søndag den 8. september 2019

Chokoladedessert med chiafrø og banan.

Foto: Sara B. Hansen
Jeg havde sat min mand til at finde en dessert som vi kunne lave i dag hvor alle vores fælles søde børn var hjemme <3 
Han kom med tre muligheder- alle nogle fra min egen blog (det må man da kalde trofasthed ha,ha)Jeg valgte så at lave denne, som er så nem at lave og smager rigtig dejligt og så er den samtidig rimelig god og sund. 

Ps. Det er måske lidt misvisende at kalde det en chokoladedessert for der er "kun" kakao i - men det hedder jo også en chokoladekage ik?

Jeg lavede 3 x opskrift og fik 10 portioner ud af den.

Foto: Sara B. Hansen

3 portioner:

Ingredienser:
2 bananer (gerne ret modne)
2½ tsk. kakao
½ tsk. vaniljekorn
2 spsk. chiafrø
1 dl. soyamælk med vanilje el. kokosmælk

Desuden:
3 spsk. skyr med vanilje
Blåbær
nogle skiver banan

Blend alle ingredienser til en jævn, cremet masse. Skrab lidt ned fra siderne undervejs. Fordel i dessertglas og sæt på køl i en times tid. Chiafrøene får cremen til at sætte sig.
Inden servering pyntes med vaniljeskyr, bananskiver og blåbær.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen

Ingen kommentarer:

Send en kommentar