tirsdag den 19. november 2013

Krydret kyllingesuppe med soba nudler (glutenfri)

Foto: Sara B. Clausen.
Fik lyst til at lave en dejlig varm suppe med skønne krydderier og inspireret at nogle indkøb fra netbutikken Helsebixen, blev det til denne nemme gode suppe. 
Jeg handler fortrinsvis fødevarer i fysiske butikker- men nogle ting er bare for svære at finde, ikke mindst i en mindre provinsby. Derfor kan det være godt at kende nogle gode netbutikker med et godt udvalg af økologiske varer, krydderier m.m. Ved Helsebixen er der fri fragt (ved køb over 100 kr) og en rabatordning når man handler og så er det jo dejlig nemt når det hele kommer hjem til en.


Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser 6 personer:

600 g. kyllinginderfilet, strimler
2 dåser kokosmælk
1 glas Korma curry paste (Helsebixen)
1 rød hel chili, hakket
2 bundter forårsløg, skiver
4 gulerødder, skiver
2 spsk. hønsefond
2½ dl- vand
1½ tsk. chilipulver (medium styrke)
1½ tsk. Karry (Madras)
2 fed hvidløg knust
3 bundter Soba risnudler med Ingefær og græskar (Helsebixen)

Desuden: Kan garneres med frisk koriander eller persille.



Start med at klargøre grøntsager og skære kyllingen i strimler. Svits kyllingen i lidt olie indtil den er brunet lidt, tilsæt herefter forårsløg, gulerod, hakket chili og hvidløg og lad det svitse med nogle min. Tilsæt herefter  Chili og Karry og svits med et minuts tid. Kom herefter kokosmælk, hønsefond og korma curry paste i retten. Lad suppen simre i ca. 20 min. Kog Sorbanudlerne efter anvisning på pakken og dræn dem. Skyl med lidt koldt vand. og tilsæt dem til suppen og lad den varme kortvarigt igennem lige inden servering.
Jeg synes ikke det er nødvendigt med brød til når suppen er så fyldig - men det er selvfølgelig en mulighed. Garner evt. med lidt friskklippet koriander eller persille.

Find mig også på facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Foto: Sara B. Clausen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar