tirsdag den 12. marts 2013

Hjemmelavede chokolade påskeæg.

Foto: Sara B. Clausen.
Det er lidt hyggeligt at lave hjemmelavede påskeæg og udover friheden til at bestemme hvad der skal i - så tror jeg egentlig også at det er en del billigere, end hvad man hurtigt må slippe for et par anstændige æg som ikke er masseproduceret og af ringe kvalitet. Jeg fik 15 fine æg ud af denne portion. Fantastisk til værtindegave i påsken :-)


Foto: Sara B. Clausen.

Ca. 15 æg:

300 g. Råmarcipan
2 tsk. romessens
100 g. mørk chokolade 70%
100 g. lys chokolade
5 abrikoser
5 valnøddekerner skåret i halve
ca. 70 g. nougat

Pynt: fx. kandiseret viol, frysetørret hindbær, hakkede nødder eller hvad du synes om.

Ælt marcipanen med romessens. smelt mørk og hvid chokolade hver for sig enten over vandbad eller i en chokoladesmelter. Husk at  være forsigtig ved vandbad- der må ikke komme det mindste vand ned til chokoladen- så gryner den.
Tag en klump marcipan og pres den lidt flad, kom nougat og nød eller nougat og abrikos- eller måske bare nougat i midten (du kan naturligvis også komme helt andre ting i). Rul til en kugle og form lidt mere oval som et æg.
Dyp i den smeltede chokolade og pynt. Kom evt. lidt af hver chokolade i en plastikpose, klip et mini hul i hjørnet og dekorer med mørk på lys og omvendt.
Sæt chokoladerne på bagepapir og lad stivne- evt. på køl.
Gem køligt i tætsluttende beholder.


Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

2 kommentarer: