søndag den 9. oktober 2016

Salatkål med sprøde æbler, appelsin og blåbær med honning ristede peanuts og youghurtdressing.

Foto: Sara B. Hansen.
En rigtig dejlig og frisk salat som er en god ledsager til maden. Salatkål smager lidt hen ad spidskål meget frisk, blid, sprød og lidt sødlig. Derfor er den også ret børnevenlig - da den ikke har så meget kålsmag :-)
Yoghurt dressingen er smagt til med appelsinsaft, sukker, salt og peber og en lille smule sød sennep.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

1 lille salatkål, snittet fint
2 mindre æbler i halve tynde skiver
2 appelsiner i tern
1 bakke blåbær
1 håndfuld honningristede peanuts med sesamdrys ( købt sådan)

Dressing:

1 dl. yoghurt naturel
2 spsk. appelsinsaft
1 tsk. sukker
Salt og peber
½ tsk. sød sennep

Snit kålen fint og kom i en skål. Skær enderne af appelsinerne og skær herefter skallen af. Gem endestykkerne så du kan presse saften ned i dressingen.
Behold saften fra appelsinerne på skærebrættet. så kan du nemlig vende æblerne i det mens du skærer dem og undgå at de bliver brune :-)
Skyl blåbær. Vend det hele sammen. Til sidst drysses salaten med de sprøde nødder. Dressingen røres sammen og serveres til salaten.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar