søndag den 28. april 2019

Kylling med sprøde grøntsager i sur-sød sauce

Foto: Sara B. Hansen.
Denne ret er virkelig lækker og nem at lave. Det eneste der tager tid er at lade kyllingen marinere gerne 4 timer eller mere. Det bliver mørt og saftigt med en lidt sprød overflade og smager skønt sammen med de sprøde grøntsager og den sur-søde sauce.
Server retten med ris til eller måske bare ovenpå en bund af helt fintsnittet spidskål. Det kan jeg selv rigtig god lide.


TIP: Du kan sagtens udskifte grøntsager med andre som du foretrækker elle lige har i køleskabsskuffen.

Foto: Sara B. Hansen.

4 personer:

Kylling:
260 g. kyllingbryst (2 hele)
1 æggeblomme
1 spsk. maizena
1 spk. soja
1 tsk. løgpulver
1 tsk. hvidløgspulver
1½ tsk. 7- krydderi (består af Ingefær, kanel, kardemomme, allehåndekanel og sort peber)
olie til stegning

Sur-sød sauce:
70 g. tomatkoncentrat
1 spk. tomatketchup
1/4 dl. riseddike
1½ tsk. sukker
1 spk. soja
1 spk. østersauce
1½ dl. ananasjuice el. van
sort peber
evt. et nip cayennepeber

Grøntsager:
4 skiver ananas fra dåse
1 bundt forårsløg
1 rød peberfrugt
1 bundt grønne asparges
2 gulerødder
1 fed hvidløg
1-2 friske chilifrugter

Tilbehør: ris eller fintsnittet spidskål.
1 håndfuld saltede cashewnødder til at drysse over.

Foto: Sara B. Hansen.

Start med at skære kyllingfilet i tynde skiver og kom det i en frysepose sammen mad maizenamel. Ryst til alle stykker er helt dækket.
Pisk æggeblommen sammen med krydderier og soja samt østersauce og vend kyllingen heri. Lad det stå på køl i min. 4 timer.

Pisk alle ingredienser til sur-sød sauce sammen i en kande.

Klargør grøntsagerne de skal renses og skæres i skrå skiver. Det er ikke meningen at grøntsagerne skal gennemsteges- de skal endnu være sprøde og farverige ved servering. 

Find wokken eller en god sauterpande frem og varm op, kom ½ dl. olie i evt. sesamolie eller måske hvidløgsolie hvis du har.
Steg kyllingkødet i ca. 3 hold. Hvert stykke skal blive gyldent og lidt sprødt på hver side og det er vigtigt ikke bare at komme det hele på af en omgang, da det så vil "koge" i stedet. Lad det dryppe af på køkkenrulle og sæt til side.
Kom finthakket hvidløg og chili på panden og steg det nogle sekunder, tilsæt de øvrige grøntsager. Lad stege i 4 min. ved god varme. Tilsæt den sur- søde sauce og kom kyllingen ved. Lad simre i 2 min. til saucen tykner.


Så er du klar til servering- Velbekomme.

Foto: Sara B. Hansen.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar