Foto: Sara B. Clausen. |
Den er rigtig fin til en påskefrokost og virker frisk og forårsagtig med urter, radiser, spæde gulerødder og dejlig dressing til. Jeg fandt opskriften på dem i magasinet MAD.
Foto: Sara B. Clausen. |
Ingredienser 4 personer:
Lakseruller:
400 g. røget laks ( 8 skiver)
½ bundt kørvet
½ bundt purløg
½ bundt persille
½ bundt dild
8 babygulerødder
4 radiser
Citronfløde:
2 dl piskefløde
½ løg, finthakket
1 tsk. dijonsennep
Saften af en øko. citron og evt. lidt skal
Salt og friskkværnet peber
Tilbehør: frisk brød og lakserogn el. kaviar samt gerne lidt ekstra krydderurter og hele radiser til garnering samt en citron eller limeskive.
Foto: Sara B. Clausen. |
Rens urterne og skær dem i ca. 5 cm. lange stykker. Skær gulerødderne i kvarte og radiserne i skiver. Læg 2 skiver laks ved siden af hinanden med et lille overlap på midten. Placer gulerødder, dild, persille, kørvel og purløg på rullen, drys med radiser i skiver og rul dem fast sammen. Drys med lidt hakkede krydderurter og friskkværnet salt og peber.
Rør alle ingredieenser til citronfløden sammen og hæld lidt over midten af rullen. Placer en skive lime eller citron ved siden og et par hele radiser med lidt top. Server med brød til og evt. lidt ekstra dressing så man selv kan dryppe mere på.
Find mig også på Facebook: https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345
Foto: Sara B. Clausen. |
Ingen kommentarer:
Send en kommentar