lørdag den 21. maj 2016

Chokoladekage med hindbær.

Foto: Sara B. Hansen.
Denne lækre kage er super nem at lave og en stensikker succes - jeg har lavet den så uendeligt mange gange og altid med det bedste resultat!
Denne variant er dog med hindbær i selve kagen og chokoladetopping med mandelkrokant- hvis du vil holde kagen mere simpel, kan den også blot drysses med et helt fint lag flormelis inden servering. Så dejlig til en god kop kaffe eller the :-)

Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser : 
(springform på ca 27 cm.i diameter eller bradepande)

225 g. sukker
100 g. margarine/smør
3/4 tsk. fint salt
125 g. mel
2 tsk. bagepulver.
50 g. Kakao (usødet)
3 æg
2 dl. Kogende vand

1 bakke friske Hindbær

Chokoladeglasur:
75 g mørk chokolade75 g flormelis25 g smør2 spsk mælk

Pynt: 
Mandelkrokant (Svansø) 
Evt. et frisk hindbær.

Foto: Sara B. Hansen.

Kagen:

Pisk æg og sukker tykt og skummende. Smelt margarinen. Bland alle de tørre ingredienser og sigt dem ned i melet. vend det hele sammen med lette bevægelser med en dejskraber, rør smeltet margarine i og til sidst tilsættes det kogende vand. Dejen er nu meget tynd - 
don´t worry, sådan skal den altså være!
Hæld den i en smurt springform eller beklæd den med bagepapir, stik de friske hindbær ned i dejen, så de er jævnt fordelt. Kom nu kagen i ovnen og vær forvisset om at den er helt perfekt når den kommer ud :-).
Bag kagen ca. 40 min ved 190 grader. Inden servering drysses et fint lag flormelis over med en lille sigte.


Glasur: Kom alle ingredienserne til glasuren i en lille gryde og smelt det hele sammen ved lav varme. Rør til chokoladeglasuren er glat og blank. Fordel over den afkølede kage.
Drys med mandelkrokant.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar