Foto: Sara B. Clausen |
Lækre konfektkugler der smager som Bountychokolade. I har sikkert alle set hjemmelavet bountyopskrifter og dette er bare en variant i en lidt mere julet variant- de smager mega godt og vil nok blive et hit i konfektskålen!
Ingredienser ca. 20 stk:
200 g. kondenseret mælk
150 g. kokosmel
½ tsk. vaniljekorn
150 g. mørk chokolade
75. g. hvid chokolade.
Start med at røre kokosmel , vaniljekorn og kondenseret mælk sammen i en skål til en klistret men relativt fast masse. Lad den gerne trække tre-fire timer i køleskab eller til næste dag. Form herefter kugler i en passende størrelse. Smelt den mørke chokolade og overtræk kokoskuglerne. Lad dem størkne( evt. i køleskabet). Smelt den hvide chokolade og kom i en frysepose. Klip et lille bitte hul og dekorer chokoladerne. Lad dem atter stivne og opbevar dem efterfølgende på køl.
Foto: Sara B. Clausen |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar