Jeg er passioneret madnørd og elsker at lave alverdens mad og bage brød og kager. Det er mad med stor kærlighed og glæde- men også med fokus på sundhed og udnyttelse af de ingredienser jeg har. Siden 2019 i tiltagende grad vegetariske opskrifter,da jeg selv spiser primært vegetarisk. Men der findes fortsat mange opskrifter på bloggen med kød. Jeg bruger timevis i køkkenet og nyder at afprøve opskrifter og få nye smagsindtryk. Håber også du kan finde inspiration her på siden!
lørdag den 5. oktober 2019
Æblesmør- en sensommerfryd.
Æblesmør med skønne krydderier er blevet en klassiker herhjemme og mange af mine venner og familie er også blevet fan heraf. Navnet er lidt misvisende for det har egentlig ikke noget med smør at gøre- men er blødt og cremet at smøre på brødet- måske deraf navnet?
Tidligere har jeg skrællet og fjernet kernehus- men det kan faktisk gøres meget lettere og bedre! Nøjes man med at vaske æbler og skære dem i tern, får man glæde af den pektin der er i skræl og kernehus.Denne er lavet med smukke røde Ingrid Marie æbler(fra sødedeste Karina- en helt fantastisk gave) det har givet en smuk farve.
Du kan bruge mørk eller lys sukker og vælge lige de krydderier du holder af. Forslag kan være: kardemommekapsler, vaniljestænger, hel stjerneanis, Ingefær, kanelstænger, nelliker m.m.
Det smager skønt på brød, super i pandekager, ovenpå grød eller skyr, i kager m.m. Rigtig god værtindegave kan det også være i et flot glas med bånd om og fint label.
Ingredienser æblesmør:
2 kg æbler, vasket og skåret i stykker
4½ dl. vand
2 stænger vanilje, flækket
3 kanelstænger (mindre krydderier hvis det kun skal have en let smag)
4 hele kapsler kardemomme
400 g. rør sukker
saften af en citron
1 lille nip havsalt
Kom æblerne i en gryde mad vand sammen med sukker og alle krydderier og lad dem koge til de er møre. Sigt dem gennem er dørslag så kernehus og krydderier tages fra og du får en fin glat æblegrød.
Herefter skal det stå og småsimre i ca. 2- 2½ timer. Det er vigtigt at røre jævnligt.
Når æblemassen er reduceret kraftigt og blevet tyk (således at du kan se mønstret for skeen bliver stående, så er den klar.
Jo længere man koger den og jo mørkere sukker der anvender jo mere karameliserer den.
Kom på renvaskede og skoldede glas og sæt straks låget på. Min erfaring er at det sagtens kan holde sig omkring 6 mdr. måske længere, når blot man er omhyggelig med helt rene glas, tætsluttende låg og kølig opbevaring.
God fornøjelse :-)
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar