Foto: Sara |
Foto: Sara |
Ingredienser: 4-6 pers.
1 Hokkaido græskar
2 løg
2 fed hvidløg
2 røde friske chilier u. kerner
2 store gulerødder
2 cm Ingefær
4 kartofler
1 l. vand
1½ tsk. Spidskommen
1 dl. fløde
saften af ½ citron
2 spsk. grøntsagsbouillon
Salt
Friskkværnet peber
Lidt olie
Tilbehør:
4 skiver groft rugbrød skåret i tern og vendt på en pande med olivenolie og lidt urtesalt. Jeg kom det efterfølgende i ovnen i ca. 10 min. ved 150 grader på et stykke bagepapir. Så var de lækre og sprøde.
Persille til drys.
Fremgangsmåde:
Rens græskaret omhyggeligt og skrub ydersiden. Skær toppen af. Halver græskaret og fjern kerner med en ske. Skær herefter i grove tern. Rens og skær ligeledes kartofler, gulerødder, løg og hvidløg i mindre stykker. Hak chili frugterne i mindre stykker u. kerner. Skræl Ingefæren og skær i tern.
Svits først græskar i lidt olie i en stor gryde nogle min. tilsæt herefter løg, hvidløg kartoffel og gulerod, chili og ingefær. Svits det i 5 min. Hæld ca. 1 liter vand over og lad simre i 20 min eller indtil grøntsagerne er møre. Purer suppen omhyggeligt med en stavblender.Tilsæt fløden og yderligere vand såfremt suppen er for tyk. Smag til med citronsaft, salt og peber, spidskommen. Ved servering drysses med rugbrødscroutoner og drysses med frisk persille.
Foto: Sara |
Lyder sandeligt godt!
SvarSletmor
Det var den også! Tak fordi I tog græskar med hjem til mig :-)
SletDet er også én af mine yndlingssupper, bare farven! Prøv at bage de rensede halvdele (og hvidløgene) i ovnen - det bliver suppen endnu bedre af. Når de bliver billigere, laver jeg sådan et par portioner og putter i fryseren; så er der nem og hurtig mad til et par dage.
SvarSletElsebeth
Hej Elsebeth, Tak for dit forslag, det vil jeg prøve næste gang! Der røg også en portion i fryseren her hos mig. det er dejligt med nem, hurtig og stadig god mad!
SletKh Sara