mandag den 28. september 2015

Stor æblepandekage.

Foto: Sara B. Hansen
Denne opskrift er nem, hurtig og lækker og perfekt nu hvor haverne bugner af skønne danske æbler. Den bages som en tyk og lækker, luftig og sprød pandekage på en pande som sættes i ovnen.
Jeg så opskriften hos "Bo Bedre" og måtte bare prøve.
Opskriften her er sådan jeg lavede den med nogle småjusteringer og mums den er bare god!
Jeg kunne også sagens forestille mig den som dessert hvis man har gæster - serveret lun med en lækker vaniljeis og kaffe con avec. Den ville også være et lækkert indslag på brunchbordet som alternativ til de traditionelle tykke små pandekager.

Ingredienser 4 personer:

3-4 æbler med skræl, skåret i tynde både
1 stor spsk. smør
1 spsk. risklidolie
4 spsk. kanelesukker (1 spsk. kanel 3 spsk. rørsukker)
1 tsk. vailjekorn (Urtekram)
4 æg str, M/L
2 dl. minimælk
90 g. hvedemel

Ved servering: Lidt florsukker til at sigte henover og evt. lidt flydende honning eller sirup.

Tænd ovnene på 200 grader varmluft. Smelt smør og olie på en stor pande med et håndtag der kan tåle at komme i ovnen. Kom æblerne på og steg dem i ca. 2-3 min. Drys med kanelsukker og steg dem lidt gyldne i yderligere ca. 2-3 min. Tag af varmen.
Pisk æg, mælk, mel og vaniljekorn sammen og hæld over æblerne. Sæt i ovnen i ca. 20 min, den hæver op og bliver gylden, luftig og sprød.
Drys med flormelis og server hel ved bordet og skær i stykker, som en tærte.

Find mig også på FACEBOOK.


https://www.facebook.com/Saras-Madunivers-194466280689345/timeline/


søndag den 27. september 2015

Salatkål med druer,fennikel og ristede græskarkerner,

Foto: Sara B. Hansen.
Jeg har et par gange købt sådan den nye type salatkål, som minder om en blanding af iceberg og spidskål og jeg synes faktisk at det fungerer rigtig godt. Her har jeg blandet med røde druer, fintsnittet fennikel, bredbladet persille og drysset med ristede græskarkerner. Smager fint til både kylling, fisk eller en kotelet eller frikadeller.

Ingredienser 4 personer:

½ salatkål snittet helt fint på mandolinjern
1 fennikelknold, snittet fint på mandolinjern
150 g. røde druer. halveret ( fjern kerne hvis der er det)
1 stor håndfuld bredbladet persille, Hakket
1½ dl. græskarkerner, ristet på en tør pande til de popper.
1½ spsk. citronolivenolie
2 tsk. granatæbleedikke.

Bland alle ingredienser på nær græskarkerner vend med citronolivenolie og granatæble eddike og drys de ristede græskarkerner over.

Find mig også på FACEBOOK.

Jordskoksalat med bacon, persille, æble og tranebær.

Foto: Sara B. Hansen.
Jeg har gået og ventet på at jordskokkerne skulle lande på hylderne i supermarkedet, for jeg elsker den milde sprøde og knasende knold- både rå som her eller varm i supper, puré, blandet med andre rodfrugter.
Denne skønne salat er en dejlig blanding af Jordskokker, persille, tranebær, æbletern vendt med en lækker dressing og toppet med sprød bacon! Jeg synes den smager formidabelt :)

Ingredienser 4 personer:

Salat:
600 g. jordskokker renset, skrællet og skåret i tynde skiver
2 æbler i fine tern vendt med lidt citronsaft
50 g. tørrede tranebær
2 store håndfulde bredbladet persille, hakket
40 g. bacon stegt sprødt på en tør pande.

Dressing:
2 tsk. dijon sennep
4 spsk. citronolievenolie
1½ spsk. granatæbleeddike el. hvidvins eddike
1 tsk. honning
Friskkværnet peber
Lidt salt

Bland alle ingredienserne til salaten i en skål (undtagen Bacon). Pisk dressingen sammen og vend med salaten- top med sprødstegt bacon.

Find mig også på FACEBOOK

torsdag den 24. september 2015

Laksecarpaccio med dressing af soja og ingefær, tomat og friske urter.

Foto: Sara B. Hansen.
Denne lækre forret er nem at lave og smager rigtig godt. Den kan sagtens forberedes nogle timer i forvejen og opbevares på køl indtil servering. Server evt. med lidt lækkert brød til. Jeg anrettede det på et fad da det fylder mindre i køleskabet - men man kan selvfølgelig også vælge at portionsanrette.


Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser 6 personer.

Ca. 600 g. flotte lakseskiver (røget)
1 bakke spæde spinatblade
3 tomater i tern
1 dl. friske hakkede urter ( basilikum, purløg,dild eller persille)
lidt kaviar til pynt (kan udelades)

Dressing:
1½ spsk. fintrevet ingefær
1 dl. soja
½ dl. olivenolie
1 spsk. citronsaft
Peber, et par kværn

Tilbehør: Citronbåde, brød.

Pisk dressingen sammen i en skål.

Skyl salaten godt og slyng den fri for vand. Placer på et fad. Ovenpå lægges laksen i lidt mindre skiver, Kom de hakkede friske tomater ovenpå og drys med de hakkede urter og fordel ca. 4-6 spsk. dressing ovenpå (resten serveres ved bordet i en skål hvis nogen ønsker mere på). Pynt evt. med lidt kaviar i små skefulde. Læg citronbåde omkring. Dæk med film og sæt på køl indtil servering.

Server med lækkert brød/smør til.

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

mandag den 21. september 2015

Ølbraiseret nakkekam fyldt med æbler valnødder og timian.

Foto: Sara B. Hansen.
Da vi forleden skulle have gæster kunne jeg ikke helt finde på hvad jeg skulle lave- men da jeg så en nakkekam på tilbud blev jeg enig med mig selv om at fylde den med et efterårstema i form af valnødder, æbler og timian, overhælde med mørk øl og langtidsstege den. Resultatet blev en lækker mør og smagfuld nakkekam som bestemt kan anbefales og en lækker sauce fra stegeskyen.
Jeg skar ca. 200 g. kød af nakkekammen, som var sådan lidt løse og hakkede det sammen med et skalotteløg, timian, æg og salt/peber det gav en god fars at smøre på den flækkede nakkekam og komme fyldet ovenpå.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser minimum 6 personer:

1 nakkekam uden svær ca. 2 kilo
3 dl. mørk øl
evt. lidt vand til at hælde ved løbende
2-3 æbler i tern
1 god håndfuld valnødder, grofthakket
4 kviste timian
3 store løg i både.
Olivenolie

Sauce:
Stegesky
1½-2 dl. madlavningsfløde
3 tsk. æblegele (eller ribsgelé)
Salt/peber
Lidt maizenajævning

Farsering:
200 g. kød fra nakkefileten
1 skalotteløg
2 kviste timian
Salt og peber
1 lille æg

Desuden: Kødsnor til at snørre stegen med.

Skær ca. 200 g. kød fra nakkekammen til farsen. Flæk nakkekammen så den er åben og kan fyldes.
Hak de 200 g. kød med øvrige ingredienser til farsen og smør på nakkekammen.

Ovenpå fyldes æbler i tern, hakkede valnødder samt timiankviste. Kværn med salt og peber og luk nakkekammen sammen igen. Snør med kødsnor. Læg i et ildfastfad og vend med olivenolie samt salt og peber på ydersiden. Sæt i en 200 garder varm ovn i ca. 20 min. Herefter skrues varmen ned til 180 grader. hæld øl over og placer løg i både rundt om stegen. Lad stege videre i 2 timer, dryp regelmæssigt undervejs og spæd evt. op med lidt vand.

Når stegen er færdig tages den fra og hviler lidt, mens stegskyen hældes i en gryde sammen med løgene og blendes. koges op og tilsættes fløde, æblegelé og smages til med salt og peber og jævnes med lidt maizena udrørt i vand. Kulør er ikke nødvendigt da løgene giver brun farve.

Server fx. med halve hasselbagte kartofler og hvidvinsdampede gulerødder med seranosvøb og timian.

Husk at du også finder mig på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.

Hvidvinsdampede gulerødder i seranosvøm med timian.

Foto: Sara B. Hansen.
Disse lækre gulerødder er et fantastisk tilbehør som er lidt anderledes end hvad man ofte ender med at servere til en steg eller lignende. De smager virkelig godt med det salte og det søde og et strejf af citron. Man kan også bruge pancetta, eller bacon men selv fortrækker jeg enten skinke eller pancetta(italiensk bacon).


Foto: Sara B. Hansen.


Ingredienser til 4 personer:

16 små gulerødder, skrællet.
8 skiver seranoskinke(klippes over på midten på langs, så man får 16 stykker)
½ dl. citronolivenolie
Friskkværnet peber
Lidt salt
16 små kviste timian
1 dl hvidvin


Foto: Sara B. Hansen.
Klargør gulerødderne og læg dem sammen med en kvist timian og vikl seranoskinken rundt om. Placer dem i et ildfast fad. Dryp med citronolivenolie og kværn peber og lidt salt over. Hæld hvidvinen over og sæt i en 200 grader varm oven i ca. 25 min. De skal blive gyldne og seranoskinken sprød.

Find mig også på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

fredag den 18. september 2015

Majkage med creme, hindbær og lakrids.

Foto: Sara B. Hansen.
Nogle gange kan det være sjovt at lege lidt med en ellers god klassiker og det er det jeg har gjort her. Idéen har taget form nogen tid og nu skulle det prøves. Creme (hjemmelavet), hindbær( fra haven) og lakrids, er jo allerede bare man nævner det, tydeligt et mega lækkert selskab!
At dømme efter hvor hurtigt den forsvandt samt rosende kommentarer kan jeg vist roligt konkludere at det var et stort hit herhjemme!

Jeg har brugt en særlig fransk surdej til dejen kaldet Levain og dermed næsten ingen gær- normalt bruger jeg den til alm. brødbagning og det er helt fantastisk - men dette var et eksperiment så jeg tilsatte 3 spk. sukker, lidt salt, 1 æg og 1 dl. olie(foruden 400 g. levain,4 g. gær, 400 g vand og 850-900 g. hvedemel) og æltede dejen godt og længe på maskine. Resultatet er at det fungerer bare så godt!
I opskriften jeg bringer her har jeg dog skrevet en alm. gærdejsopskrift- som også smager super godt og fordi jeg antager at du ikke lige har Levain klar. Det kan dog i den grad anbefales at prøve og hvis nogen har særlig interesse, så sender jeg gerne opskriften, der vil løfte dit brød til helt nye højder!


Foto: Sara B. Hansen.


Nok til ca. 30 stk.
Dej:
800 g. Hvedemel
50 g. gær
3½ dl. Sødmælk
100 g. smør
1 dl vand
2 æg
4 spsk sukker
1 tsk salt
Creme:
2 æg
2 tsk. sukker
1 spsk. Maizena
1 dl. fløde
1½ dl. mælk
1 stang vanilje, kornene


Fyld iøvrigt :
200 g. hindbær, skyllet
4 spsk. rørsukker blandet med
1 spsk. Lakridspulver (fx.Raw Liquorice Powder ( fra Johan Bülow)

Drys. Kan evt. pensles med sammenpisket æg og drysses med rester af lakridsukker inden bagning.

Pyntning: Hvid glasur, frysetørret hindbær og crunchy lakrids krymmel.


Foto: Sara B. Hansen.
Sådan gør du:

Lav først cremen så den kan køle af:

Pisk æg og sukker sammen i en gryde, pisk maizena, vaniljekorn og fløde + mælk i. Sæt gryden på blusset og kog op under konstant omrøring. Når cremen er tyknet hældes den over i en skål og køler.

Dernæst dejen:
1. Opløs gæren i lunken mælk og vand.
2. Smuldr smørret i halvdelen af melet og rør det i gærblandingen sammen med æg, sukker og salt.
3. Kom resten af melet i lidt ad gangen, ælt dejen godt igennem og lad dejen hæve 60- 90 min. under et fugtigt viskestykke.
4. Rul dejen ud til et rektangulært stykke på 40 x 50 cm. Smør creme ud på dejen, kom hindbær ovenpå og mas dem lidt med en gaffel, drys med lakridssukker og rul sammen til en roulade.
Skær rouladen i ca. 30 skiver og læg dem side om side i en stor bradepande og lad dem hæve 1 time.


Jeg synes egentlig at det er lidt lettere at dele dejen i to klumper (lige store) og så rulle to aflange firkanter og skære ca. 15 stk. af hver.


Bagetid: Ca. 25 min. på næst nederste rille i en 200C forvarmet ovn (varmluft 180C).

Husk at du også finder mig på FACEBOOK


Foto: Sara B. Hansen.


onsdag den 16. september 2015

Gryderet med kylling og perlespelt.

Foto: Sara B. Hansen.
Dette er en dejlig nem og mættende ret som passer rigtig godt til det mere efterårsagtig vejr vi går ind i. Det er ren komfort food som kan spises med gaffel fra skål eller tallerken og meget populært herhjemme hos både børn og voksne. Du kan sagtens lave variationer og lege lidt med forskellige grøntsager alt efter dine præferencer.

Ingredienser 6 personer:

500 g. kyllingfillet, skåret i tern
2 løg, hakket
2 spsk. olivenolie
1 -2 fed hvidløg, knust eller finthakket
250 g. perlespelt
2 dåser flåede tomater
1½ dl. kyllling fond (eller vand og bouillonterning)
1 dl. madlavnings eller piskefløde
1 rød peberfrugt, i tern
2 store gulerødder, skiver
150 g. ærter (eller edamamebønner) fra frost
4 kviste timian
3 spsk. hakket bredbladet persille
Salt og peber

Brun kyllingen i olivenolie Ca 5 min. Tag kyllingen fra og sæt til side. Svits det hakkede løg og hvidløg nogle min. Tilsæt perlespelt og svits med nogle min. Hæld tomater, gulerod,peberfrugt og kyllingfond ved. Lad koge ca. 15 min. Rør med jævne mellemrum.
Kom nu kyllingen tilbage i retten og lad koge med i 10-15 min. mere til perlespelten er mør. Tilsæt ærterne  og fløden og varm retten igennem. Smag til med salt og peber og drys gerne lidt friskhakkede urter over inden servering.


Find mig også på FACEBOOK.

lørdag den 12. september 2015

Hindbærtærte med chokolademørdejsbund, creme og friske hasselnødder.

Foto: Sara B. Hansen.
Det bedste ved den her tærte er næsten,  at den er med min første portion hindbær fra haven, der har været sådan lidt modne hist og pist - men i dag kunne jeg for første gang samle en hel bakke fuld og det skulle da fejres, synes jeg. Derfor lavede jeg denne lækre tærte med hjemmelavet vaniljecreme og chokolademørdej. Så kom jeg også i tanke om vores hasselnødder og dem måtte jeg også plukke lidt af og bruge til tærten. Det er ren "Bonderøvsglæde" det her, sådan at være selvforsynende :-)

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 1 aflang tærte (eller en lille rund på ca. 24 cm):

Chokolademørdej:
100 g. hvedemel
50 g. rørsukker
60 g. smør
10 g. kakaopulver
1 tsk. vaniljepulver
1 nip salt
1 æg

Creme:
2 æg
2 tsk. sukker
1 spsk. Maizena
1 dl. fløde
1½ dl. mælk
1 stang vanilje, kornene

Desuden:
200 g. friske hindbær
1 håndfuld friske hasselenødder, ristet let og hakket
evt. 2 spsk. bærgele, smeltet og penslet over den færdige tærte.

Foto: Sara B. Hansen.
Sådan gør du:
alle ingredienser ( minus æg) kommes i en foodprocessor og hakkes sammen, ægget tilsættes til sidst og får dejen til at samle sig. Pak den i noget fil og lig i køleskabet min, 20 og gerne 30 min.
Jeg synes det letteste er at skære skiver af den kølede dej og beklæde formen med disse og trykke den sammen. Til sidst lægger jeg film over og glatter dejen med bagsiden af en ske. Sæt gerne formen med dejen lidt i fryseren mens ovnen varmes op til 200 grader. Tærtebunden bages herefter i 15-20 min til den er bagt. Tages ud og køler.

Creme:
Pisk æg og sukker sammen i en gryde, pisk maizena, vaniljekorn og fløde + mælk i. Sæt gryden på blusset og kog op under konstant omrøring. Når cremen er tyknet hældes den over i en skål og køler.

Kom den afkølede creme ovenpå tærtebunden. Læg de friske hindbær ovenpå. Rist de friske hasselnødder nogle min. på en tør pande og hak dem og fordel over. Hvis du vil kan du smelte 2 spsk. frugtgele ( kan smeltes i mikro) og pensle over tærten ( som med sommerens jordbærtærter).

stil på køl indtil servering .

Husk at du også finder mig på FACEBOOK.
Foto: Sara B. Hansen.
Uhmmm - et styk lækker hjemmelavet tærte med egen høst af hindbær og nødder :-)

Foto: Sara B. Hansen.

fredag den 11. september 2015

Lækker chokoladesneglskage på under 15 min!

Foto: Sara B. Hansen.
Åhhh- fredag eftermiddag endelig! Vi er trætte, og en kop kaffe eller te med en lækker kage til vil da lige være sagen ik?
Meeeeen overskuddet til at bage synes bare så lille .....vil  det nemmeste mon ikke at runde bageren?
Du kan faktisk med en lille smule "snyd" på ingen tid have duften af hjemmebag og servere de lune lækkerier for dig selv og dine kære-med en absolut minimal indsats. Sådan skal det også have lov at være en gang i mellem, selv herhjemme hvor jeg ellers elsker at bruge tid i køkkenet. Måske kunne du også få glæde af denne lille lette opskrift?
Alt du skal brug er et glas chokoladecreme(jeg havde ikke lige nutella men det vil nogen måske foretrække), e dåse croissantdej finde på køl i fx. Netto og det er såmænd det hele.
Hvis du er meget lækkersulten eller i er flere mennesker, så skal du nok bruge to dåser croissantdej.

Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 personer:

1 dåse croissantdej
3 spsk. Chokoladecreme

Foto: Sara B. Hansen.


Start med at åbne dåsen med dej og rul den ud. Skær den aflange dejstrimmel over på midten og læg de to stykker over hinanden så du får en firkant, lad dem overlappe lidt og glat perforeringerne som er lavet til croissanter ud.
Smør med chokoladecreme og rul sammen som en roulade. Skær ca. 3-4 cm høje stykker ud og sæt dem tæt sammen i en lille form med bagepapir.
Bag ved 200 grader i ca. 12 min. eller til de er gyldne. Thats it :-)

Find mig også på FACEBOOK.

Foto: Sara B. Hansen.



onsdag den 9. september 2015

Labre nudler med masser af grønt og chili, tomat & sesamsauce.

Foto: Sara B. Hansen.
Det er jo onsdag og herhjemme betyder det vegetarisk mad :-) Til aften i form af en blanding af fuldkorns æggenudler og junglekål, sådan gør jeg altid både af hensyn til smagen og sundheden og jeg synes det fungerer helt optimalt. Det hele er stegt med masser af grønt og vendt med en lækker chili, tomat -og sesam sauce.
Vi fik den serveret med agurkestænger, vendt i sesam og nogle vegetariske schnitzler fra Hälsans Kök (dem har de i Rema 1000). Lækkert og nem hverdagsmad og bliver der lidt nudler til madpakken er det jo heller ikke helt skidt ;-)


Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4 - 6 personer:

1 pakke fuldkorns æggenudler
1 junglekål snittet fint (spidskål eller hvidkål er også fint!)
4-5 gulerødder, skåret i kvarte skiver
1 bundt forårsløg, snittet på skrå
300 g. frisk spinat
2 røde snackpebre, strimler
2 fed hvidløg, knus

Sauce.
5 spsk. soya (gerne tamari)
3 tsk. sukker
1 tsk. knust ingefær på glas.
1 - 1½ spsk. stærk chilisauce eller sambal Olek sauce
3 spsk. sesamolie
½ dl. tomat puré
½ tsk. hvidløgspulver

Tilbehør: 1 agurk skåret i stænger og vendt med ca. 3-4 spsk. sesamfrø.
Foto: Sara B. Hansen.

Start med at piske alle ingredienser til saucen sammen i en skål og sæt til side. Snit grøntsagerne. Kog æggenudlerne efter anvisning på pakken og dræn dem gennem et dørslag, skyl med koldt vand og vend med ca. 1 spsk. sesamolie. Sæt til side.
Steg kål, gulerødder, snackpebre og forårs løg ved høj varme i lidt olivenolie, tilsæt knust hvidløg. Det er ikke nødvendigt med salt da der er meget salt i soya. Svits ca. 6 min. Tilsæt den skyllede og slyngede spinat og lad den lige falde lidt sammen. Vend herefter med nudler og saucen. Så er maden klar til servering.
Find mig også på FACEBOOK.


Foto: Sara B. Hansen.

mandag den 7. september 2015

Blomkålspizza med tomater og parmaskinke.

Foto: Sara B. Hansen.
I dag blev jeg inspireret af en opskrift på Nettos facebookside på blomkålspizza, dog ændrede jeg på lidt forskellige ting i opskriften. Bl.a. gav jeg den en smule tomatsauce under mozzarellaen (da jeg alligevel havde lavet det, til en alm pizza) og ligeledes brugte jeg parmaskinke og ikke skinkestrimler m.m. Jeg synes den smager rigtig godt!
Man skal selvfølgelig ikke regne med at den smager som en almindelig pizza og man skal nok også kunne lide blomkål ellers vil man ikke blive begejstret.



