Foto: Sara B. Hansen. |
Endnu måtte jeg dog spæde op med et bundt købte for at lave denne lækre tærte. Det var en lidt anden fremgangs form end jeg førhen har brugt og en dejlig nem måde- så jeg synes I også skal have opskriften. Opskriften på dej er nok til to tærter- du kan vælge at halvere opskriften eller gemme halvdelen af dejen i fryser eller køleskab til en hurtig tærte en anden dag.
Foto: Sara B. Hansen. |
Mørdej:
200 g. koldt smør
250 g. mel
100 g. flormelis
½ tsk. vaniljekorn
1 nip salt
1 helt æg
1 spsk vand
Tærtefyld:
75 g. mandler, smuttede og groft hakket
Ca. 500 g. rabarber ( renset vægt)
150 g. sukker
2 spsk. maizena
1½ tsk. vaniljekorn
Tilbehør: En klat creme fraiche
Det nemmeste er at lave mørdejen i en foodprocessor, så kommes alle tørre
ingredienser bare sammen med smøre ned i foodprocessoren og køres til smulder og æg samt vand tilsættes, kør indtil den samler sig og vupti så er den klar ;-) Ellers smuldres/ nuldres smør og mel, øvrige tilsættes og dejen samles med æg og vand. Lad evt. hvile 30 min på køl - men den kan også bruges med det samme og blot skæres i skiver der trykkes ud i formen.
Rul eller tryk dejen ud i en tærteform- meget gerne en med løs bund, det gør det så let at få tærten op så man kan se den fine sprøde kant.
Kom bagepapir over og hæld tørrede linser ris eller lignende i. Bag den ved 175 grader i ca. 15 min. Tag den ud af ovnen.
Fyld med rabarber snittet i skiver og vendt med sukker og maizena. Kom de smuttede og hakkede mandler over. Sæt i ovnen igen på nederste rille i ca. 45-50 min ved 175 grader. Efter 30 min kan du evt. lige trykke rabarberne lidt med en gaffel. så de flyder mere sammen. Efter 45 . 50 min. skal de blive sådan lidt " seje/ karameliserede i overfladen". Tag tærten ud af ovnen og lad køle af før du løfter op.
Find mig også på FACEBOOK
Foto: Sara B. Hansen. |
Foto: Sara B. Hansen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar