Foto: Sara B. Hansen |
Helt perfekt at servere for en der måske er lidt skeptisk over for vegetarisk mad, da de færreste vil savne kød, når de spiser denne lækre ret.
Foto: Sara B. Hansen |
1 spsk. Jomfruolivenolie
2 peberfrugter- gerne to farver
1 rødløg, halveret og i tynde skiver
1 fed hvidløg
1 rød frisk chili, finthakket
400 g kidney beans fra dåse el. blandede bønner
1 brev fajita krydderiblanding
400 g kan hakkede tomater
1 lille bund frisk koriander, hakket
2 dl. creme fraiche
30 g revet cheddar
Salt og Peber
4 tortillas (gerne majsmel)
Foto: Sara B. Hansen |
Sådan gør du:
Tænd ovnen på 200 grader.
Varm olien i en gryde. Steg peberfrugter og løg, indtil de er bløde. Tilsæt bønner, fajita krydderiblanding, hakkede tomater, chili og hvidløg. Lad simre i 10 minutter til tomaterne er reduceret lidt og retten tykner, Rør derefter det meste af den hakkede koriander i.
Spred ca. en fjerdedel af bønne- og løgblandingen over bunden af et ovnfast fad (gerne et rundt). Top med lidt creme fraiche, cheddar og en varm tortilla, gentag derefter lagene tre gange mere, slut af med et sidste lag creme fraiche (jeg prøver gerne at gemme lidt af bønneblandingen til toppen også som det ses på billedet). Drys cheddarost over.
Sæt i ovnen i ca. 15 minutter ved 200 grader eller indtil den er
gylden og boblende. Inden servering pyntes retten med frisk koriander.
Server gerne med en salat til.
Foto: Sara B. Hansen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar