onsdag den 24. august 2016

Vegetarisk regnbuepizza :-)

Foto: Sara B. Hansen.
Super festlig, farverig og lækker pizza med masser af skønne grøntsager - det er da mad der gør en glad at se på :-)
Hvis du køber grøntsager ind til det så tænk over hvordan du kan få flotte grønne, røde, orange, gule, lilla osv. farver med på paletten.
Jeg brugte hvad vi havde i grøntsagsskuffen og så de fine små gule squash fra haven..... 
Af den opskrift fik jeg 2 pænt store runde pizzaer men det er ikke spor for meget til 4 personer, for dels smager den så godt at man jo lige må have 2-3 stykker og så skal der jo også være lidt til madpakken :-)


Foto: Sara B. Hansen.


Opskrift 4 personer:

Pizzadej:
25 g. øko gær
2½ dl. lunken vand
1 tsk. salt
5 dl. hvedemel med fuldkorn Finax (el. 3 dl hvedemel og 2 dl fuldkornshvedemel)
1 spsk. olivenolie

Tomatsauce:
1 dåse flåede tomater
1 fed hvidløg, knust
1 spsk. basilikum
1 spsk. oregano
1 tsk. sukker
Salt og peber
evt. lidt chiliflager

Grøntsager:
1 rødløg finthakket
1 rød peberfrugt i fine tern
1 orange peberfrugt i fine tern
1 grøn peberfrugt i fine tern
6 små tomater
Små blomkåls bukketer, overhældt med kogende vand gennem dørslag.
2 små gule squash
1 lille grøn squash
4 små kartofler i tynde skiver

100 g. revet emmentaler eller anden ost
1 frisk mozzarella


Foto: Sara B. Hansen.

Start med at lave dejen. Rør gæren ud i lunken vand og tilsæt salt, olie og mel og ælt dejen godt sammen, kom i en olieret skål og dæk til med film. Lad hæve til dobbelt størrelse. Ca. en time.

Imens kan du klargøre alle grøntsagerne og lave tomatsaucen :-)

Kom tomater og krydderier i en lille gryde og lad det simre i ca. 15 min så det tykner lidt.


Foto: Sara B. Hansen.
Tænd ovnen på 250 varmluft med under-varme(pizzafunktion).


S
lå dejen ned og del den i to klumper. Rul dem en af gangen til en tynd rund pizzabund og overfør til en bageplade med papir. Kom tomatsauce på bunden. og derefter revet ost samt mozzarella i skiver.
Nu skal du så til at dekorere pizzaerne med grøntsager, gør som du synes det ser flottest ud. drys evt. med lidt oregano og chiliflager inden de bages ca. 20 min. i ovnen.


Foto: Sara B. Hansen.


Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.



Ingen kommentarer:

Send en kommentar