søndag den 24. marts 2013

Bananbrød med kokos og valnødder.

Foto: Sara B. Clausen.
Det her bananbrød som vel egentlig nærmest er en kage trods navnet smager virkelig godt og dufter helt fantastisk mens det bages, duften af kokos og banan leder tankerene i retning af Caribien og kan få mig til at drømme om hvide sandstrande, turkise bølger og palmetræer. jeg tager en kop the og et stykke bananbrød og nyder at solen trods alt er fremme i DK- det er næsten lige så godt :-)

Foto: Sara B. Clausen
Ingredienser 1 brød:

75 g. smør
2 store modne bananer
200 g. muscovadosukker alt. brun farin
3 æg
200 g hvedemel
50 g. kokosmel
1 tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1½ tsk. vanilje
50. g valnødder
50. g hakket mørk chokolade

Rør smør og sukker blødt. Tilsæt et æg af gangen og pisk godt imellem hver æg. Hak valnødder og chokolade. Mos bananerne med en gaffel, det må godt være lidt groft. Bland mel, kokos, vanilje, salt og bagepulver. Vend bananen i æggemassen. Tilsæt herefter de tørre ingredienser. Vend til sidst chokolade og valnødder i dejen. Kom det i en rugbrødsform beklædt med bagepapir og bag ca. 50 min. på midterste rille i en forvarmet ovn på 180 grader. Mærk efter med en kødnål for at være sikker på at der ikke hænger dej ved.

Foto: Sara B. Clausen
Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

2 kommentarer:

  1. Øj, ideen med en gang kokos i bananbrød/kage lyder særdeles lækker!

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Anne , kan også love dig at det fungerer super! God påske. Kh Sara

      Slet