mandag den 30. august 2021

Saras Grøntsagssuppe m. sprøde brødcroutoner

Foto: Sara B. Hansen.

En dejlig nem og lækker suppe, som selvfølgelig kan varieres, alt efter præferencer og hvad grøntsagsskuffen indholder. Havreris fås i en del butikker efterhånden, men suppen fungerer også fint uden.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:


4 kartofler skåret i tern

2 gulerødder skiver

1 stort løg

2 fed hvidløg i tynde skiver

1 lille broccoli delt i stok og buketter

2 kviste Rosmarin

100 g. Havreris

8 dl. Grøntsagsboullion

Salt og peber

1,5 dl creme fraiche

Lidt olivenolie 


Til servering: Brødcroutoner


Foto: Sara B. Hansen.


Svits løg i nogle min. i lidt olie. Tilsæt broccolistokken i mindre stykker, kartofler, hvidløg og gulerod i og svits med i nogle min. Tilsæt grøntsagsboullion, rosmarin og havreris. Lad småsimre indtil mørt. Ca.20 min. Blend det hele, gerne i en powerblender. Tilsæt cremefraiche og smag til med salt og peber.

Overhæld de små broccolibuketter med kogende vand og lad trække nogle minutter.


Server suppen med broccolibuketter på samt brødcroutoner. 

Lav dem gerne selv af daggammelt brød, skåret i tern, vendt med olivenolie og lidt havsalt og bagt i ovnen til sprøde.


Foto: Sara B. Hansen.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar