Foto: Sara B. Hansen.
Fik sådan lyst til spaghetti i dag og det blev til denne nemme og lækre ret med masser af broccoli, basilikum, persille, valnødder, kylling og fløde med et strejf af citron, slet ikke ringe :-)
Ingredienser 6 personer:
500 g. fuldkorns spaghetti
600 g. kylling bryst eller filet i tern
2 løg, Hakket
1 fed hvidløg, hakket
1 bundt basilikum, hakket
1 bundt persille, hakket
1 broccoli i helt små buketter
75 g. hakkede valnødder
2 spsk. flydende hønsefond
3 dl. madlavningsfløde 8%
Revet citronskal af en halv øko. citron
Salt og friskkværnet peber
Tilbehør: Parmesan
Svits kyllingen i lidt olivenolie til let gyldent, tilsæt løg og hvidløg og svits i 4 min., tilsæt de små broccolibuketter og lad dem svitse med nogle min. Kom nu valnødder og fløde samt hønsefond ved og smag til med salt, peber og citron. Kog spaghettien al dente i letsaltet vand.
Vend krydderurter i flødesaucen og vend sauce med spaghettien.
Server med revet parmesan.
Find mig også på FACEBOOK.
|
Jeg er passioneret madnørd og elsker at lave alverdens mad og bage brød og kager. Det er mad med stor kærlighed og glæde- men også med fokus på sundhed og udnyttelse af de ingredienser jeg har. Siden 2019 i tiltagende grad vegetariske opskrifter,da jeg selv spiser primært vegetarisk. Men der findes fortsat mange opskrifter på bloggen med kød. Jeg bruger timevis i køkkenet og nyder at afprøve opskrifter og få nye smagsindtryk. Håber også du kan finde inspiration her på siden!
mandag den 6. oktober 2014
Fuldkornsspaghetti med cremet kylling, broccoli og valnødder.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar