mandag den 10. december 2012

Mørbrad med Seranoskinke og urter serveret med grøntsagsfad.

Foto: Sara B. Clausen
Lækker og fedtfattig menu som smager skønt og er let at tilberede. Grøntsagsfadet kan sagtens suppleres med hvad man nu har i sin grøntsags skuffe og ligeledes kan man bruge de krydderurter man har til mørbraden.

Foto: Sara B. Clausen


Ingredienser 4 pers:

Mørbrad:
1 afpudset svinemørbrad.
1 pakke seranoskinke.
2 tsk. citronpeber.
2 spsk. flagesalt.
1 par dråber citronolie.
2 spsk. hakket frisk basilikum
2 spsk. hakket frisk rosmarin

Grøntsagsfad:
700 g. små gourmetkartofler med skræl skåret i ½.
2 gule peberfrugter, grove stykker.
2 røde peberfrugter, grove stykker
2 rødløg, både
1½ tsk. hvidløgspulver
1 spsk. Timian
Salt
2 spsk. sesam
1 spsk. olivenolie.

Start med at rense svinemørbraden og krydder den med salt og citronpeber. Placer Seranoskinken på et stykke madpapir eller et skærebræt så det overlapper hinanden. Kom urter ovenpå. Placer mørbrad ovenpå og resten af de hakkede urter. Fold skinken rundt om mørbraden(som på billeder). dryp med lidt citronolie og salt og peber. Placer på bagepapir i et ildfast fad.

Skær alle grøntsager og vend dem med krydderier og lidt olivenolie samt sesam. Steg det sammen med grøntsagsfadet i ovnen i ca. 30 min. Vend grøntsagerne lidt ind i mellem. Lad mørbraden hvile ca. 10 min. Steg imens grøntsagsfadet færdigt.

Server evt. med lidt light cremefraiche rørt op med krydderurter.

Foto: Sara B. Clausen



Foto: Sara B. Clausen
Foto: Sara B. Clausen

Foto: Sara B. Clausen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar