Foto: sara |
Jeg havde en mørdej i fryseren og det gjorde det jo ekstra nemt blot at tage den ud, lade tø og så rulle ud. Du kan jo enten lave din egen favorit mørdej, købe eller lave den som jeg brugte. Jeg synes det er fedt at have portioner i fryseren. Det gør det så meget nemmere lige at smække en lækkerbisken sammen en anden dag!
Foto: Sara |
Ingredienser tærteform 30 cm:
6 store æbler, skrællet og skåret i tynde både
5 spsk. rørsukker
3 tsk. kanel
75. g. groftrevet marcipan
2 æg
Meyers mørdej (2 tærtebunde):
240 g. blødt smør
160 g. Flormelis
60 g. Mandelmel ( smuttede og fintmalede mandler)
2 mellemstore æg
Kornene fra en vaniljestang
470 g hvedemel
1 tsk fint salt
Kom smør, flormelis, mandelmel, æg og vaniljekorn og 120 g, hvedemel og
kør det på røremaskine eller Elpisker m. kroge. Tilsæt resten af melen
når den første masse er homogen.
Bland ingredienserne hurtigt men omhyggeligt sammen. Læg den gerne 30 min. på køl- Rul dejen ud mellem to stykker bagepapir og beklæd tærteformen med den udrullede dej.
Riv marcipanen groft og kom den i en skål med 2 hele æg. Pisk massen godt sammen. Hæld massen på tærtebunden,
Vend æblebådene grundigt med kanel og sukker og hæld dem ovenpå marcipanmassen i tærteformen. Pres æblerne lidt ned i massen.
Bag ca. 40 min. ved 175 grader, varmluft.
Server med is eller cremefraiche.
Foto: Sara |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar