Varm 3 spsk. olivenolie op på en pande og tilsæt rosmarin, hakket rødløg, skalotteløg og soltørrede tomater i stimler. Kom også den revne citronskal og saft ned i olien, Vend sammen med den lune perlebyg smag til med salt og peber. 

Lad perlebyg køle af og vend så nødder, de hakkede urter, artiskokker, grillet peberfrugt(skåret i passende stykker) tomater, forårsløg, salat, oliven og feta i og vend det hele sammen.
Så er salaten klar til servering. Den kan evt. smages til med mere citronsaft.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen

tirsdag den 2. januar 2018

Fyldte portobellosvampe med knoldselleri, fløde, parmesan og rosmarin.



Foto: Sara B. Hansen.

Denne ret smager helt fantastisk -  hvis man selvfølgelig kan lide svampe og det kan jeg!
Jeg fandt en bakke portobellosvampe som var sat ned til 10 kr. selvom de intet fejlede og så havde jeg lidt forskellige rester som blev kombineret i denne skønne og vegetariske ret. Du kan bruge det som tilbehør eller hovedret- alt efter hvad du serverer til.



Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

4 portobellosvampe
2 skalotteløg
1 rød chili, finthakket u. kerner
2 kviste rosmarin
1/4 knoldselleri, groftrevet
1 dl. fløde
1 tsk. Herbamare grøntsagsbouillon
1 fed hvidløg, finthakket
Salt og peber
friskrevet parmesan

Start med at rense svampene, skær stokken ud og trim kanterne- gem alt det du skærer fra incl. stokke. Hak det groft. Hak løg, hvidløg, rosmarin samt chili.
Skræl og riv knoldsellerien groft. Svits løg og svamperester i lidt olivenolie i nogle min. tilsæt rosmarin, chili samt knoldselleri og steg 3-4 min.

Hæld fløden over og lad det simre, Smag til med salt og peber og vend lidt parmesan i. Fordel i svampene og rive lidt mere parmesan over.

Bag svampene i en 200 grader varm ovn i 15-20 min. De skal være lidt gyldne ovenpå.



Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

lørdag den 30. december 2017

Figner & Valnødder i portvinssirup.

Foto: Sara B. Hansen.
Lækkert tilbehør til ostebordet, er ofte det der lige sætter prikken over i ét og disse lækre figner og valnødder i en aromatisk portvinssirup med appelsin og rosmarin er ingen undtagelse.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser:
200 g. små figner i halve
100 g halve valnøddekerner
1 kvist rosamarin
1 øko appelsin
2½ dl. portvin
3 spsk. sukker

Skær fignerne i halve og kom dem i en skål. Hæld kogende vand over og lad trække ca. 20 min.
Hæld vandet fra fignerne og kom dem i en gryde sammen med valnødder, portvin, rørsukker, appelsinskal i strimler og appelsinsaft. kom rosmarin ved.

Kog fignerne ca. 10 min til portvin og appelsinsaft er blevet til sirupslignende saft omkring fignerne. Kom det på et sylteglas.


Server i en skål som tilbehør til oste.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

onsdag den 9. august 2017

Kødboller & spinat i en masala tomatsovs- serveret med en lækker raita.

Foto: Sara B. Hansen
Her får du opskriften på en super lækker indisk ret med en vidundelig raita som tilbehør - den spiller så godt sammen med saucen.
Retten her er lavet med kalvekød men den er også meget lækker med lam hvis du kan lide det. Kan serveres med bulgur, ris eller quinoa alt efter hvad du er i humør til. Måske kan du ane nogle bønner i retten på billederne, det er fordi jeg for tiden kan plukke lidt hver 2. dag og så røg de også med - men ellers er det helt fint bare med spinat.


Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser 4 personer:

Kødboller i Masala tomatsovs:

500 g. kalv/lam
1 rød chilifrugt, finthakket
2 fed hvidløg
1 håndfuld mynteblade, finthakket
2 store tsk. masala
1 æg
1 dl. rasp blandet med 1½ dl. vand
500 g. tomatpassata (mosede tomater)
2 dl. god grøntsags eller oksebouillon
100 g. frisk spinat
1 løg, hakket
Salt og peber

Raita med mynte, rødløg, agurk og tomat.

2½ dl. græsk yoghurt 10 %
1 tsk. spidskommen
10 mynteblade, finthakket
1 lille rødløg, finthakket
½ agurk finthakket
1 tomat i små tern
1 tsk. honning
Salt og peber

Tilbehør: Fuldkorns bulgur, ris eller quinoa.

Foto: Sara B. Hansen

Bland rasp og vand og lad det trække 5 min. Rør kødet sammen med hakket mynte, chili, knust hvidløg, salt og peber og 1 stor tsk. masala (den anden skal i tomatsovsen). Bland rasp og æg i og rør godt sammen. Lad farsen trække i 20 min. 

Rør imens den græske yoghurt glat og tilsæt spidskommen, Hak rødløg, agurk, tomat og mynte og bland det i yoghurten (gem lidt til at pynte med). smag til med honning, salt og peber.

Form kødboller med fugtige hænder ca. 20 stk
Steg dem gyldne i olie på en pande, gerne i flere hold. Sæt til side.
Kom løg på panden og svits 4 min. tilsæt Masala og rør sammen. tilsæt tomat passata og bouillon. Kom kødbollerne tilbage i sovsen og lad retten simre i 20- 25 min. tilsæt spinat og vend den i retten, den skal lige "klappe sammen".

Server med det bulgur eller hvad du hav valgt dertil og raita.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen



søndag den 9. oktober 2016

Salatkål med sprøde æbler, appelsin og blåbær med honning ristede peanuts og youghurtdressing.

Foto: Sara B. Hansen.
En rigtig dejlig og frisk salat som er en god ledsager til maden. Salatkål smager lidt hen ad spidskål meget frisk, blid, sprød og lidt sødlig. Derfor er den også ret børnevenlig - da den ikke har så meget kålsmag :-)
Yoghurt dressingen er smagt til med appelsinsaft, sukker, salt og peber og en lille smule sød sennep.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

1 lille salatkål, snittet fint
2 mindre æbler i halve tynde skiver
2 appelsiner i tern
1 bakke blåbær
1 håndfuld honningristede peanuts med sesamdrys ( købt sådan)

Dressing:

1 dl. yoghurt naturel
2 spsk. appelsinsaft
1 tsk. sukker
Salt og peber
½ tsk. sød sennep

Snit kålen fint og kom i en skål. Skær enderne af appelsinerne og skær herefter skallen af. Gem endestykkerne så du kan presse saften ned i dressingen.
Behold saften fra appelsinerne på skærebrættet. så kan du nemlig vende æblerne i det mens du skærer dem og undgå at de bliver brune :-)
Skyl blåbær. Vend det hele sammen. Til sidst drysses salaten med de sprøde nødder. Dressingen røres sammen og serveres til salaten.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.