onsdag den 10. august 2016

Spinat-og tomattærte med kyllingbund.


Foto: Sara B. Hansen.
Denne skønne tærte er lidt anderledes,  men dejlig nem at lave og smager rigtig godt. Et stort hit herhjemme hos os:-)
Bunden er lavet af kyllingfars og fyldet af spinat, æg og tomat samt lidt revet goudaost.

Server den med en god salat til - jeg lavede også en lille smule sprøde kartofler i skiver til og det smagte godt men egentlig er salat rigeligt dertil.
Tærten rækker til 6 personer eller til 4 og så er der også til madpakker dagen efter ;-)

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser:

Bund:
800 g. hakket kyllingfars
1 æg
2 små finthakkede skalotteløg
friskkværnet peber
Salt
1 spsk. oregano
1 spsk. basilikum
1 tsk. hvidløgspulver
1 tsk. chiliflager

Fyld:
1 pose frossen helbladet salat, optøet.
salt/peber
1 spsk. oregano eller evt. persille
2 æg
½ dl mælk
5 tomater skåret i kvarte
100 g. revet Øko. Gouda ost eller tilsvarende.

Foto: Sara B. Hansen.

Bland alle ingredienser til farsen og rør den godt sammen. Smør et stort tærtefad med olie og bred farsen godt ud og lidt op af kanten. Brug en våd spiseske til at glatte farsen.
Bag bunden i 15 min. ved 200 grader. Den vil krympe lidt men holde formen fint. Hæld evt. kødsaft fra tærtefadet forsigtigt fra,
Kram væden fra spinaten og fordel i tærtebunden. Fordel også tomaterne og drys ost henover. Pisk æg og mælk sammen med oregano salt og peber og hæld over fyldet. Sæt i ovnen ved 200 garder og bag den færdig i 20 min.

Server med en god salat som tilbehør og evt lidt kartofler skåret i skiver og vendt med olie og krydderier og så bagt i et lag på en plade med bagepapir, så de bliver dejligt sprøde:-)


Foto: Sara B. Hansen.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar