mandag den 3. december 2012

Salat med fennikel, æble og appelsin.

Foto: Sara B. Clausen
En dejlig frisk salat som er lækkert tilbehør til maden i juletiden ikke mindst til and og flæskesteg, hvor det er rart at få lidt friskhed og syre som ledsager til den fede spise.

Salat:
1 fennikel, skåret fint på mandolinjern
1 bakke blandede baby salatblade
1 æble i fine tern
2 appelsiner skåret i fileter og herefter tern.
1 rødløg i fine tern eller tynde skiver.

Dressing:
4 spsk. appelsinsaft.
1 tsk. honning
6 spsk. olivenolie
Salt og friskkværnet peber

Drys: evt. med ristede pinjekerner.

Skyl salaten og slyng den godt. Fjern de grove blade på Fennikelknolden og skær lidt af bunden. Skær i halve og brug mandolinjern til at snitte det helt fint. Fileter appelsiner og skær i tern. Skær æbler i tern og vend dem med appelsiner, salatblade, fennikel samt rødløg.
Rør dressingen sammen og kom over lige inden servering, hvis du har pinjekerner så tørrist dem på en pande og lad dem køle og kom over ved servering.


Foto: Sara B. Clausen

1 kommentar: