Foto: Sara B. Hansen. |
Denne salat er virkelig så skøn, at selv dem der tror de hader rosenkål, må tilstå at den smager rigtig godt!
Jeg gav den så meget LOVE, for min mand hader rosenkål og har barndomsminder om udkogte, bløde halvbitre kål som han ikke kunne udstå- derfor havde jeg virkelig noget at bevise!
Måske er du frisk på at prøve den som et lækkert og friskt tilbehør juleaften? Det skader altså ikke at prøve lidt nyt ;-) Men hvis det er for meget af det gode- så lov mig at give den en chance en anden dag!
Foto: Sara B. Hansen. |
Ingredienser:
400 g. flotte rosenkål
5 abrikoser i mindre stykker
½ granatæble, kernerne
2 faste grønne pærer
1 dl. tørrede tranebær
½ dl citronolivenolie
Saften af en halv citron
Salt og peber
1 tsk. tørret timian
50 g. ristede hasselnødder
50 g. parmesanost i flager
Start med at fjerne de yderste blade på rosenkålene så der er pæne at se på.
Skyl dem og fjern forsigtigt de næste blade på hvert lille kålhoved med en lille skarp kniv som du løsner bladene forsigtigt med.
Kom dem i en skål med koldt vand og sæt dem på køl. Det gør dem ekstra sprøde og knasende.
Restens af rosenkålhovederne skæres i meget fine skiver med en god kniv. Hele dette arbejde tager lang tid- men det lønner sig.
Vend de fintstrimlede rosenkål med citronolivenolie, citronsaft, salt, peber og timian.
Klip de tørrede abrikoser i mindre tern. Tilsæt tranebær og abrikos til salaten. Rens pærer for kernehuset og skær i kvarte som herefter skæres i skiver og også tilsættes.
Del granatæblet i to halvdele og bræk det lidt fra hinanden, befri de smukke røde kerner og sorter alle hvide hinder fra. Kom i salaten og vend det hele rundt. Sæt salaten på køl.
Rist hassølenøddekerner på en tør pande til hinden sprækker og kan "nulres" af- hvis du vil spare tid kan man efterhånden en del steder køb ristede hasselnødder klar til brug.
Skær flager af den friske parmesanost.
Lige inden serveringen hældes vandet fra de hele rosenkålsblade, som du satte til side, og de blandes i salaten.
Parmesanflager og nødder drysses over og salaten er klar til servering.
Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.
Foto: Sara B. Hansen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar