Viser opslag med etiketten Morgenmad. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Morgenmad. Vis alle opslag

tirsdag den 12. december 2017

Julemysli med kanel og vanilje, nødder og tørret frugt.

Foto: Sara B. Hansen.
Jeg må indrømme at jeg begynder at glæde mig til juleferie og hyggelige morgener med familien og god tid til at spise blødkogt æg, hjemmebagt morgenbrød og skyr med hjemmelavet mysli........derfor har jeg også lavet denne lækre julemysli klar - den er i virkeligheden god hele året- men lige krydret med lidt ekstra meget godt- kanel, vanilje, tranebær, abrikoser, kokosflager og masser af nødder.
Det er hyggeligt at lave selv og den helt stor fordel er jo også at kunne tilføje alt det man selv holder af.
Det er i øvrigt også en sød lille værtindegave eller noget hvis man kommer det på et flot glas og cellofan omkring.

Ingredienser:

300 g. grove havregryn
150 g. grofthakkede nødder (valnødder, hasselnødder, mandler)
50 g. solsikkefrø
2 spsk. honning
3 spsk. agavesirup
40 g. smør
1 ½ tsk. kanel
1 tsk. Vaniljekorn
150 g. tørret frugt som tranebær, abrikoser (figner, dadler eller lignende)
Kokosflager ca. 1½ dl.

Bland havregryn, nødder og solsikkefrø og kokosflager smelt smør og honning, sirup + krydderier blandes og bages v. 150 grader i 30 til 40 min.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.








søndag den 3. december 2017

Egg en cocotte med skinke, gruyere flødekyssetspinat.

Foto: Sara B. Hansen.
En rigtig dejlig morgenmad her på 1. søndag i advent - det er et godt alternativ til de vanlige "æggetravere"....blødkogt æg, røræg, spejlæg og omelet :-) som alle er gode men lidt variation er også rart.
Jeg køber nogle store flotte landæg på en gård i nærheden. Det gør det ekstra godt. 

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:


10 frosne spinat"klumper (gerne hakket men hel kan også bruges)
1 dl. fløde
Salt og peber
1 tsk. hvidløgspulver el. et lille fed presset.

2 store skiver skinke skåret i mindre trimler.
4 spsk. revet gruyereost e.l.
4 æg

Foto: Sara B. Hansen.

Kom den frosne spinat i en gryde og tænd på lavt blus.Lad småsnurre til den begynder at tø og hæld så fløden ved, smag til med salt og peber og hvidløgssalt.


Smør 4 ramekiner med lidt smør. Kom spinat i bunden og herover skinke og ost.  Slå ægget ud over. Placer ramekinerne i et ildfast fad og hæld vand i fadet så de står i vandbad sådan 2/3 del op.

Bag ved 200 grader i ca. 12 - 15 min. til blommen er som du kan lide den. Løft forsigtig op. Tør bunden med et rent viskestykke og server.

Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på Facebook.



Foto: Sara B. Hansen.



onsdag den 4. oktober 2017

Bananvafler - som pepper en regnvejrsdag gevaldigt op!

Foto: Sara B. Hansen.
Åhhhh, de skønne bananvafler, de er bare så lækre at man aldrig bliver træt af dem! Hygger enormt på en REGN-vejrsdag og er også helt OK til morgenmad :-)
Helt uden sukker, fedt og her endda den glutenfri version lavet med fuldkornsrismel.

Ingredienser 4-5 alm. størrelse vafler:


2 bananer
2 æg

2 spsk. fuldkornsrismel el. anden fuldkornsmel.
et nip salt
Evt. 1 knivspids vaniljekorn

½ tsk. kokosolie til vaffeljernet



Foto Sara B. Hansen.
Mos bananer og bland med æg, salt og fuldkornsrismel, Varm vaffeljernet op. kom kokosolie på, fordel med pensel. Steg vaflerne..... Vupi så er du klar!

Spis den gerne med lækker topping som hakkede nødder, frisklavet hindbærmarmelade, vaniljeskyr og friske blåbær, hindbær, skiver af jordbær, kiwi eller andet frugt. 


Husk at du også finder mig på FACEBOOK.

mandag den 28. august 2017

Mandelsmør med chokolade og vanilje.

Foto:Sara B. Hansen.
Mandelsmør er lækker men også dyr spise, når den købes i helsebutikker eller lignende steder, derfor bestemte jeg mig for at lave det selv.
Det er ikke særlig krævende og kræver bare mandler, chokolade, vaniljekorn og et nip havsalt og så skal blenderen eller foodprocessoren på arbejde!200 g. mandler giver sådan et lille glas med ca. 2½- 3 dl. Brug det på brød  ligesom fx. peanutbutter.


Ingredienser et glas:

200 g. mandler med skal
1 nip havsalt
½ tsk. vaniljekorn
80 g. mørk chokolade min. 70 %

Varm ovnen op til 180 grader. Fordel mandlerne på bagepapir på en plade. Rist dem i ovnen i ca. 8 min.
Lad dem køle af i ca. 20 min. Kom derefter de afkølede mandler i blenderen og kør dem i ca. 10 min.

Først bliver det til mandelmel, så begynder det at klumpe lidt sammen og til sidst bliver det til en flydende masse, når den gode mandelolie bliver udskilt.
Giv maskinen en pause med jævne mellemrum og skrab ned fra siderne. Tilsæt vaniljekorn og et nip havsalt.

Smelt chokoladen over vandbad og rør det i mandelsmørret, blend det igen sammen.

Skold glasset og hæld mandelsmørret på glas. Lad det køle lidt med et rent klæde over, inden låget sættes på.Opbevar i køleskabet.

Find også Saras Madunivers på Facebook.

Foto:Sara B. Hansen.

søndag den 19. marts 2017

5-grynsboller med skyr og honning.

Foto: Sara B. Hansen.
Dejlige boller med skyr og 5- grynflager (hvede, havre, spelt, byg og rug) som giver en dejlig saftig konsistens. Bollerne får lidt sødme fra honningen -men ikke mere end de er lige velegnede til morgenmad såvel som til frokost. Gode til madpakken.
Jeg smider altid den del af bollerne, som jeg ikke umiddelbart skal bruge i løbet af en dags tid, i fryseren. Det er så dejligt at kunne tage friskbagte boller op.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser ca. 15 stk:

50. g. Gær (gerne øko)
4 dl. Lunken vand
2 dl. Skyr (neutral)
1 spsk. Øko. Honning
1 spsk. Salt
3 dl. 5-gryn, øko.
2 dl. Grahamsmel, øko.
7-8 dl hvedemel, øko.

Foto: Sara B. Hansen.

Start med at røre gæren ud med ca. Halvdelen af  den lunkne vand. Tilsæt herefter skyr, resten af vandet, honning, salt, olie og 5-grynsflagerne. Rør grahamsmel i. Tilsæt hvedemel lidt af gangen indtil passende konsistens, æltbar men ikke for tung og fast.
Smør en skål med lidt olie og kom dejen heri. Dæk med låg eller film/vådt klæde.

Lad nu dejen hæve en god time. Form bollerne og sæt på plader med bagepapir. Lad efterhæve ca. 40 min. Varm imens ovnen op til 200 grader. Bollerne pensles med vand eller mælk eller sammenpisket æg og kan evt. Drysses med lidt havreflager.

Bages ved 200 grader til gennembagte og gyldne ca. 15 - 20 min.
Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på :FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

lørdag den 28. november 2015

Fluffy banan brunch pandekager m. birkes.

Foto: Sara B. Hansen.
Weekendens morgenmad må gerne byde på lidt ekstra forkælelse og hvad er bedre end at sove længe lørdag morgen og hygge sig indendørs i varmen med et veldækket morgenbord, mens regnen stille siler uden for?
Pandekagerne her er sødet med banan og smager skønt, de har fået lidt blå birkes i dejen og bliver toppet med græsk yoghurt rørt med lidt vaniljekorn, honning og frugt. Dejen er tilsat en smule bagepulver, hvilket gør dem mere fluffy og tykke á la amerikanske pandekager.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser ca. 9 stk:

3 modne bananer
3 æg
½ tsk salt
½ tsk vaniljekorn
1½ dl havregryn
1 dl hvedemel
2 tsk. bå birkes
Kokosolie til stegning.

Tilbehør:
2 dl. græsk yoghurt rørt med vaniljekorn
Frugt fx. kiwi, mandarin,fersken eller blåbær.
Flydende honning.

Mos bananerne godt og pisk dem sammen med æg samt de øvrige ingredienser. Steg ca. 3 af gangen på en god pande i lidt kokosolie.

Foto: Sara B. Hansen.
Find mig også på FACEBOOK.

torsdag den 1. oktober 2015

Æblemarmelade med Ingefær, vanilje og citron.

Foto: Sara B. Hansen
Æblemarmelade smager rigtig dejlig og er en god måde at udnytte havens æblehøst på eller hvis du blot som jeg, har været heldig at få nogle æbler forærende. Det er også fint at bruge nedfaldsæbler eller dem der ikke er helt friske og pæne mere. Opskriften her er med 1 kilo æbler- det var hvad jeg havde men du kan jo bare gange opskriften op :-)
Min mand synes forresten at den er rigtig god til ost også, jeg spiser sjældent marmelade og ost sammen, så det kan jeg ikke udtale mig om - men den smager skønt på nybagt brød til en kop te eller kaffe!

Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser:

1 kilo æbler - gerne lidt syrlige (skrællet og renset vægt)
1 vaniljestang flækket og kornene skrabet ud (stangen koges også med)
500 g. syltesukker
2 tsk. friskrevet Ingefær
saften af 1 citron
1½ dl vand

Foto: Sara B. Hansen

Alle ingredienser kommes i en gryde og koges op. Æbler skal ikke koge lige længe, det kommer an på hvilken sort og hvor grov du vil have marmeladen.
Vil du gerne have store hele stykker i  skal du ikke koge den helt så længe som hvis du ønsker en lidt mere jævn masse. 20-25 min. under låg er ikke helt ved siden af.
Rør jævnligt. Når den har den ønskede konsistens, fjernes vaniljestangen og æblemarmeladen hældes på helt rene glas. jeg skolder med kogende vand. Det er ikke min erfaring at der er behov for at tilsætte Atamon eller skylle glassene med det. Men man kan vælge det hvis man vil sikre god holdbarhed. Som sagt har jeg dog aldrig problemer med det og sukker konserverer jo også, så når bare glassene er pinligt rene skulle det nok gå.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen

mandag den 28. september 2015

Stor æblepandekage.

Foto: Sara B. Hansen
Denne opskrift er nem, hurtig og lækker og perfekt nu hvor haverne bugner af skønne danske æbler. Den bages som en tyk og lækker, luftig og sprød pandekage på en pande som sættes i ovnen.
Jeg så opskriften hos "Bo Bedre" og måtte bare prøve.
Opskriften her er sådan jeg lavede den med nogle småjusteringer og mums den er bare god!
Jeg kunne også sagens forestille mig den som dessert hvis man har gæster - serveret lun med en lækker vaniljeis og kaffe con avec. Den ville også være et lækkert indslag på brunchbordet som alternativ til de traditionelle tykke små pandekager.

Ingredienser 4 personer:

3-4 æbler med skræl, skåret i tynde både
1 stor spsk. smør
1 spsk. risklidolie
4 spsk. kanelesukker (1 spsk. kanel 3 spsk. rørsukker)
1 tsk. vailjekorn (Urtekram)
4 æg str, M/L
2 dl. minimælk
90 g. hvedemel

Ved servering: Lidt florsukker til at sigte henover og evt. lidt flydende honning eller sirup.

Tænd ovnene på 200 grader varmluft. Smelt smør og olie på en stor pande med et håndtag der kan tåle at komme i ovnen. Kom æblerne på og steg dem i ca. 2-3 min. Drys med kanelsukker og steg dem lidt gyldne i yderligere ca. 2-3 min. Tag af varmen.
Pisk æg, mælk, mel og vaniljekorn sammen og hæld over æblerne. Sæt i ovnen i ca. 20 min, den hæver op og bliver gylden, luftig og sprød.
Drys med flormelis og server hel ved bordet og skær i stykker, som en tærte.

Find mig også på FACEBOOK.


https://www.facebook.com/Saras-Madunivers-194466280689345/timeline/


lørdag den 15. august 2015

Sund og lækker granola med vanilje og tørrede morbær.

Foto: Sara B. Hansen.
Denne lækre opskrift må jeg simpelthen dele med jer, for den er bare så god på skyr eller græsk yoghurt om morgenen - evt. suppleret med lidt frisk frugt.
Det dufter himmelsk mens det laves og er nemt og hurtigt. Der er ikke nogen grund til at købe Granola i dyre domme, når man kan lave det så meget bedre og billigere selv! De tørrede morbær er både delikate og dekorative og så får de den skønneste karameliserede og gyldne overfalde, når de ristes i ovnen.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 1 glas:

2 dl rugflager
2 dl. havregryn
1 dl. græskarkerner
1 dl solsikkekerner
1 dl kokosmel
½ dl. hørfrø
2 spsk. sukrin gold
3 spsk. kokosolie
4 spsk. tørrede morbær (Urtekram)
3 tsk. Vaniljekorn (Urtekram sort metaldåse)

Foto: Sara B. Hansen.


Bland alle ingredienser i en skål og fordel det på en bageplade og bag det midt i ovnen ved 170 grader i ca. 20-25 min. Hold øje med det ikke bliver for mørkt. Vend gerne lidt i det undervejs. Lad køle helt på bagerist inden det hældes på et opbevaringsglas.

Find mig også på FACEBOOK.

søndag den 2. august 2015

Københavnerbirkes.

Foto: Sara B. Hansen.
Duften af friskbrygget kaffe og nybagte københavnerbirkes, er rigtig hyggelig sådan en søndag morgen og de er faktisk så lette at lave og tager ganske kort tid- så det er bestemt inden for det muliges kunst, selv en halvdoven søndag morgen.
Prøv det, jeg er sikker på at det vil sprede glæde hos dig. De bliver rigtig gode i størrrelsen, sådan tilpas til at der også er plads til lidt af det mere sunde brød og man kan jo også altid spise to!


Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser Ca. 12 stk.
Foto: Sara B. Hansen.

300 g. hvedemel
125 g. smør eller margarine
25 g. sukker
35 g. gær
½ tsk. salt
1½ dl. mælk

Remonce:
100 g. blødt smør
100 g. sukker

pensling: et sammenpisket æg
Pynt: hvide birkes

Opløs gæren i den lune mælk. Tilsæt mel og de øvrige ingredienser og ælt til dejen er smidig og glat. Lad dejen hvile i nogle min. Rør blødt smør og sukker sammen til en remonce.
Rul dejen ud, på et meldrysse, bord  til et langt stykke på ca. 20 x 65 cm. Fordel remoncen over og fold herefter dejen sammen i tre lag- mod midten. Vend bunden op og
Skær dem ud i 12 stykker og sæt dem på en plade med bagepapir og lad dem efterhæve til dobbelt størrelse et lunt sted. Ca. 45 min.
Opvarm ovnen til 200 grader varmluft. Pensles med sammenpisket æg og drysses med birkes. Bages ca. 15 min.


Husk at du også finder mig på FACEBOOK


Foto: Sara B. Hansen.

søndag den 26. juli 2015

Sprødt rugbrødsdrys med kokos.


Foto: Sara B. Hansen.
Dette sprøde drys er meget populært herhjemme og smager fantastisk på dit favorit morgenmads mejeriprodukt - hvad enten det er skyr, græsk youghurt, A38 eller andet.....men prøv den også i desserter hvor det f.eks fint kan erstatte sukkerraspen i en æblekage eller hvad med at prøve det på koldskålen?
.....det får hurtigt ben at gå på! 

Foto: Sara B. Hansen.

Sprødt rugbrødsdrys et stort glas:

10 skiver fuldkornsrugbrød ( rives i mindre stykker)
100 g. Hasselnødder eller mandler
3. tsk, Kanel
2 tsk vaniljepulver ( ikke sukker men kun de sorte korn f.x. fra urtekram)
4. spk. Mørk kakao (usødet)
4 spk. Mørk rørsukker.

1½ dl. kokosmel

Rugbrøds drys: 

Det hele, på nær kokosmel,  kommes i en foodprocessor/ evt.stor blender og køres til det har den ønskede grovhed, Nødderne må gerne stadig være i grove stykker. Blandes godt med kokosmelen og herefter fordeles det, i et lag, på to plader, beklædt med bagepapir. og bag det i ca. 20  min. ved 180 grader. Jeg plejer at tage det ud og vende det lidt undervejs. Det skal føles tørt. Køl helt af inden det opbevares i lufttæt beholder. 

Tip. prøv det i desserter som f.eks. denne BONDEPIGE MED SLØR (aktiver link ved at klikke på det :-)


Find mig også på Facebook.

tirsdag den 14. juli 2015

Morgenmad i haven.

Foto: Sara B. Hansen.

Foto: Sara B. Hansen.
Jeg må altså lige endnu en gang slå et slag for den sunde bananvaffel (uden sukker og fedt)som du kan forkæle dg selv med, hvad enten det er som morgenmad, mellemmåltid eller dessert, så smager den bare så forrygende. Det bliver bestemt ikke værre af at spise den i haven i morgensol og med udsigt til mine fine blomster- og at jeg stadig har sommerferie!
Spis den med honning og frugt eller en klat skyr - vi fik æbletern vendt i saften fra en friskpresset appelsin.


Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser 2 alm. størrelse vafler:

1 banan
1 æg
1 spsk. grahamsmel
et nip salt
Evt. 1 knivspids vaniljekorn

½ tsk. kokosolie til vaffeljernet


Foto: Sara B. Hansen.


Mos bananen og bland med æg, salt og grahamsmel, Varm vaffeljernet op. kom kokosolie på, fordel med pensel. Steg vaflen..... Vupi så er du klar!

Spis den med friske blåbær, skiver af jordbær, kiwi eller andet frugt. 

Her har jeg toppet med lidt rabarberkompot, lavet af et bundt rabarber skåret i skiver på 1½ cm, vendt med 1 dl. sukrin gold, lidt vaniljekorn og bagt i ovnen i ca. 20 min.ved 170 grader.

Husk at du også finder mig på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.

lørdag den 21. marts 2015

Brunch med familien.

I dag skulle vi have fødselsdags brunch for 22 pers. for at fejre pigernes 18 og 14 års fødselsdag( godt nok noget forsinket). Så jeg lavede en brunchmenu med mange forskellige ting og deler lige lidt af dem her til inspiration :-) Opskrifterne nedenfor er ikke til 22 personer ( det er man nok ikke så ofte) men kan selvfølgelig bare ganges op ved behov.

Foto: Sara B. Hansen.

Græsk yoghurt med appelsin, honning, tranebær og crunch
4 personer:

1 liter græsk yoghurt 10 %
1 stor appelsin, i tern m. saften derfra
1 håndfuld tranebær
Ca. 4 tsk.  god flydende honning
4 spsk. granola/chrunch købt eller hjemmelavet,

Rør yoghurten godt  rundt så den bliver mere luftigt og glat, kom en stor spsk. i bunden af hver glas, kom 1 spsk appelsintern med saft ovenpå, derpå atter en stor spsk yoghurt, honning, granola og tranebær.

Foto: Sara B. Hansen.
Amerikanske brunchpandekager:
ca. 14 stk.

Pandekager:
150 g. hvedemel ( en del kan erstattes med fuldkorns hvis man vil)
3. tsk. bagepulver
2 tsk. rørsukker
½ tsk. salt
4½ dl. kærnemælk
2 æg
3 spsk. smør.smeltet
lidt smør til stegning
Evt. 1 tsk. vaniljekorn

Bland mel og bagepulver, sukker og salt(evt. vaniljekorn) sammen i en skål. Pisk kærnemælk, æg og smeltet smør sammen i en anden. Hæld det tørre ingredienser sammen med de våde og rør med lette tag til de tørre ingredienser er gennemvædet. Dejen skal være ret tyk.
Smelt lidt smør på en pande og steg pandekagerne 2- 3 stk af gangen, alt efter hvor stor panden er.
Vend dem når dejen begynder at boble op. Bag på den anden side og hold dem lune indtil servering.

Foto: Sara B. Hansen.

Brunchæg m. seranoskinke indbagt tomat og purløgsdrys
Ingredienser 4 pers:

4 æg
8-9 skiver seranoskinke (eller parmaskinke / bacon)
2 Små cherrytomater
Friskklippet purløg
Salt og peber
lidt olivenolie

Smør formen med en smule olivenolie og placer seranoskinken i muffinformen, så der dannes en "rede". Måske skal du bruge 1½ til 2 skiver serano pr. rede. Den skal helst være lukket over det hele, må gerne gå ca. 2 cm.op over kanten på formen. Bag derefter rederne i en forvarmet oven, 200 grader, i 3- 4 min. Tag ud og lad køle lidt. placer en kvart tomat eller en ½, alt efter størrelsen, i hver form. Slå et æg ud i hver rede. Sæt i ovnen og bag i ca. 8 min. De skal være smilende i blommen. De løsnes forsigtigt fra formen evt. ved at køre en plastikkniv el. lign. rundt i kanten, herefter kan de løftes hele ud. Server med frisk klippet purløg, og friskkværnet peber, det er nok ikke nødvendigt med salt, da seranoskinken salter.

Foto: Sara B. Hansen.
Hjemmebagt morgenbrød:
16 stk:

500 g.hvedemel
100 g. smør el. margarine
30 g. gær
3 dl.mælk
1 tsk. salt
1 tsk. sukker.

1 æg til pensling og birkes til drys (evt. lidt revet ost) 

Smuldr smøren i melet. Rør gæren ud i den fingervarme mælk. Tilsæt salt og sukker og ælt det hele godt sammen til en blank, elastisk og smidig dej. lad hæve mindst 30 min. gerne en time. form til de ønskede boller eller gifler. Lad efterhæve i 30 min. Pensles herefter og drysses med birkes og evt. lidt revet ost til osteboller.

Bages 12 min. ved 200 grader.

Foto: Sara B. Hansen.


Husk at du også finder mig på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.