onsdag den 31. oktober 2012

Ingefær-tomatsuppe med kammuslinger.

Foto: Sara
Opskriften stammer fra Kogebogen "365 hverdagsretter" af Trine Hahnemann. Den er ret lækker. Jeg kan godt lide det sådan lidt spicy, så jeg tilsatte også 1 tsk. sambal Olek. 
De kammuslinger jeg køber ved fiskehandleren, er ikke helt billige men store og flotte. Jeg vælger nogle gange at købe dem og så skære dem over i halve da det økonomiserer lidt med pris/antal. Dem man køber i supermarkeder på frost er ikke lige så gode som fiskehandlerens og kun 1/4 af  størrelsen.


Foto: Sara
Foto: Sara

4 personer:

2 spsk. olivenolie
100 g. grofthakket Ingefær
1 spsk. god karry
1 stor gulerod i skiver
1 stilk bladselleri i skiver
1 finthakket løg
2 dåser flåede tomater
2 spsk. tomatkoncentrat
1½ l. vand
Salt og friskkværnet peber
Evt. en tsk. Sambal Olek

12 Kammuslinger
4 træspyd

Hakket koriander eller persille til garnering
Brød som tilbehør.


Varm olien i en gryde og sauter ingefær, karry og øvrige grøntsager i 5 min. Tilsæt herefter flåede tomater, tomatkoncentrat og vand. Lad det simre i 20 min og lad suppen køle lidt af inden den blendes til en lind og ensartet konsistens.
Pensl. kammuslingerne med lidt olie og drys dem med salt og peber grill dem ca. 2 min på hver side på en grillpande eller på en almindelig.Hæld suppen i 4 skåle og garner med hakket persille eller koriander. Sæt kammuslinger på træspyd (hvis du ikke har stegt dem på det som jeg gjorde) og placer spydet ovenpå skålen. Server med godt brød til.

Foto: Sara

Ingen kommentarer:

Send en kommentar