onsdag den 5. oktober 2016

Spicy gulerodsuppe med smørstegte katareller og ristede græskarkerner.

Foto: Sara B. Hansen
Dejlig efterårs suppe som luner lidt, her på den første "rigtig kolde" dag, hvor jeg faktisk overvejede at finde vanter frem og også "skuttede" mig lidt, da jeg skulle af sted på arbejde i morges.
Farverne på retten jo også bare så dejligt glade :-)
Kantareller er ikke helt billige at købe ( hvis man ikke hører til typen der selv støver dem op i skov og krat) og kan naturligvis godt erstattes med andre svampe. Dog smager kantareller jo helt fantastisk og erstatter fint kødet, man måske ellers ville have brugt penge på.

Foto: Sara B. Hansen


Ingredienser 4 personer:

500 g. gulerødder
100 g. pastinak
1 stort løg
1-2 fed hvidløg 
1 rød chilipeber u.kerner
1 frisk gurkemejerod
8 dl. grøntsagsbouillon
2-3 cm ingefær
1 øko. appelsin
2 store spsk. græsk yoghurt 10%
1 spsk. karry
2 tsk. hele korianderfrø
Salt og Peber
olie, til stegning

Tilbehør:
1½ dl. græskarkerner, ristet på tør pande.
200 g. kantareller stegt i 1 spsk. smør og krydret med salt/peber.
Brød fx. Foccacia.

Foto: Sara B. Hansen

Riv gulerødder og pastinak groft, hak løg og hvidløg samt chili. Gurkemejen skrælles og skæres i mindre tern.

Ingefær skrælles og rives fint og saften presses fra den ned i en lille skål og gemmes. 


Svits gulerødder, løg, hvidløg, chili samt gurkemeje i lidt olie i en god stor gryde ca. 3 min. Tilsæt karry og korianderfrø og svits med i yderligere et par min. Hæld grøntsagsbouillon ved og lad suppen simre i ca. 20 min.

Imens kan du riste græskarkerner og stege kantareller. 

Suppen tages af varmen og blendes med stavblender ( hvis gryden ikke er egnet til dette, må du lige hælde indholdet over i en anden skål) og så tilbage i gryden. Tilsæt græsk yoghurt og smag til med salt, peber, appelsinsaft og lidt revet appelsinskal. Herefter må suppen ikke koges( det kan få den til at skille grundet yoghurt) men den kan godt holdes varm.Server den varme suppe med en lille klat græsk yoghurt eller lignende og de smørstegte kantareller samt græskarkerner.


Foto: Sara B. Hansen

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK


Foto: Sara B. Hansen



Ingen kommentarer:

Send en kommentar