Foto: Sara B. Clausen. |
Vi fik en anden fransk klassiker dertil " Kylling med 40 fed hvidløg"- lad dig ikke skræmme af mængden, det smager på ingen måde for voldsomt. De bliver bløde, milde og cremede i smagen.
Puy linser er delikate til denne ret- de koger ikke ud selvom de bliver møre, men holder flot formen og så skal de ikke iblødsættes ( det frarådes faktisk da de kan begynde at gære og spire), så de er lige til at gå til. Linseretten i sig selv er meget velegnet som vegetarret.
Foto: Sara B. Clausen. |
Ingredienser 4 personer:
Kylling med 40 fed hvidløg:
1 spsk. smør og 1 spsk. olie
1 stor kylling ca. 1800 g.
40 fed hvidløg
2 stængler rosmarin
3 kviste timian
Salt og Peber
2,5 dl. hvidvin
1.5 dl. hønsebouillon
3, 5 dl. vand
evt.1 dl. fløde ( fx, cremefine 7%)
evt. maizena
Linser i rødvin med urter:
2 spsk. olivenolie
2 stængler badselleri + evt. lidt fine grønne toppe, fine tern
2 gulerødder i fine tern
1 stort løg i tern
2 fed hvidløg
1 lille dåse tomatkoncentrat
2, 5 dl. rødvin
2,5 dl. bouillon enten grøntsags eller hønse
Salt og Friskkværnet peber
2 hakkede laurbærblade
5 kviste frisk timian
2 kviste rosmarin
2 stængler karryurt ( kan udelades eller erstattes med bredbladet persille)
Foto: Sara B. Clausen. |
Kylling: Varm ovnen op til 180 grader. Brug et ca. 4,5 liters ildfast fad med låg - gerne en stegeso. Kyllingren krydres med salt og peber og brunes godt på alle sider på en stegepande. Placeres herefter med brystsiden nedad i segesoen. Fyldes med ca. 10 hvidløg og en del af de friske urter. Resten kommes rundt om kyllingen. Varm hvidvin og bouillon på panden og hæld den over kyllingen. Sæt i ovnen ved 180 grader med låg. Øs jævnligt stegeskyen over kyllingen under stegning. Vend kyllingen når der er ca. 30 min tilbage.Efter ialt 1 time og 15 min.tages kyllingen op og parteres. Placeres på et fad. fx låget fra den ildfaste. Tag skallen af hvidløget og klem lidt af hvidløgs-saften/ mosen over kyllingstykkerne. Sæt den parterede kyllingen ca. 10-15 min i ovnen igen. så den bliver lidt sprød.
Sigt resten af stegeskyen over i en lille gryde, pres lidt af hvidløget genne sigten ned til. Reducer til ca. 2/3 dele ved god varme. Tilsæt evt. en lille smule fløde (jeg brugte light cremefine 7%) og jævn med lidt maizena hvis den er for tynd til din smag. Smag til med salt og peber.
Linser:
Varm olivenolien i en godt tykbundet gryde ( evt. støbejern) Kom bladselleri, gulerod og løg deri og svits det ved middel varme i 10 min. Tilsæt hvidløget og lad det svitse med 2 min. Tilsæt tomatkoncentrat og et par spsk. bouillon, lad simre i 5 min.
Tilsæt nu linser, vin og resten af bouillonen under omrøring.Lad det koge ved middel varme i 5 min. til væsken er svundet lidt ind. Tilsæt vandet samt de hakkede krydderurter og lidt salt samt friskkværnet peber. Lad simre på lavt blus i 45 min. eller til væsken er absorberet og linserne bløde. Rør jævnligt.
Find mig også på FACEBOOK.
Hej, Sara - det er et par gode retter, du har sat sammen her. I ingredienslisten skriver du hvidvin, men i opskriften skriver du, at du brugte rødvin. 3/4 L væde lyder af meget - jeg tror, jeg kun vil hælde hvidvin og bouillon ved.
SvarSletSensommerbryllup - sikke en dejlig nyhed - jeg glæder mig på dine vegne.
Elsebeth
Hejsa Elsebeth, har rettet det - kan godt se at jeg var kommet til at skrive rødvin i stedet for hvidvin. det er ikke sådan, når man både har gang i hvidvin og rødvin på en gang :-) Det passer godt med mængden af væske- men selvfølgelig kan man godt bruge bare vin og bouillon ( og altså erstatte vandet med mere af det). 1000 tak, glæder mig meget til det :-) Kh Sara
Slet