søndag den 14. august 2016

Pizza med kartoffelbund, kalkunkebab, peberfrugt og rucola (glutenfri).

Foto: Sara B. Hansen.
Denne pizza har en bund af revet kartofler og den smager virkelig, virkelig godt! Jeg har også tidligere blogget om den, men den laves jævnligt herhjemme, med lidt forskelligt fyld, og opskriften fortjener at blive gentaget.

Suppler gerne med salat og evt. diverse tilbehør som kan kommes på ved bordet fx. små cherrytomater,marinerede artiskokker, rødløg, jalapenos .... 
Foto: Sara B. Hansen.



Ingredienser 4 personer:

Bund:
300 g. groft revne kartofler
2 store æg
2 spsk. rosmarin gerne frisk, hakket.
30 g. revet ost fx. emmentaler el. cheddar
2 spsk. kartoffelmel
1-2 tsk. groft salt (husk på ost også salter)
evt. lidt chiliflager

Topping:
2 spsk. rød chilipesto eller anden pesto
1 frisk mozzarella i skiver
250 g.kalkun kebab(eller hvad du har lyst til at komme på)
½ rød, gul eller orange peberfugt i strimler.
½ spsk. oregano
½ spsk. basilikum

Tilbehør:

Rucola

 Foto: Sara B. Hansen.


Kalkun kebab:

Jeg brugte en rest af noget marineret kalkunbryst fra en ret jeg havde lavet dagen før og skar det i tynde skiver, som jeg stegte i lidt olie med ca. 4 tsk. kebabkrydderi. Marineringen(en blanding af lidt soya,citrussaft og ingefær samt hvidløg) gør kødet meget mørt men er ikke strengt nødvendigt.Du kan bare skære kalkun i tynde skiver og stege i olie med kebabkrydderi, det vil fungere helt fint.


Tænd ovnen på 200 grader. Riv kartoflerne groft og pres lidt væske fra ved at kramme det. Kom i en skål. Bland med de øvrige ingredienser. Kom bagepapir på en plade fordel kartoffelmassen på bagepairet i en ca. 1 cm tyk rund cirkel eller firkantet som jeg har gjort her.
Bag den i ca. 20 min i ovnen til fast og let gylden, sprød.

Fordel pesto ovenpå og bred det ud med en ske. Fordel mozzarella i friske skiver, kom peberfrugt på og fordel kyllingkebab (eller andet valgt fyld) ovenpå.
Drys med oregano/basilikum,sæt atter i ovnen i ca. 15 min.

Server med det friske tilbehør ved bordet, så hver især kan komme det ovenpå som de kan lide.

Find også Saras Madunivers på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar