fredag den 13. maj 2016

Kærnemælks-panna cotta med pasionsfrugtgelé og hvid chokolade.

Foto: Sara B. Hansen.
I aften vil jeg servere denne sommerlige og smukke dessert for mine fødselsdagsgæster. Jeg så den hos "Bo Bedre" og fald straks for både udseende og den noget lettere bløde Panna Cotta , der er halv kærnemælk og halv fløde og så kombineret med den syrlige passiosnfrugtgelé. Jeg har pyntet med pasionfrugtkerner og hvide chokoladespåner.
Den er let nok at lave- men start gerne dagen før med panna cottaen så den kan sætte sig natten over ;-) Det tager ikke længe at lave geléen samme dag.


Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser 6-7 stk.

Kærnemælks-panna cotta:
3 blade husblas300 ml piskefløde
100 g sukker
Korn fra 1 vaniljestang
300 ml kærnemælk
Saft fra 1 citron


Passionsfrugtgelé:
150 g passionsfrugtjuice
30 g sukker
2 blade husblas


Pynt:
Hvide Chokoladespåner
Kerner fra 2 passionsfrugter
Foto: Sara B. Hansen.


Udblød husblas i koldt vand. Kom fløde, sukker og vaniljekorn i en gryde, og bring det til kogepunktet. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme fløde. Hæld fløden gennem en sigte og over i en anden skål. Rør kærnemælk i – lidt ad gangen. Smag til med citronsaft.
Placer 6-7 glas på skrå i en æggebakke eller i en lidt større skål med en kugle sølvpapir i, så de hælder ca. 45 grader.
Fordel panna cottaen i de skrå glas, og lad den sætte sig i køleskabet i min. 4 timer eller natten over.

GeléUdblød husblas i koldt vand. Kom passionsfrugtjuice og sukker i en gryde, og bring det i kog. Vrid husblassen fri for vand, og rør den ud i den varme passionsfrugtsaft.
Lad passionsfrugtsaften køle af, og fordel den i glassene som nu stå lige og geleén vil derfor ligge lige i glasset, mens panna cottaen skråner op mod kanten. Stil panna cottaerne tilbage i køleskabet i mindst en times tid, så geléen sætter sig.

Chokoladespåner:

Rids hen over en plade hvid chokolade med en sløv kniv. Skrab ind mod dig selv, så der dannes aflange,lette chokoladespåner. Chokoladen skal ikke være for kold, når du skal lave chokoladespåner, så vil spånerne knække.
Pynt:
Pynt panna cottaerne med chokoladespåner og passionsfrugtkerner inden servering.
 Find mig også på FACEBOOK.
Foto: Sara B. Hansen.

2 kommentarer:

  1. Til lykke med fødselsdagen, dejlige Sara!

    Et lige kys man ej kan få
    i vejen sidder næsen
    men et på skrå kan også gå
    hvis ikke man er kræsen.

    Det gælder åbenbart også for en møj flot fødselsdagsdessert - må den bekomme jer vel!
    Elsebeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Elsebeth
      1000 tak det har været en skøn dag😊Sikke et fint lille rim😀Desserten var en stor succes, den vil nok blive gentaget en anden god gang. Kh Sara

      Slet