tirsdag den 3. december 2019

Fuldkornstortilla med bønnefajita.

Foto: Sara B. Hansen.
Det her er nem og god aftensmad. Hvis det er nyt dig at spise plantebaseret, så er det også en ret hvor man slet ikke savner kød. Fyldet smager skønt og kan naturligvis varieres alt efter hvilket tilbehør man nu bedst kan lide. Jeg brugte en fajitamix til fyldet( fra Coop). Hvis du spiser vegansk så vær opmærksom på at nogle mærker kan indeholde mælkepulver.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4. Personer:

Bønne fajita:
Et stort rødløg, hakket
1 spsk. olivenolie
2 fed hvidløg, revet fint
1 pose fajitamix
1 ½ dl. vand
1 frisk chili finthakket u.kerner
1 karton/brik kogte sorte bønner (fx. Änglamark)
1 brik hakkede tomater
1 stor revet gulerod
2 portobellosvampe, i halve skiver
1½ tsk. spidskommen
Salt og peber
2 tsk. oregano

Guacamole:
2 avokadoer
1 fed hvidløg, presset
saft af en lime eller en halv citron
1 fed hvidløg
Salt og peber
2 spsk. yogurt naturel (plantebaseret hvis vegansk)

Tilbehør: Fuldkornstortilla, salat, revet gulerod, rød peberfrugt e.l.

Steg rødløg, hvidløg og chili i lidt olivenolie ca. 5 min. Tilsæt svampe og steg med. Tilsæt bønner, revet gulerod og spidskommen, oregano, Fajitamix og 1½ dl. vand.
Lad koge lidt ind. Tilsæt hakkede tomater og lad retten småsimre indtil det meste væde er fordampet og retten bliver mer "tør". Det er vigigt at gøre både for at opnår rette smag og konsistens.


Halver avokadoer, fjern sten og skræl og blend sammen med de øvrige ingredienser eller mos med en gaffel, hvis du ønsker en grovere guacamole. Smag til med salt, peber og evt. mere lime/citron.

Server med lune torillas og det ønskede tilbehør.


Foto: Sara B. Hansen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar