Foto: Sara B. Hansen. |
Foto: Sara B. Hansen. |
Tarte Flambée 4 personer:
Ingredienser:
2 dl. hvedemel
2 dl. fin fuldkorns durummel
1½ dl. lunken vand
1 tsk. tørgær
1 tsk. salt
2 spsk. olivenolie
100 g. god bacon skåret i tern
2 skalotteløg i fine tern
2 dl creme fraiche 9%
100 g. emmentaler, revet fint
½ tsk. chiliflager
1 tsk. rosmarin
1 tsk. hvidløgspulver
salt og friskkværnet peber
Tilbehør: Rucola eller anden salat
Bland vand, gær, mel, salt og olie til en dej og ælt den glat. lad den hæve til dobbelt størrelse. Ca. 1 time.
Skær bacon i små tern. Forvarm ovnen til 200 grader. Hvis du har varmluft, så skru helt op brug undervarme.
Rul dejen ud til en tynd bund og placer på en bageplade med bagepapir.
Rør cremefraiche med salt, peber, hvidløgs pulver og chiliflager og smør på bunden.
Fordel revet emmentaler, bacontern og løg over pizzaen, Drys med rosmarin, salt og peber og bag i ovnen i cirka 15-20 min. til gylden og smuk. Server gerne med lidt salat til.
Foto: Sara B. Hansen. |
Find også Saras Madunivers på FACEBOOK
Ingen kommentarer:
Send en kommentar