Foto: Sara B. Clausen. |
Foto: Sara B. Clausen. |
Opskriften her er til 2 personer:
Ingredienser:
1 lille rest blomkål ca. 1/4 hoved, små buketter
1 tomat, skiver
1 lille orange snackpeberfrugt, tynde skiver
1 lille rød snackpeberfrugt, tynde skiver
½ rød frisk chili u. kerner, hakket
1 skalotteløg i mindre tern
2 spk. olivenolie
4 æg
½ dl. madlavningsfløde
1 dl minimælk
Salt og peber
2 spsk. hakket persille + lidt til drys
Tænd ovnen på 175 grader. Rens og snit grøntsagerne og varm en pande(som kan tåle at komme i ovnen) op med 2 spk. olie. Steg løg,chili, peberfrugt og blomkål i ca. 4 min på panden. Pisk æg, madlavningsfløde, mælk, salt og peber samt persille sammen. Hæld det over grøntsagerne på panden og skru ned på mellemvarme, lad stå i ca. 8 min til den begynder at blive fast rundt i kanterne og bunden. Sæt panden i ovnen i ca. 8 min. (alternativt kan man vende den ved hjælp af en flad tallerken eller et låg og stege på den anden side- men det nemmeste er nu en tur i ovnen med panden!). Så er du klar til servering. Drys med lidt frisk persille og server med friske tomater til.
Find mig også lige her på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345
Foto: Sara B. Clausen. |
Sara, denne gang har jeg skudt papegøjen, da jeg lige malede to store poser hvedemel af blød hvede i "The good Foodstore". Jeg har bagt mine bedste og mest velsmagende/vellugtende brød af noget af det mel, formalede havregryn og alm øko-hvedemel. Man skulle tro, at der var kardemomme eller et andet godt krydderi i, da vi skal endeskiven af og lugtede til brødet. Det fik mig til at tænke på Emma, da hun løb rundt og råbte glad, "I'm the soup chef!" Kunne du ikke lige se det for dig - jeg løb rundt med KitchenAiden og melposen og råbte i vilden sky :-)
SvarSletElsebeth
Kære Elsebeth, Hvor lyder det bare skønt og der er da også noget helt særligt over nymalet mel som du har hjembragt fra så skøn en tur til USA :-)
SletKh Sara