Foto: Sara B. Hansen.

Ingredienser 4-6 personer:
1100 g blomkål
4 æg str. m/l
2  tsk. salt
200 g revet mozzarella
1½ -2 kugler frisk mozzarella
1 pakke lækker italiensk parma skinke
400 g. små friske cherry tomater
Salt og Peber
1½ dl. tomatsauce (færdig el.fl.tomater kogt ind med oregano, basilikum salt og lidt sukker)
Frisk basilikum
Hvidløgspulver
Lidt olivenolie til at smøre bagepapiret med
Foto: Sara B. Hansen.

Riv blomkålen fint på et rivejern eller findel buketterne i en foodprocessor.
Tilsæt sammenpisket æg, salt og mozzarella og bland godt.
Kom blandingen i en firkantet springform på 36 x 23,5 x 7,8 cm (rummer 4,5 l). Den skal fores med bagepapir og smurt med lidt olie. Glat blomkålsmassen ud og pres lidt sammen med grydeske eller dejskraber.
Bag bunden 25 - 30 min. nederst i ovnen ved 200°C. varmluft. Fordel tomatsaucen ovenpå. Skær den firske mozzarellaost i skiver og fordel den oven på.
Halver tomater og fordel på toppen, læg parmaskinken på og krydr med salt og peber og lidt hvidløgspulver.
Bag pizzaen ca. 10 min., ved 200°C (varmluft)nederst i ovnen til osten er smeltet og gylden. Drys med frisk basilikum og server straks.


Find mig også på FACEBOOK


Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.

søndag den 6. september 2015

Brunsviger - den helt rigtige!

Foto: Sara B. Hansen.
Når man er gift med en fynbo eller måske selv er fra Fyn, så ved man bare, at det der indre brunsvigermonster ind i mellem rører på sig og kræver sin ret!
Som her til morges da min mand vågnede og med et drømmende blik og mundvand der steg, sagde " ajjjj, hold op hvor kunne jeg godt spise sådan en rigtig god brunsviger nu" og det skal han da have så :-)
Jeg kunne ikke lige klare en til morgenmaden- men her til eftermiddagskaffen skal han få lov til at sætte tænderne i den lækreste bløde og svampede brunsviger, med masser af  snask! Og ved du hvad, der skal blandes en lille smule creme i den der brune klistrede topping- det gør den nemlig helt rigtig, det kan godt være du synes det lyder sjovt - men jeg lover dig at det giver den aller bedste og helt rigtige topping på din brunsviger
!


Foto: Sara B. Hansen.
Ingredienser 1 bradepande:

Dej:
50 g. gær
50 g. sukker
75 g. smør eller margarine
3 dl mælk
1 æg
ca. 600 g. mel

Topping:
100 g. smør eller margarine
300 g. brun farin
Ca. 3-4 store skefulde færdigrørt kagecreme.(fra brev er fint nok).

Evt. slik til pynt.

Rør kagecreme(ca. ½ brev) sammen efter anvisning og sæt på køl.

Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.

Foto: Sara B. Hansen.

Lun mælken med smør så det smelter. Lad køle til lunken og kom i en skål. Rør gæren ud i mælken. Tilsæt  et æg samt sukker og derefter melet lidt af gangen. Ælt dejen til en blød, blank og smidig bolledej. Lad efterhæve i 1 time.

Rul derefter dejen ud, så den passer med en bradepande (foret med bagepapir) og kom dejen op i bradepanden. Lad efterhæve ca. 30 min. mens du laver toppingen ved at smelte smør og brun farin sammen.Du kan godt gøre dette trin lidt tid forinden da det ikke gør noget at massen køler lidt ned, blot den stadig er flydende og til at brede ud, så den skal ikke på køl :-) Pisk  til sidst kagecreme heri.

Med fingrene laves der fordybninger i dejen således at toppingen ligger sig i hulningerne. Hæld brun farinmassen over, så den dækker, men ikke kommer for meget ud over kanten. Prik med en gaffel over hele bradepanden. Sæt i ovnene ved 200 grader (varmluft) og bag i 15-20 min.

Lad kagen køle noget ned, inden den evt. pyntes.



Foto: Sara B. Hansen.
Find mig også på FACEBOOK