Foto: Sara B. Clausen |
4 pers:
Kylling:
4 ferske kyllingbrystfileter
1 god håndfuld bredbladet persille, skyllet og renset
4 skiver frisk mozzarella
Salt og peber
4 skiver prosciutto (alternativt parmaskineke el. serano)
2 spsk. smør til stegning
Desuden lidt grøn pesto købt eller hjemmelavet til at dryppe på kødet.
Salat:
200 g. frisk spinat, skyllet og slynget
1 bakke hindbær
1 stykke Taverna gourmet gedeost
1 håndfuld tørristede pinjekerner
½ frøskindsmelon, lavet til kugler med et melonkuglejern eller skåret i tern.
Serveres med simpel olie/-eddikedressing med friskkværnet peber.
Foto: Sara B. Clausen. |
Sådan gør du:
Rens kylling fileterne og skær forsigtigt en lomme i hver af dem på den lange led. Undlad at skære igennem. Drys med lidt salt og peber og fyld ca. 1 spsk. persille og 1 stykke mozzarella i. Krydr med salt og peber og svøb skinken omkring så den holder kødet sammen. Varm smøret på en pande og steg kyllingen ca. 4 min på hver side (start med at stege med samlingen nedad, så skinken klistrer fast og holder sammen på brystet). Forvarm ovnen til 200 grader og kom de gyldne kyllingbryster i et ildfast fad. Sæt kyllingen
i ovnen i 15 min.
Lav imens salaten ved at lave en bund af spinatblade, derpå gedeosten, hindbær, melon og ristede pinjekerner. Rør en simpel olie-/eddikedressing med friskkværnet peber i ( 2 spsk. olivenolie og 1 spsk. eddike, et nip salt og lidt friskkværnet peber evt. lidt sukker eller honning) og hæld over lige inden servering.
Find mig også på Facebook lige her https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar