Jeg har givet bærene et kort opkog, for at få sukkeret "lidt mere ind i dem" og blendet dem. Hvis der er hele bær i isen, fryser de anderledes hårdt i forhold til isen og det synes jeg giver en forskel i konsistens og kulde som jeg ikke kan lide.
Ingredienser 1 liter is:
400 g. udstenede kirsebær
1 dl. sukker
6 æggeblommer
3/4 dl. sukker
1 stang vanilje
5 dl. piskefløde
Evt. lidt hakkede el. hele amarena kirsebær og sirup som dekoration.
Pil stenene ud af kirsebærene og drys dem med sukker.Lad dem trække 30 min. Herefter gives de et kort opkog, blendes og sættes på køl.
Pisk æggeblommer med sukker og vaniljekorn til en luftig æggesnaps. Varm 2 dl. fløde op til kogepunktet og hæld det i en tynd stråle i æggemassen mens der piskes. Varm fløde-/æggemassen op over vandbad, indtil det tykner. Tag skålen af varmen og rør resten af fløden samt de purerede bær i. Sæt skålen i køleskabet til den er helt kold. Rør massen godt igennem og hæld herefter på ismaskine til den er frossen.
Har du ikke en ismaskine kan du lave den på gammeldags maner, men så skal der røres med jævne mellemrum mens isen fryser
Find mig også på Facebook.
Tilføj billedtekst |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar