Foto: Sara B. Hansen. |
Server med en god salat til og glæd dig hvis der også er rester til madpakken, for den smager også skønt kold.
Tip. Man kan også anvende frossen spinat, men sørg for at klemme væden godt ud af den optøede spinat inden den vendes sammen med de sauterede løg.
Foto: Sara B. Hansen. |
Ingredienser 1 tærte 4 personer:
Fyld:
1 løg, hakket
2 fed hvidløg, knust
500 g. frisk spinat, skyllet og hakket
2 laksesteaks uden skind
Saft fra ½ citron el. lime
1 spks. ristede pinjekerner
5 æg
3 dl. cremefraiche 9%
1 tsk. sukker
1½ tsk. salt og peber
Evt. Lidt revet parmesanost
Tærtedej:
100 g. smør i små tern (koldt)
200 g. hvid hvede
1 æg, sammenpisket
½ tsk. salt
Dejen æltes sammen enten ved at smuldre smør, mel og salt i en skål og nuldre det til det ligner parmesan og derefter samle dejen med et æg (tilsæt lidt af gangen) alternativt ved at komme mel, smør og salt i en foodprocessor og til sidst tilsætte æg lidt af gangen så dejen samles. Kom dejen på køl i 30 min. Rul den herefter ud og beklæd en tærteform hermed. Prik bunden med en gaffel.
Skyl og dup spinatbladene tørre, det er en stor portion men som sagt den forsvinder næsten når først varmen får spinatbladene til at falde sammen.
Kom lidt olie på en sauterpande eller en gryde og svits løgene klare ca. 3-4 min. Tilsæt hvidløg og de hakkede spinatblade og rør rundt til spinaten falder sammen. Tag af varmen.
Pisk æg og cremefraiche sammen med salt,peber og lidt sukker.
Vend den lune spinat ned i og tilsæt pinjekernerne.
Fordel spinatfyldet i tærtebunden. Skær laksen i mindre stykker og vend med lidt citronsaft, salt og peber og put stykkerne ned i spinatfyldet fordelt rundt på tærten.
Bag tærten ved 180 grader (varmluft) i ca. 40-45 min. fyldet skal have sat sig. Når der er gået ca 20 min. kan man evt lige fordele lidt revet pasmesan over toppen og bage videre.
Server med en god salat til.
Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.
Foto: Sara B. Hansen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar