Foto: Sara B. Clausen. |
Salaten er så fyldig, at den sagtens kan gøre det ud for et let måltid evt. med lidt brød til. Eller med lidt kylling, tigerejer eller laks som en måltidsalat, hvis man kan lide det.
Foto: Sara B. Clausen. |
Salat(4 pers):
100 g. fuldkornsspeltkerner
Ca. 2 dl vand.
Lidt salt
1 bundt forårs løg, i skiver
1 bakke blåbær
1 sød og lækker frisk ananas, skåret i tern
2-3 stængler bladselleri, i tynde skiver. Den evt. på madolinjern el. med tyndtskræller på langs,til pynt.
250 g. blandet babysalat, skyllet og slynget
Dressing:
1 spsk. konc. hyldeblomstsaft
1 spsk. hvid balsamico
3 spsk. olivenolie
Friskkværnet peber
Lidt salt
Kog speltkernerne i letsaltet vand- ca. 20 min. Dræn vandet fra og skyl dem med koldt vand. Lad dryppe godt af i en sigte. Vend speltkerner med ananas i mindre tern, forårsløg og bladselleri. Rør dressingen sammen og hæld over. Anret den skyllede og slyngede salat på et fad og kom speltkernesalaten ovenpå. Top med blåbær og evt. tynde skiver bladselleri lavet på langs. Jeg pyntede med lidt lilla salvieblomster- men hyldblomster ville også være oplagt.
Foto: Sara B. Clausen. |
Find mig også på Fb her:https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345
Ingen kommentarer:
Send en kommentar