|
Egentlig var jeg taget i Netto for at smage Løgismose kerner til salater, som annonceret i tilbuds avisen(som en nem genvej) - men ligesom mange andre derhenne, måtte jeg kigge forgæves efter dem.......men jeg giver ikke op så let når jeg har sat mig noget for :-)
Så jeg købte nogle perlebygkerner og kogte dem i en god grøntsags fond sammen med stokkene fra portobellosvampe og lidt timian og nu har jeg så smidt lidt i fryseren og også vakuumpakket en portion til senere brug i denne uge.
Du kan bruge de hakkede friske urter du bedst kan lide- jeg har dild og persille i haven endnu og det elsker jeg, så derfor valgte jeg det.
Salaten er både lækker alene med lidt groft brød til eller som tilbehør.
Foto: Sara B. Hansen |
Ingredienser:
3 dl. perlebyg
stokke fra 4 portobellosvampe, skåret i tern
2 kviste timian
Grøntsags fond (Evt. fond de chef)
Vand
3-4 rødbeder revet
3 håndfulde hakket grønkål
3 store gulerødder revet
2 dl. ristede, afskallede, hasselnødder
Hakket bredbladet persille, ca. en god håndfuld
Hakket Dild, et lille bundt
2 spk. lime eller citronsaft
4 spsk. Haselnøddesolie (andet kan bruges)
Salt/peber
Kog perlebyg med rigeligt vand og grøntsagsfond + stokke fra portobello skåret i tern samt et par kviste timian) i 20-25 min. til de er bløde men med lidt bid. Hæld vandet fra og fisk timianstilkene op. Lad køle.
Riv rødbeder og gulerødder og rib og hak grønkålen, bland sammen med de alfkødede kerner. Det gør ikke noget de stadig er lidt lune bare de ikke er meget varme.
Hæld olie, citrussaft, salt og peber over og vend sammen. Bland de hakkede urter i.
Rist hasselnødekernerne på en tør pande eller i ovnen til de er let gyldne og sprækker i hinden. Lad køle lidt så de er til at "nuldre"- så den sprøde brune hinde kan gnubbes af.
Salaten må genre stå og tække lidt i køleskabet og kan godt spises næste dag også- men det smager bedst, hvis de ristede hasselnødder først kommes over lige inden servering, så de er dejligt knasende.
Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar