Foto: Sara B. Hansen. |
En simpel men lækker ret.
Opskrift 4 pers:
500 g. torskefilet uden skind(meget gerne frisk fra fiskehandleren).
50 g. frisk Dild
2 dildkroner der endnu ikke er i frø
3 spsk. citron olivenolie
Citronpeber
Salt
1 spsk. smør
1 kilo nye kartofler
Grøn salat fx. med;
avokado
tomat
gulerod i strimler
Fetaost
Tilbehør: citronskiver.
Foto: Sara B. Hansen. |
Fjern eventuelle ben i fisken ved at trække dem ud med en lille tang eller pincet. Skær i 4 nogenlunde lige store stykker. Vend i en blanding af hakket dild og dildkrone samt citronpeber og salt, dryp citrinolivenolie over og vend fisken lidt deri. Tryk dilden godt fast. Sæt fisken på køl i 30 min.
Imens kan du jo skrabe de nye kartofler og få dem kogt i lidt letsaltet vand, så de er møre. Lav også gerne salaten klar, for fisken skal ikke have længe på panden, så det er fint at have det hele klar, når du når til at stegen fisken :-)
Smelt smør på en pande og når den er boblende og klar, så kommes fisken på, steges ca. 2- 2½ min på hver side ved god varme. Hvid fisk skal ikke have særlig længe, den skal jo være saftig og lækker og flage fint og let - men endelig ikke være tør.
Drys gerne med lidt ekstra dild inden servering, både på kartofler, fisk og salat.
Velbekomme og husk at du også kan følge mine opskrifter på FACEBOOK.
Og imens vi spiste denne gode ret og drak et godt gals hvidvin til, så kunne jeg nyde udsynet til mine smukke roser i haven :-)
Foto: Sara B. Hansen. |
Superlækker ret - !!!
SvarSlet