Foto: Sara |
En virkelig dejlig dessert (klart en af mine yndlings!) som med fordel kan laves aftenen før. Da skal den bare først pyntes lige inden servering. Denne version har et strejf af citron som jeg synes er ret lækkert og dekorative hvide chokoladespån på toppen. Husk at tage Mascarponen ud 1-2 timer inden, så den får stuetemperatur. Man kan portionsanrette i glas eller servere i et fad.
Foto: Sara |
Ingredienser til 6 pers:
1 bøtter mascarpone (skal tages ud af køleskab 1-2 timer før brug)
3 pasteuriserende æggeblommer
Revet citronskal af en ½ citron
75 g.flormelis
½ tsk vanilliekorn
1,5 dl piskefløde
2 pasteuriserende æggehvider.
Lady fingers (savoiardi kiks)
2 dl.stærk kaffe
1 dl.Marsala
2 tsk. sukker
Til pynt: Kakaopulver og hvide chokoladespåner
Æggeblommerne piskes med flormelis og vanilje til en æggesnaps og blandes/ vendes blidt i Mascarponen med en dejskraber.
Piskefløden piskes og æggehviderne piskes ligeledes stive i en anden skål. Flødeskum og hvider vendes herefter blidt i ostecremen.
ca. 2 dl. kaffe blandes med sukker og 1 dl Marsala og kiksene dyppes hurtigt i disse så de lige suger væden. Lægges derefter i et lag, i enten et stort fad eller portionsanrettes i glas. Herefter et lag Mascarponecreme. Nyt lag af kiks dyppes, mascarponecreme og så fremdeles.
Der sluttes, med et lag Mascarponecreme. Dækkes til med film og står gerne natten over i køleskab.
Inden servering drysses med Sigtet Kakao og revet hvide chokolade spån (brug en skarp kniv eller skrællekniv).
Foto: Sara |
Yum, hvor lyder det lækkert!
SvarSlet- Kit
Tak, den er virkelig god. Kh Sara
Slet