mandag den 8. juli 2019

Tiramisu med jordbær

Foto: Sara B. Hansen.
Denne dejlige italienske dessert er altid en succes herhjemme. I dag var det fødselsdagsdesserten da min yngste fyldte 18 år.
Det er en god stor portion, så man kan evt. lave halv størrelse eller lave to portioner og fryse den ene til en anden god dag. Så skal den blot tages ud og tø i køleskabet og så pyntes med kakao og bær inden servering.


Tip:

det smager også godt at komme jordbær i lagene i selve dessereten og ikke kun ovenpå :-)


Ingredienser til 12 personer :

(et stort fad eller to mindre)

2 past. æggehvider
4 past. æggeblommer
150 g. flormelis
1 fed vaniljetang
400 g. mascarpone
2 pakker. ladyfingers (i to lag)
2 dl. meget stærk kaffe gerne espresso

1 spsk. sukker
½ dl marsala eller amaretto
Kakaopulver til at strø over


Til pynt: 

500 g. jordbær.



Foto: Sara B. Hansen.


Pisk æggehviderne helt stive i en ren og tør skål med rene og tørre piskeris (vigtigt for at den bliver mest stiv).
I en anden skål piskes æggeblommer med flormelis og evt. lidt vaniljekorn, til den er tykt og cremet. Vend mascarponen i blommerne og pisk den glat. Vend til sidst æggehvidene forsigtigt i.

Dyp hurtigt hver ladyfinger i kaffe med sukker og likør og læg dem i et lag i et rektangulært fad.
Kom et godt lag mascarponecreme ovenpå. Drys med revet chokolade. Gentag proceduren til ingredienserne er brugt.afslut med mascarponecreme. Drys med lidt revet chokolade ovenpå og sigt mørk kakao over. Lad stå på køl i mindst 3 timer men gerne fra aftenen før. Pynt med jordbær.


Følg også Saras Madunivers på Facebook


Foto: Sara B. Hansen.

1 kommentar: