Foto: Sara B. Clausen. |
Det er blot en del af at forsøge at få kostanbefalingerne ind under huden og slå flere fluer med et slag......fiberrigt og grønt, sunde fedtstoffer og så max. 500 gram rødt kød om ugen (derfor godt med en vegetar dag).
Det smager skønt og kan selvfølgelig også fungere fint som tilbehør til fx. fisk eller kød. Vi fik lidt ris til og fuldkornsflute, som blev smurt med Becel gold eller pesto alt efter præferencer. Det hele blev tilberedt på mit fine nye induktions komfur, som vi lige har måtte investere i, da det andet gik i stykker.
Foto: Sara B. Clausen. |
Ingredienser( 4 pers):
1 aubergine
2 små squash
2 rødløg, både
3 gulerødder
1 rød peberfrugt
1 gul peberfrugt
4 kviste timian
2 fed solohvidløg, finthakket
10 cocktailtomater i kvarte
1 dåse fl. hakkede tomater
½ dl. frisk hakket basilikum
½ dl. grofthakket persille
250 dl. cremefine
Tilbehør:
Ris (brune)
grove flute
Foto: Sara B. Clausen. |
Tænd ovnen på 200 grader, smør et ildfast fad (Becel gold eller flydende Becel) og vask samt skær grøntsagerne i lidt grove stykker.
Hak hvidløget og skær rødløg i både. Kom grøntsagerne i et ildfast fad og drys med salt og peber samt de hakkede krydderurter, basilikum, persille og timian. Rør de hakkede tomater sammen med cremefine og hæld over grøntsagerne. Bag i ovnen i ca. 40-45 min.
Server sammen med groft brød, becel gold eller pesto og evt. ris.
find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345
Foto: Sara B. Clausen. |
Har jeg givet dig opskriften på den skønne majsgryde fra Gerlev Idrætshøjskole - ellers kan du få den!
SvarSletElsebeth
Kære Elsebeth, nej den har jeg ikke men vil da meget gerne have den:-) kærligst Sara
SletHej,
SvarSletSkal der to dåser hakkede tomater i? Der står først "1 dåse fl. hakkede tomater" og senere "1 dåse fl. tomater".
Ser lækkert ud!
Mvh.
Annemette
Hej AnneMette, nej det var da en uheldig fejl- opskrifter skal jo helst være præcise men jeg er åbenbart kommet til at skrive det to gange :-) Det er rettet så tak fordi du nævnte det. Det smager helt sikkert godt.
SvarSletKh Sara