torsdag den 28. marts 2019

Indisk Dhal med spinat, røde linser og sød kartoffel.

Foto: Sara B. Hansen
Her får I opskriften på en skøn, smagfuld og lækker ret som yderligere er både nem og billig at lave. 
Hvis man kan opdrive Thaibasilikum, så smager det fantastisk- men det er ikke altid så let at finde og almindelig basilikum kan også anvendes.

Foto: Sara B. Hansen

Ingredienser 4 personer:

1 spsk. sesamolie
2-3 rødløg, hakket fint
1 fed hvidløg
1 tommelfinger stort stykke ingefær
1 rød chili med kerner, hakket
1½ tsk. gurkemeje
2 tsk. spidskommen
Salt
Peber
1 stor sød kartoffel( ca. 500 g) skåret i tern 
250 g. røde linser
600 ml. grøntsagsbouillon
200 g. frossen hel spinat
100 g. frosne ærter

Garnering:
1 bundt forårsløg
en håndfuld thaibasilikum eller alm.

Server gerne med Naan eller fuldkornspitabrød.

Varm olien i en gryde eller sauterpande med låg til. Tilsæt rødløg og lad det simre ved lav temperatur i små 10 min, til de er bløde.

 Tilsæt, knust hvidløg, hakket ingefær og chili samt gurkemeje, spidskommen, salt og peber. og lad simre et minuts tid.

Skru lidt op for varmen og kom sød kartoffel i tern ned til det andet, vend dem rundt med løg og krydderier og hæld så grøntsagsbouillon over. 
Rør de røde linser i og lad retten simre 10 min. under låg, rør den frosne spinat i retten. Lad simre under låg indtil linser og søde kartofler er mør men stadig holder deres form. Rør jævnligt i retten.

Rør de frosne ærter i og lad dem lige varme igennem. Smag til.

Hæld i en skål og garner med forårsløg skåret i skiver på skrå og basilikum hakket eller revet i grove stykker.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen


Ingen kommentarer:

Send en kommentar