mandag den 29. oktober 2012

Chilistegte andelår med gudommelig kanelsky & rødbede/æblefad.

Foto: Sara
Andelår koster jo næsten ingen ting på denne tid af året- mange steder sælges de på frost for 10 kr. og udgør således et ret økonomisk bud på aftensmaden:-) Vi synes det smager rigtig godt og får det gerne nogle gange i løbet af vinteren. Kanelskyeen dertil smager intet mindre en fantastisk, den skal du virkelig prøve at lave! Kunne også sagtens gå an(d) til andestegen Mortens aften eller endda selveste jule aften!

Foto: Sara


Foto: Sara
Andelår: (Opskrift til 4 pers.)
4 Andelår
Salt og peber
2 tsk chiliflager
Olivenolie

Ovbagt fad med rødbede & æbler:
2 store røde æbler
2 store lange rødbeder
3 persillerødder
ca. 2 spsk. Æblebalsamicoglaze
2 spsk. olivenolie
1 spsk. tørret timian

Kanelsky:
1 løg
1 fed hvidløg
2 store blommer
1 spsk. olie
1 spsk. sukker
1 hel stang kanel
4 kryddernelliker
1 laurbærblad
1½ spsk. rødvins balsamicoeddike
2 spsk. koncentreret flydende kyllingbouillon
5 dl. vand
salt og peber
1 tsk. smør
1½ tsk. Maizena
½ dl vand

Øvrigt tilbehør: Små fine kartofler.

Foto: Sara

Andelår: Krydr andelårene med salt og peber og chiliflager og placer dem i et ovnfast fad med lidt olivenolie i. Steg dem 45 min. ved 200 grader og skru herefter ned på 150 grader og giv dem yderligere ca. 20 min.

Rødbede/æblefad: Skær æblet i både i kvarte og fjern kernehuset. Skær i grove stykker med skræl. Kom i et ildfast fad. Skræl og skær persillerødderne i grove tern og kom dem ned til æblerne. Skræl rødbederne og skær dem ligeledes i grove tern og kom i fadet. Tilsæt timian, olivenolie, æblebalsamicoglaze samt salt og peber og ved det lidt rundt. Fadet skal være i oven sammen med andelårene i 25-30 min.

Kanelsky: Steg løg og hvidløg i nogle minutter i olien tilsæt sukker og lad det smelte. Tilsæt kanel, nelliker, laurbærblad samt blommer hakket i mindre stykker og uden sten. Tilsæt også vand samt bouillon. Lad simre indtil det er kogt ind til ca. 2 dl.  Sigt skyen over i en skål og sørg for at presse godt på blomme og løgmassen så alt saft og kreft kommer med ned gennem sigten. Skrab også undersiden af sigten med en ren ske. Hæld den siede sky tilbage i gryden.Rør Maizena med vand og tilsæt saucen. Kog op så den jævnes og smag til med salt, peber og balsamico. Lad varme igennem og server.

Foto: Sara


4 kommentarer:

  1. Lyder så godt med æble/rødbedefadet, det må jeg klart prøve næste gang jeg laver helstegt kylling.

    - Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak.Det kan kun anbefales- sikkert også til kylling!
      Kh Sara

      Slet
  2. Hej Sara

    Det både lyder og ser fantastisk lækkert ud. Den kanelsky skal jeg så absolut ha afprøvet. Dejligt innovativt.

    Tak for lækker inspiration.

    Mange hilsner
    Maj

    SvarSlet
    Svar
    1. Mange tak og velbekomme, håber den vil begejstre dig lige så meget som den gør mig!
      Kh Sara

      Slet