Viser opslag med etiketten Supper. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Supper. Vis alle opslag

mandag den 30. august 2021

Saras Grøntsagssuppe m. sprøde brødcroutoner

Foto: Sara B. Hansen.

En dejlig nem og lækker suppe, som selvfølgelig kan varieres, alt efter præferencer og hvad grøntsagsskuffen indholder. Havreris fås i en del butikker efterhånden, men suppen fungerer også fint uden.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:


4 kartofler skåret i tern

2 gulerødder skiver

1 stort løg

2 fed hvidløg i tynde skiver

1 lille broccoli delt i stok og buketter

2 kviste Rosmarin

100 g. Havreris

8 dl. Grøntsagsboullion

Salt og peber

1,5 dl creme fraiche

Lidt olivenolie 


Til servering: Brødcroutoner


Foto: Sara B. Hansen.


Svits løg i nogle min. i lidt olie. Tilsæt broccolistokken i mindre stykker, kartofler, hvidløg og gulerod i og svits med i nogle min. Tilsæt grøntsagsboullion, rosmarin og havreris. Lad småsimre indtil mørt. Ca.20 min. Blend det hele, gerne i en powerblender. Tilsæt cremefraiche og smag til med salt og peber.

Overhæld de små broccolibuketter med kogende vand og lad trække nogle minutter.


Server suppen med broccolibuketter på samt brødcroutoner. 

Lav dem gerne selv af daggammelt brød, skåret i tern, vendt med olivenolie og lidt havsalt og bagt i ovnen til sprøde.


Foto: Sara B. Hansen.


søndag den 15. august 2021

En rigtig suppe hit - vegetarisk version.

 

Foto: Sara B. Hansen.

Efter vi begyndte at spise primært vegetarisk, har jeg savnet en suppe, som jeg plejede at lave førhen- dengang med oksekød.
Her til aften eksperimenterede jeg derfor med en ny version. Jeg synes resultatet, kommer ret tæt på, og den kan sagtens konkurrere med den oprindelige. Det er 
en rigtig lækker suppe, som hele familien vil kunne lide.

I denne version har jeg brugt "Naturli´ Mince" fra frost. Ønsker man et alternativ hertil tror jeg hakkede svampe vil fungere rigtig godt også. Det vil jeg også prøve med på et tidspunkt.

Du kan skrue op og ned for chilien alt efter, hvor røde kinder, du kan lide at få. Hjemme hos os må den godt have lidt smag. 

Opskriften er oprindelig lavet med udgangspunkt i Sif Orellanas "Superhitsuppen" fra bogen "Guld i Gryden", men den har dog efterhånden bevæget sig et stykke væk derfra.

Opskrift 4 personer:

Ingredienser:
300 g. Naturli´mince (frost)
2 store løg , hakket
2 fed hvidløg, hakket
1 stykke ingefær, ca 3-4 cm. Hakket fint
½ spidskål i tynde strimler
4 mellemstore kartofler, skåret i tern ( bruger du forkogte skal de først i suppen til sidst)
2 gulerødder i tern
4 dl. grøntsagsbouillon
1 frisk rød chili, finthakket
1 tsk. paprikaflager
1/4 friskrevet muskatnød
1 tsk. Sambal Olek (kan udelades)
2 tsk. gul curry paste
1 dåse kokosmælk
Salt og friskkværnet peber


Svits plantefarsen i lidt olivenolie til det er let brunet, tilsæt løg, hvidløg, parikaflager,
 muskatnød samt hakket frisk chili og ingefær og svits det i ca. 4 min.Tilsæt spidskålen.
Tilsæt nu grøntsagsbouillon, kokosmælk og kartofler. Lad simre i ca. 20 min. tilsæt sambal olek og currypaste og lad simre i yderliger 10 min. eller til kartoflerne er møre.
Server evt. med brød til.

Find mig også på FACEBOOK.



Foto: Sara B. Hansen.


søndag den 2. februar 2020

Thaisuppe med store rejer, mangetout og nudler

Foto: Sara B. Hansen
Jeg har købt mig en ny highspeedblender- Vitaboost og for første gang i mit liv har jeg nu en blender der virkelig kan alt det jeg tidligere har ønsket mig.
Der er i den grad "Power på drengen"!

I dag ville jeg så teste "suppe programmet"- som kan levere serveringsklar varm suppe direkte fra kanden.
Resultatet var så perfekt og smagte fantastisk. Super nemt at smide det hele i , trykke på "suppe program" og efter ca. 8 min, er det transformeret indtil en cremet, jævn og varm suppe.

Har du ikke en High speed blender  med denne suppe funktion, så kan denne opskrift selvfølgelig også laves i en gryde, hvor du først sauterer grøntsagerne og så hælder det flydende i, for til sidst at blende det.

Ingredienser 4 personer:

Til suppen:
1 skalotteløg
1 fed hvidløg
10 cherrytomater
1 stykke ingefær
1 stængel citron græs
1-1½ rød frisk chilipeber
2 tsk. green curry paste
1 grøntsagsfond (brik)
200 ml. vand
1 dåse kokosmælk
1 spsk. fishsauce
lidt friskkværnet peber og en smule salt

Fyld:
1 håndfuld mangetout (sukkerærter) skåret på skrå
8 store rejer pr person
½ citron, saften
1 spsk. soya
salt og peber
Kogte nudler

Garnering:
frisk koriander el. persille
hakkede peanuts (saltede)

Hvis du har en powerblender, så kommer du bare alle ingredienser til suppen i blenderen og indstiller den på suppeprogram. Ellers snitter du og svitser grøntsagerne i lidt olie. Tilsæt grøntsagsfond, kokosmælk og vand. Rør den grønne curry paste i og lad simre ca. 15 min. Herefter blendes suppen jævn med stavblender eller almindelig blender.

Mens suppen koger snitter du mangetout på skrå og steger dem hurtigt i lidt sesamolie på en hed pande, smid rejerne på og vend med 1-2 min, pres saften af ½ citron eller lime over og tilsæt soya, smag til med salt og peber. Kog nudler i saltet vand og dræn gennem en sigte. fordel nudler og rejer, ærter i skåle. Hæld den varme supper over og garner med firsk koriander eller persille og lidt hakkede peanuts.


Foto: Sara B. Hansen


søndag den 8. december 2019

Lækker tomatsuppe med kokosmælk serveret m. frisk ravioli med soltørret tomat, valnød og basilikum.

Foto: Sara B. Hansen

Denne nemme tomatsuppe smager skønt med fyld af hjemmelavet ravioli med soltørret tomat, valnød og basilikum. Orker du ikke helt at lave ravioli selv, så findes der masser af gode købevarianter på hylderne i supermarkederne. Vil du have fyldt vegansk pasta, er der måske lidt længere imellem -men det fås fx som disse her fra Naturli jeg lavede dem selv efter denne opskrift.

Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser 4 personer:
1 stort løg
2 stængler bladselleri
3 fed hvidløg
2 dåser flåede, hakkede tomater
2 stk grønsagsbouillonterning
1 frisk rød chili (eller efter smag)
1 dåse kokosmælk
6 dl vand + 2 tsk. Herbamare grøntsags bouillon
½ tsk salt
1 tsk. sukker
Friskkværnet peber

Skræl og hak løget groft og hvidløget hakkes fint  Skær bladselleri fine tern
Kom lidt olie på en pande og svits løg, chili og bladselleri ved god varme

Tilsæt flåede tomater, vand og bouillon og lad suppen 
simre ca. 25-30 minutter.
Blend suppen og tilsæt kokosmælk, varm suppen igennem.
Smag til med salt og friskkværnet peber, lidt sukker. 
Server fx med ravioli og drysset med basilikumblade

Foto: Sara B. Hansen
.



mandag den 9. september 2019

Lasagnesuppe :)

Foto: Sara B. Hansen
Her får I en rigtig hverdagsret, som måske kan blive et hit i den kommende perode med rusk og regn og koldere temperaturer. Jeg har set flere varaianter af denne og synes det lød så sjovt, at jeg lige måtte prøve med en version også.
Retten kan, modsat lasagne, laves på ialt ca. 45 min. så det er lidt mere hverdagsvenligt. Den er vel nærmest en slags variant af “onepot pasta”.

Opskriften er tilpasset os selv herhjemme, hvor der ikke er små børn, hvis den skal være mere børnevenlig, så kan chilien udelades.


Tip: det er oplagt at bruge evt. grøntsagsrester til suppen her, så anvend gerne jeres egen favoritter.


Ingredienser 4-6 personer:

1 stort løg, hakket fint
2 fed hvidløg, hakket fint
3 stængler bladselleri, hakket fint
1 rød peber, tern
1 Habanero chili, finthakket
400 g. hakket oksekød
1 spsk. Grøntsagsboullion, granulat el. 1 terning
5-6 dl. vand
1 spsk. Oregano, tørret
1 spsk, Basilikum, tørret
2 dåser cherrytomater i tomat (fx Muttis) el. alt. fl. hakkede tomater
3 spsk. koncentreret tomat
Salt og Peber
6 plader fuldkornslasagne brækket i mindre tern


Tilbehør:1 frisk mozzarella i tern, frisk basilikum evt. revet parmesan


Klargør alle grøntsagerne, så du har det hele klar. Det er næsten "hakkeriet" der tager længst tid.

Varm olivenolie op i en god tykbundet gryde og svits løg og hvidløg i ca. 6 min. til de er klare og bløde. Tilsæt hakket oksekød og brun det godt af.

Tilsæt gulerod, chili, peberfrugt, chili og bladselleri og svits det hele godt igennem

Tilsæt bouillon, vand og cherrytomater og krydderier. Lad simre 15 min.

Tilsæt lasagnestykkerne ved at stikke dem ned i retten med lidt afstand imellem,så de ikke klæber sammen. Lad retten simre videre 12 min eller til lasagnepladerne er møre.

Ved servering toppes med mozzarella; basilikum og evt. revet parmesanost.


Følg også Saras Madunivers på FACEBOOK så er du sikker på at se når der er nye opskrifter :-)


Foto: Sara B. Hansen

tirsdag den 27. november 2018

Tom Kha suppe med Kylling, champion og brune ris og wakamenudler.


Foto: Sara B. Hansen

Jeg elsker Thaimad og denne suppe er virkelig skøn og smagfuld og helt fantastisk på en kold dag. De glutenfri nudler jeg har anvendt er super lækre.
TIP: skru evt. ned for chilistyrken ved at undlade de tørrede hele små chilifrugter



Ingredienser 2 pers.

Krydderpasta:
Gurkemejerod ca. 5 cm.
Ingefær 5 cm.
2 fed hvidløg
1-2 fed hvidløg
1 rød chilifrugt
1 skalotteløg
1 tsk. korianderfør
1 stængel Citrongræs
1 dl. vand
½ lime, saften

1 dåse kokosmælk

3 kaffir limeblade
2 hele små tørrede chilifrugter fx Kashmiri chilier (kan udelades)
2 spsk. Fishsauce
1 tsk. Kokos palmesukker
3 dl. vand
260 g. kyllinginderfilet
1 kyllingfond brik (Fond de chef)
200 g. champignon i skiver
150- 200 g. Nudler gerne  brune ris og wakamenudler (glutenfri)

Garnering: frisk rød chili i skiver,lime, koriander.


Foto: Sara B. Hansen

Start med at få gang i morteren og mas/knus alle ingredienser til krydderipastaen godt sammen, det bliver helt klart bedst ved at bruge en stor solid morter frem for blenderen. 
Kom ingredienserne i lidt af gangen og arbejd dem sammen.Tilsæt væsken og knus og bank det hele godt til en jævn masse.

Kom kokosmælk og kaffir limeblade og tørret chili i en gryde og varm op. Tilsæt krydderisepastaen, champignon i skiver og kyllingbrystfilet i mindre stykker og kog suppen ca. 10 min. Tilsæt fishsauce, kokos palmesukker, smag til med salt og peber. Lad simre yderligere 5-10 min. Mens du koger nudlerene.

Kom nudlerene i de dybe skåle og hæld den varme suppe over.

Garner med chiliskiver, limesaft og evt. frisk koriander.



Foto: Sara B. Hansen

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK

onsdag den 24. januar 2018

Spinatsuppe med kokosmælk og sprøde jordskokkeschips.

Foto: Sara B. Hansen
Onsdag er jo vores faste vegetardag herhjemme og her til aften fik vi en lækker og smagfuld spinatsuppe, med en lille klat cremefraiche, chiliflager og sprøde jordskokkechips på toppen. Desuden fik vil lidt naan til.
Tjek lige den flotte farve - det må da lige være en ret for skipper skræk og andre der gerne vil være bomstærke og fulde af energi :-)

Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser 4 personer:


2 spsk. olivenolie
2 porrer
2 fed hvidløg
Et stykke frisk ingefær ca. 5 cm

200 g. friske spinatblade
1 spsk. stærk madras karry
1 tsk. spidskommen
1 liter grøntsagsbouillon
1 dåse kokosmælk
Salt og peber

Jordskokkechips:
4 jordskokker skrællet og skåret i tynde skiver
½ l. smagsneutral olie
 lidt havsalt
1 lille gryde

Desuden:
Lidt creme fraice 6%
Evt. lidt rød skovsyre eller brøndkarse
Naan

Rens porrer og skør i halve skiver, skræl og hak ingefær, hak også hvidløg og chilifrugt i lidt halv grove stykker. Det betyder ikke så meget for suppen blive blendet. Skyl spinatbladene i et dørslag.

Kom ca. 2 spsk. olivenolie i en gryde. Svits porrer, hvidløg, chili og ingefær nogle min. Tilsæt karry og spidskommen og lad det svitse med .
Kom spinatbladene ved og lad dem falde lidt sammen. Hæld grøntsagsbouillon og kokosmælk ved. Lad simre ca. 30 min.


Skræl jordskokker og snit dem i tynde skiver. Varm olien op til ca. 180 grader og kom jordskokkechips i  og friter dem gyldne af flere omgange. Lad dryppe af på køkkenrulle. Drys med lidt havsalt.

Blend suppen jævn og smag til med salt og peber. Server suppen rygende varm med en klat cremefraiche, sprøde jordskokkechips, evt. tørrede chiliflager, rød skovsyre eller brøndkarse som pynt og lidt naanbrød til.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen

torsdag den 18. januar 2018

Grøntsagssuppe med marinerede rejer.

Foto: Sara B. Hansen.
En rigtig skøn og simpel grøntsagsuppe,som jeg har lavet mange gange før, den bliver næsten altid med lidt variationer, for det er sådan en ret,hvor man gerne skal bruge lidt af det man har "på lager".
De marinerede rejer ser dekorative ud på spyd- men det fungerer også helt fint blot at lynstege dem på panden og så komme hen over suppen ved servering,


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

2 spsk. olivenolie
1 stort løg, i tern
2 fed hvidløg
1 porre i halve skiver
1-2 gulerødder i små tern
1 grøn el. rød chilipeber u. kerner
1½ tsk. gurkemeje
1½ tsk. spidskommen
1 tsk. koriander
½ tsk. tørrede chiliflager
400 ml. kokosmælk 
350 g. friske tomater, hakket
8 dl. grøntsagsbouillon

Marinerede Rejer:
1 pose vannamei rejer, koget ( fra frost)
3 cm. ingefær, skrællet og revet
1 fed hvidløg revet el. knust
saften af en lime el. halv citron
2 spsk. chilisauce (mellemstærk)
evt. bambusspyd til rejer
garnering:
2 spsk. Frisk hakket persille
citron el. lime i både


Tø rejerne op. vend med alle ingredienser (på nær persille)og lad dem marinere på køl i mindst en time og meget gerne længere.

Klargør alle grøntsager. Sæt en tykbundet gryde over ved god varme og kom olie i. Tilsæt løg og hvidløg og svits det nogle min. Kom frisk chili, porre og gulerod ved samt alle tørrede krydderier. svits et lille minut og kom så de friske hakkede tomater og røde linser i. Tilsæt dernæst  kokosmælk samt grøntsagsbouillon. Lad suppen simre i ca. 30  40 min. Linserne får suppen til at tykne.

Kom de marinerede rejer på spyd hvis du ønsker dette og svits dem i lidt olie på en godt varm pande de skal blot have 2-3 min. De behøves ikke at komme på spyd men kan sagtens blot vendes på panden. Drys med persille og server dem til suppen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


torsdag den 7. december 2017

Gammeldags Hønsekødsuppe.

Foto:Sara B. Hansen
Jeg ELSKER suppe - bare ikke vandet :-) Sådan sagde jeg som barn, når man til familiefester fik den obligatoriske "skrub af suppe" og så slubrede jeg fornøjet alle kød og melboller samt grøntsager i mig og lod "vandet" være.

En god hjemmelavet hønsekødsuppe smager fantastisk på en kold dag og lige for tiden, hvor jeg er ramt af en hård omgang forkølelse og har ondt i halsen, så er det præcis hvad jeg har lyst til.
Det er ikke noget jeg kan prale af at lave særlig tit, men tiden er givet godt ud det kræver ikke meget aktivt arbejde, den skal bare have lov at småsnurre, Så er der også lækkert kød som kan bruges i en anden klassiker som høns i asparges eller meget andet. Så man får mad til flere dage.
Jeg synes der skal masser af grøntsager i sådan en suppe og også gerne mel og kødboller........dem kan man selvfølgelig også lave selv, men det rakte mit overskud ikke til denne gang........

TIP: Det er vigtigt at suppen kun småsimrer, vandet skal kun skælve lidt ellers bliver det en mat og kedelig smågrumset suppe i stedet for en klar og lækker.

Foto:Sara B. Hansen

Ingredienser ca. 2 liter færdig suppe.

1 stor suppehøne eller kylling min. 1400 g.
3 liter vand

Suppevisk af:
Den grønne top fra 2 porrer
En tyk skive knoldselleri skåret i grove tern
2-3 stængler bladselleri ( brug bare toppen)
2-3 gulerødder i grove skiver
1-2 pastinak eller persillerod i tern ( jeg brugte en af hver)
1 løg i grove både
evt. 1-2 fed hvidløg
1½ tsk. salt

Krydderipakke:
3 lauerbærblade
2 duske frisk timian
evt. en dusk karryurt
15 peberkorn
evt- to nelliker

Suppeurter:
1-2 gulerødder i små tern
Knoldselleri i små tern
2 porrer ( den hvide del der er tilbage) i skiver

Desuden: Hjemmelavede eller købte mel  og kødboller. Evt. lidt brød til.

Foto:Sara B. Hansen

Kom den skyllede kylling/høne i en STOR gryde og hæld vandet over + salt. Lad den koge stille og roligt op og skum så evt. "urenheder af vandet". Tilsæt Suppevisk og krydderipakke og lad nu det hele simre helt stille og roligt i en god time. Tag Kyllingen/hønen op og lad den hvile lidt så den er til at røre. Skær de flotte kyllingbrystfileter af og gem også kødet fra lårene. Smid resten af Skroget i suppen igen og lad den simre(gerne) 2 timer mere. Tag skrog og grøntsager op med en hulske og kasser dem. Sigt suppen og sæt den over varmen igen. Lad den nu koge yderligere ind så du har ca. 2 liter færdig suppe. Skum evt. af undervejs og til sidst fjernes fedtråber på toppen forsigtigt med en øse.
Tilsæt nu dine fine suppeurter og varm igennem ca. 15 min. de sidste ca. 3-4 min kan mel -og kødboller simre med. smag til med salt.
Foto:Sara B. Hansen

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto:Sara B. Hansen


torsdag den 21. september 2017

Kartoffel og porresuppe m. Bacon

Foto: Sara B. Hansen.
En dejlig nem suppe som smager skønt og mætter godt. Det er en helt basic suppe som kan "pimpes" med topping og selvfølgelig også let kan laves vegetarisk ved at undlade bacon.

Foto: Sara B. Hansen.


1 kilo kartofler
6 porre mellemstore (gem en kvart til topping)
2 spsk. Olivenolie
1-2 fed hvidløg
1½ l. vand
1 tsk. Herbamare grøntsagsbouillon
Salt og Peber
200 g. bacon i tern
1½ dl. cremefraiche
Purløg

Tilbehør : Brød

Foto: Sara B. Hansen.

Skræl kartofler og rens porrene. Skær kartoflerne i tern og porrer i skiver og hvidløget skæres bare i kvarte. Sautér grøntsagerne ved mellem varme i olivenolien i 20 min. de skal ikke tage farve med blot småsnurre og afgive en masse god smag.Rør jævnligt.
Hæld vandet over + grøntsagsbouillon og lad suppen koge i 30 min. til grøntsagerne er møre.
Blend suppen jævn med en god stavblender og smag til med salt og peber.

Rist bacontern på en pande og lad dem dryppe af på fedtsugende papir. Server suppen med lidt cremefraiche på toppen, ristet bacon, porreringe  og purløg. 


Find også Saras Madunivers på  FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

søndag den 13. august 2017

Asiatisk suppe med ramen nudler, oksekød, champinon og masser af grøntsager.

Foto: Sara B. Hansen.
En dejlig spicy suppe som smager virkelig skønt og er let at lave. Der er mange grøntsager i og man kan altid justere efter egne præferencer og køleskabets indhold. 

Ingredienser 4. personer:

400 g. hakket oksekød
1 løg, i tynde både
2 fed hvidløg, knust
1 rød chili, u. kerner i strimler
2 gulerødder i halve skrå skiver
1 bundt forårsløg, skrå skiver
1 rød peberfrugt, strimler
250 g. brune champignon i tykke skiver
100 g. spinatblade, skyllet
3 små ruller ramen nudler ( der er normalvis 4 i en pakke)
2 store tsk. gul curry paste
1 liter vand
1 oksekød- eller grøntsags bouillonterning
1½ dl. fløde
salt og peber

Steg løg i lidt olie til de er klare ca. 3-4 min. Tilsæt det hakkede kød og hvidløg og brun det. Tilsæt chili, gulerod, champignon, 2/3 del forårsløg (gem resten til garnering) og peberfrugt og lad det stege med ca. 4 min.

Kom gul curry paste i, rør sammen og tilsæt vand og bouillonterning. Lad det simre 5 min. Tilsæt fløde og nudler  samt spinat og lad simre yderligere 5 min, til nudlerne er næsten færdigkogte. Vend spinaten, den skal lige falde sammen, det tager 1-2 min. Smag til med salt og peber.


Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

onsdag den 1. februar 2017

Vegetarisk Tex Mex suppe med tacochips.

Foto: Sara B. Hansen.
En rigtig nem og lækker suppe som passer fint på en hverdagsaften. Den smager skønt og spicy og mætter godt med grøntsager og bønner som fyld. 
En god klat øko. cremefraiche på toppen og lidt koriander, jalapenos eller chili skader bestemt ikke.
Jeg har brugt en pose frost Fajita grøntsager fra Rema 1000. Det gør den endnu nemmere og så suppleret med lidt ekstra peberfrugt og majs.

Ingredienser 4 personer:


  • 1 pose frossen Fajita grøntsager fra Rema 1000 (450 g.) eller alternativt 450 g. blandet  perfrugter, rødløg og majs.
  • 680 g. mosede tomater på flaske (fx. Urtekram)
  • 6 dl. vand
  • 1 terning grøntsagsboullion
  • 1 gul peberfrugt i tern
  • 1 lille dåse majs
  • 1 rød chilifrugt, i tern
  • 1 fed hvidløg, presset
  • 1 dåse kidneybønner i chilisauce 
  • 1 lime, saften
  • 1 spsk. oregano
  • 1 tsk. spidskommen
Tilbehør:
  • Cremefraiche
  • jalapenos
  • Chili i skiver
  • Koriander
  • Tacochips
Steg alle grøntsager i lidt olivenolie ca. 6 min. Kom derefter tomat, vand, krydderier og bouillonterning ved. Lad simre 15 min. Tilsæt bønner i chilisauce og limesaft og koge retten op så den er godt varm. Smag til med salt og peber. Der er sandsynligvis ikke brug for salt på grund af bouillonen.
Server den varme suppe med tilbehøret.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.
Foto: Sara B. Hansen.

onsdag den 7. december 2016

Cremet Blomkålssuppe med bacon.

Foto: Saras B. Hansen.
Jeg er ret vild med suppe efterår og vinter og der findes så uendeligt mange muligheder.
Denne simple blomkålsuppe med lidt sprødt bacon til, er rigtig lækker og så er det jo tilmed nem og billig mad som også mætter godt - især hvis man lige spiser et stykke brød til.


Foto: Saras B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

1 blomkålshoved 
2 små løg
1 fed hvidløg
8 dl. grøntsagsbouillon
1½ dl. Fløde
1½ tsk estragon
Salt og friskkværnet peber

Foto: Saras B. Hansen.

Fremgangsmåde:

Rens og skyl blomkålshovedet og del det i mindre buketter. Stokken skæres også i tynde skiver. Svits løg og hvidløg i lidt olivenolie, tilsæt blomkålen og svits med nogle min. Hæld bouillon ved og læg låg på. Lad småkoge i ca. 25 min til blomkålen er helt mør. Blend suppen jævn med en stavblender og tilsæt fløde, salt og peber samt estragon. Lad varme igennem. Er suppen for tyk så tilsæt lidt mere vand.

Tilbehør: Sprød bacon, finthakket persille evt. tørristede græskarkerner samt lidt brød.
Foto: Saras B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.