søndag den 6. september 2015

Brunsviger - den helt rigtige!

Foto: Sara B. Hansen.
Når man er gift med en fynbo eller måske selv er fra Fyn, så ved man bare, at det der indre brunsvigermonster ind i mellem rører på sig og kræver sin ret!
Som her til morges da min mand vågnede og med et drømmende blik og mundvand der steg, sagde " ajjjj, hold op hvor kunne jeg godt spise sådan en rigtig god brunsviger nu" og det skal han da have så :-)
Jeg kunne ikke lige klare en til morgenmaden- men her til eftermiddagskaffen skal han få lov til at sætte tænderne i den lækreste bløde og svampede brunsviger, med masser af  snask! Og ved du hvad, der skal blandes en lille smule creme i den der brune klistrede topping- det gør den nemlig helt rigtig, det kan godt være du synes det lyder sjovt - men jeg lover dig at det giver den aller bedste og helt rigtige topping på din brunsviger
!


Foto: Sara B. Hansen.
Ingredienser 1 bradepande:

Dej:
50 g. gær
50 g. sukker
75 g. smør eller margarine
3 dl mælk
1 æg
ca. 600 g. mel

Topping:
100 g. smør eller margarine
300 g. brun farin
Ca. 3-4 store skefulde færdigrørt kagecreme.(fra brev er fint nok).

Evt. slik til pynt.

Rør kagecreme(ca. ½ brev) sammen efter anvisning og sæt på køl.

Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.
Foto: Sara B. Hansen.

Foto: Sara B. Hansen.

Lun mælken med smør så det smelter. Lad køle til lunken og kom i en skål. Rør gæren ud i mælken. Tilsæt  et æg samt sukker og derefter melet lidt af gangen. Ælt dejen til en blød, blank og smidig bolledej. Lad efterhæve i 1 time.

Rul derefter dejen ud, så den passer med en bradepande (foret med bagepapir) og kom dejen op i bradepanden. Lad efterhæve ca. 30 min. mens du laver toppingen ved at smelte smør og brun farin sammen.Du kan godt gøre dette trin lidt tid forinden da det ikke gør noget at massen køler lidt ned, blot den stadig er flydende og til at brede ud, så den skal ikke på køl :-) Pisk  til sidst kagecreme heri.

Med fingrene laves der fordybninger i dejen således at toppingen ligger sig i hulningerne. Hæld brun farinmassen over, så den dækker, men ikke kommer for meget ud over kanten. Prik med en gaffel over hele bradepanden. Sæt i ovnene ved 200 grader (varmluft) og bag i 15-20 min.

Lad kagen køle noget ned, inden den evt. pyntes.



Foto: Sara B. Hansen.
Find mig også på FACEBOOK

Ingen kommentarer:

Send en kommentar