lørdag den 30. marts 2013

Mazarinkage med kartoffel (bradepandekage til mange).

Foto: Sara B. Clausen.

Har lovet at bage kage til en fest i morgen og valget faldt derfor på denne skønne kage som er lækker, saftig og smager skønt og holder sig frisk i mage dage. Derfor kan den sagtens laves dagen før og det er jo smart så man ikke skal endnu tidligere op i morgen, hvor vi jo endda også skal huske at stille til sommertid :-)
Antal portioner: Bradepande til mange :-)
Ingredienser:
Kage:
6 æg
450 g.rørsukker
450 g. mel
3 tsk. bagepulver
3 dl. minimælk
6 spsk. oliemargarine
4 tsk. mandelessens
1 stang vanilje, kornene
450 g. kogte, afkølet, revet kartoffel
300 g. revet marcipan
Chokoladeglasur:
150 g. mørk chokolade
6 spsk. minimælk
12 spsk. flormelis
kogende vand (ca. 6 spsk.) Til den kan røres blank

Tilberedning:
Tænd ovnen på 200 grader og gør en bradepande beklædt med bagepapir klar. Pisk æg og sukker tykt sammen med vaniljekorn( mast ud i lidt sukker med en kniv, så det skiller). Rør mel og bagepulver sammen og kom det derefter i æggeblandingen skiftevis med mælken og oliemargarinen. Vend til sidst den revne marcipan og kartoffel i dejen og kom den i bradepanden.
Bages på midterste rille i ca. 20 min. Lad kagen afkøle, men ikke helt, for så stivner glasuren meget hurtigt og dekorationen hænger ikke så godt ved.
Smelt chokoladen sammen med mælken i en gryde over svag varme. Rør den derefter blank med flormelis og lidt kogende vand. Fordel glasuren på den afkølede kage og dekorer den evt. med kandiseret viol, frysetørret hindbær e.l. Lad glasuren stivne inden der skæres.



fredag den 29. marts 2013

Hot Dogs og lidt pjat ;-)

Foto: Sara B. Clausen.
Ikke den helt store kulinariske udfoldelse i dag- men jeg bagte da hot dog brød selv, det smager jo bedst og giver følelsen af at det er et lidt bedre måltid :-)
Brødene blev gode en blanding af hvedemel og durummel. Du får opskriften her.
Lidt pjat blev det også til; Kender du det du sidder der med din fine hot dog, klar til første bid og så spørger ungerne "kan du ikke lige skære min?" så sidder man der og mangler en hånd- nu er det slut med "kan du så ikke lige holde den her?" - Jeg præsenterer "Hot Dog holderen!" som blev til af et gammelt kebabspyd(og en korkprop) der var blevet bøjet lidt i skuffen :-)


Foto: Sara B. Clausen.
Hot Dog brød 12 stk:

350 g. hvedemel
250 g. Durumhvedemel
3 dl. mælk
½ dl. olie
20 g. gær
1½ tsk salt
2 tsk. sukker

æg til pensling og sesam til drys.


Foto: Sara B. Clausen.


Rør gæren ud i den lune mælk. Tilsæt salt, sukker æg og olie. Ælt dejen godt sammen. lad hæve 2 timer. Form 12 brød og placer dem i en bradepande, med bagepapir, relativt tæt. Se billed. Lad hæve en time. Pensles med æg og drysses med sesam.Bages ca. 12-15 min. ved 200 grader. Smid gerne den ende del i fryseren, hvis du ikke lige skal bruge 12 stk. Det gør det let en anden dag.

Lav hot dogs med den type pølser og det fyld du foretrækker :-)


Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Hjemmebagt morgenbrød.

Foto: Sara B. Clausen.
Ahhh, duften af friskbagt morgenbrød der blander sig med frisk brygget kaffe, søvndrukne Tween- og Teen børn der glade finder vej til bordet og besøg af påskeharen, som har lagt æg til dem (det vokser man åbenbart ikke sådan lige fra) det er da en dejlig morgen! Så pyt med at det sner derude.....

Foto: Sara B. Clausen.

Grunddej (Amo klassiker) ca. 16 stk.:


Du kan bruge dejen til Gifler, rundstykker, osteboller osv. Jeg lavede lidt af hver :-)


500 g.hvedemel
100 g. smør el. margarine
30 g. gær
3 dl.mælk
1 tsk. salt
1 tsk. sukker.

1 æg til pensling og birkes til drys (evt. lidt revet ost) 

Foto: Sara B. Clausen.


Smuldr smøren i melet. Rør gæren ud i den fingervarme mælk. Tilsæt salt og sukker og ælt det hele godt sammen til en blank, elastisk og smidig dej. lad hæve mindst 30 min. gerne en time. form til de ønskede boller eller gifler. Lad efterhæve i 30 min. Pensles herefter og drysses med birkes og evt. lidt revet ost til osteboller.

Bages 12 min. ved 200 grader.

Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

torsdag den 28. marts 2013

Lammeculotte med rosmarin,hvidløg og citron.

Foto: Sara B. Clausen.
Jeg elsker påske- mest af alt fordi det er så nemt og også billigere at skaffe sig noget dejligt lammekød! Jeg ved at ikke alle holder af denne spise, selvom jeg har svært ved at forstå det, for jeg synes det smager gudommeligt. Min absolutte yndlings udskæringer er Lammefilet, Lammeculotte og så lammekøllen. Sidstnævnte har jeg også i fryseren og håber at lave snart. Aftenens skønne ret bestod af Lammeculotte vendt i masser af hvidløg, timian,romarin,revet citronskal m.m serveret på bund af rodfrugter og med haricot verts og røsti. MUMS!!

Foto: Sara B. Clausen.
Ingredienser 3-4 pers.

2 flotte lammeculotter på 400 g. stykket.
1 solo hvidløg, knust (stort et feds hvidløg)
4 kviste frisk rosmarin, hakket
5 kviste timian, hakket
Revet skal og saft af ½ øko.citro
Flagesalt og friskkværnet peber
Lidt god olivenolie
1 spsk. smør og 1 spsk. olivenolie til stegning

2 pastinakker
1 skive knoldselleri ca. 3 cm tyk
4 gulerødder
5 rødløg, både
5 kviste frisk timian
Olivenolie
Flagesalt

Tilbehør: En pose friske Haricot verts (grønne bønner) nippet og kogt så de endnu har bid i letsaltet vand ca, 6 min. Kom gerne et fed hvidløg i vandet og drys med persille inden servering.
Desuden Røsti- jeg brugte dem fra frost (Børnene elsker dem). Hvis du savner sauce kan grøn pesto anbefales som alternativ. Kom lidt henover lammekødet- det smager dejligt!

Foto: Sara B. Clausen.
Rids culotterne i tern og gnid kødet godt med de hakkede urter,flagesalt, friskkværnet peber og ½ solofed hvidløg pr. culotte samt revet citronskal. Hæld lidt olivenolie henover og pres den ½ citron over kødet. lad stå i ca. 30 min og marinere.
Imens skrælles og snittes grøntsagerne i grove stykker og løget i både. Drys timian over og vend med lidt olivenolie og flagesalt. Kom rodfrugterene i et ildfast fad.
Varm en pande godt op med en blanding af smør og olivenolie. Brun lammeculotten i smørblandingen 2 min. på fedtsiden og 1 min på den anden side. Placer ovenpå rodfrugterne.
Sæt Røsti i en varm ovn 200 grader, efter 15 min. sættes fadet med grøntsager og culotter også i ovnen.Efter 30 min tages culotten ud og får lov at trække i 10 min. Kog Haricot verts (som beskrevet længere oppe) og server herlighederne med et godt glas rødvin til :-)

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Makronmuffin med hindbær.

Foto: Sara B. Clausen.
En virkelig lækker kage hvor sødme fra makrondejen og den lette syrlighed fra hindbær komplimenterer hinanden på bedste vis. De smager skønt. 


Foto: Sara B. Clausen.
Makronmuffin med Hindbær:
(8 store eller 12 små)

3 store æg
200 g. sukker
130 g hvedemel
125 g. flydende Becel margarine
100 g. makroner, knuste
1 tsk. bagepulver
1 tsk. mandelessens
kornene fra en stang vanilje.
150 g. frosne hindbær, drysset med 3 spsk. sukker.

Pisk æg og sukker samt vaniljekorn til en tyk og cremet masse. Vend mel, bagepulver og knuste makroner i dejen. Tilsæt flydende becel og lidt mandelessens. Hak hindbærene lidt ud, så de ikke ligger sig i alt for store klumper i bunden af formen. Vend forsigtigt hindbær i dejen med en dejskraber. Fyld i muffinforme og bag i en forvarmet ovn på 175 grader varmluft (200 alm.) ca. 20-25 min (hvis de er store) mærk efter med en kødnål. I mindre forme skal de nok have 15-20 min.



Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

onsdag den 27. marts 2013

Tagliatelle con Ragú D´Anatra (Tagliatelle m. Anderagú)


Foto: Sara B.Clausen.
Der har været Italiensk tema i køkkenet i dag. Klassisk forret i form af bruchetta Caprese- dejlige skiver ristet brød med oliven og hvidløg- toppet med friske hakkede tomater, basilkum og rødløg. hovedretten denne lækre italienske Ragú d´Anatra (anderagú) - som smager helt vidunderligt.



Foto: Sara B.Clausen.
Tagliatelle con Ragú d´Anatra:
Tagliatelle med Anderagú  3 pers.

1 stort andebryst ca. 420 g.
2 dl. god tomatsauce
½ dl. Rødvin
2 spsk. Finthakket pancetta el. god bacon
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 gulerod, fint hakkede
100 g. knoldselleri, finthakket
1 spsk. smør
1 spsk. olivenolie
1 håndfuld hakket frisk basilikum
1 håndfuld hakket frisk salvie eller 2 tsk. tørret
Salt og peber

Fjern hud og fedt fra andebrystet. Hak kødet i små terninger. I en stor gryde varmes smør og olie. Tilføj de hakkede løg, gulerødder og selleri og svits ved svag varme indtil løgene bliver klare. Tilsæt hakkede pancetta eller bacon og steg med i et par minutter. Øg varmen til medium og tilsæt Andebryst i tern og hakket salvie. Smag til med salt og peber. Steg indtil anden er gylden. Tilsæt rødvin og reducer til det halve. Tilføj tomatsauce og lad det simre i 30 minutter. Smag til igen og tilsæt basilikum.

Tilbehør: Kog ca. 500 g. frisk tagliatelle eller fettuccine al dente.  Dræn vandet fra og server vendt med raguen og drysset med lidt persille og evt. parmesan.


Foto: Sara B.Clausen.


Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Bruschetta Caprece.

Foto: Sara B. Clausen.
Enkel og skøn forret som smager særligt skønt med gode solmodne tomater når der er sæson for dette.God olivenolie og basilikum er også et must- men sådan er det jo med en ret som denne; Få men gode råvare er afgørende for resultatet :-)

Foto: Sara B. Clausen.
Bruschetta Caprese
3-4 pers.

Ca. 2 halve skiver lyst bondebrød el. ciabatta pr. person.
1 fed hvidløg skåret i halve
3 store solmodne tomater
½ rødløg, Finthakket
1 god håndfuld frisk basilikum
2 spsk. olivenolie
Salt og peber

Evt. et par friske skiver mozzarella.

Hak tomaterne i tern. Bland med hakket basilikum, rødløg i små tern olivenolie samt salt og peber.
Rist brødskiverne ca. 5 min ved 200 grader så overfladen bliver tør. Gnid det med de halve hvidløgsfed. (Hvis du vil have frisk mozzarella på, så kom det på brødet nu og give det en tur i ovnen til det smelter).
Dryp med olie og top med tomatblandingen. Server straks.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

tirsdag den 26. marts 2013

Saras påsketærte med æble og abrikos.

Foto: Sara B. Clausen.
Fik lyst til at improvisere en lille påsketærte i dag og det blev til denne her. Synes den blev rigtig fin og velsmagende.


Foto: Sara B. Clausen.

Mørdej:
259 g. hvedemel
50 g. finthakkede valnødder el. hasselnødder.
½ tsk. tørrede vaniljekorn(urtekram)
3 spsk. rørsukker
1 knivspids salt
100 g. smør
1 æg
3 spsk. koldt vand

Fyld:
6 store æbler
175 g. tørrede abrikoser
1 dl vand
75 g. sukker
korn fra en vaniljestang rørt ud med lidt sukker.

Desuden :10 makroner, knuste.
1 sammenpisket æg til pensling.

Tilbehør: creme fraiche eller en kugle vaniljeis.


Foto: Sara B. Clausen.


Smuldr mel og smør sammen til det er helt arbejdet ind. Tilsæt sukker, salt, vanilje og de hakkede nødder og rør det sammen. Tilsæt ægget og 3 spsk. koldt vand og saml dejen til en smidig klump dej. Lad evt. hvile i 30 min i køleskab- men den kan også rulles ud med det samme mellem to stykker bagepapir.Del dejen i to, lad den ene(den til bunden) være lidt større. Rul dejen ud og beklæd en tærteform på 25 cm i diameter med den. Prik den med en gaffel og forbag den i 10 min. ved 200 grader. Kom evt bagepapir og ris i som fyld, for at undgå at siderne falder ned.

Rul den anden dejklump tyndt ud mellem to stykker bagepapir, marker en cirkel der passer med tærteformen (25 cm i diameter) og skær mønster ud i fri hån med en lille kniv. Jeg synes det er ok at der er lidt variation i det, så man kan se det er i fri hånd.

Lav fyldet af 6 skrællede æbler, skåret i mindre stykker. Abrikoser skåret i strimler. Kom dem i en gryde sammen med kornene fra en vaniljestang, sukker og ½ dl vand. Lad det koge rimelig godt ud. Spæd til med det sidste vand undervejs.Det tager ca. 20 min.

Knus makronerne og fyld dem i bunden af den forbagte tærtebund, udover at smage godt, suger det lidt væde fra frugtgrøden. Kom æble-/abrikosfyldet ovenpå og glat det. Pensl kanterne med lidt sammenpisket æg. Vend forsigtigt det låg du har skåret fra bagepapiret og oven på tærten. Klem det lidt sammen ude i kanten. pensl selve låget med lidt sammenpisket æg.

Bag 20 min. ved 200 grader. Server med fx. lidt cremefraiche.


Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345





søndag den 24. marts 2013

Bananbrød med kokos og valnødder.

Foto: Sara B. Clausen.
Det her bananbrød som vel egentlig nærmest er en kage trods navnet smager virkelig godt og dufter helt fantastisk mens det bages, duften af kokos og banan leder tankerene i retning af Caribien og kan få mig til at drømme om hvide sandstrande, turkise bølger og palmetræer. jeg tager en kop the og et stykke bananbrød og nyder at solen trods alt er fremme i DK- det er næsten lige så godt :-)

Foto: Sara B. Clausen
Ingredienser 1 brød:

75 g. smør
2 store modne bananer
200 g. muscovadosukker alt. brun farin
3 æg
200 g hvedemel
50 g. kokosmel
1 tsk. bagepulver
1 knivspids salt
1½ tsk. vanilje
50. g valnødder
50. g hakket mørk chokolade

Rør smør og sukker blødt. Tilsæt et æg af gangen og pisk godt imellem hver æg. Hak valnødder og chokolade. Mos bananerne med en gaffel, det må godt være lidt groft. Bland mel, kokos, vanilje, salt og bagepulver. Vend bananen i æggemassen. Tilsæt herefter de tørre ingredienser. Vend til sidst chokolade og valnødder i dejen. Kom det i en rugbrødsform beklædt med bagepapir og bag ca. 50 min. på midterste rille i en forvarmet ovn på 180 grader. Mærk efter med en kødnål for at være sikker på at der ikke hænger dej ved.

Foto: Sara B. Clausen
Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

fredag den 22. marts 2013

Lakrids Fudge.

Foto: Sara B. Clausen.
Undskyld!! jeg håber I kan tilgive mig at jeg bringer denne opskrift for den er simpelthen urimelig god og så svær at holde fingrene fra. Jeg har altid haft en svaghed for fudge (særlig lakrids) men synes at at den man køber er lidt for hård,tør og gammel. Denne her er så frisk og lækker og næsten smelter på tungen. U will love it.

Jeg har taget udgangspunkt i denne opskrift som du kan finde på Suburban Training en rigtig fin blog. Jeg har dog ændret lidt i den.

Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser til en form på ca. 20x20 cm.

1 dåse kondenseret mælk (Nestle 397 g.)
1 dl. minimælk
450 g. rørsukker
115 g. smør
3 spsk. salty lakridsirup Johan Bulow
4 tsk. fine raw lakridspulver Johan Bulow

Bland kondenseret mælk, smør og sukker samt minimælk og lade det komme i kog. Når det begynder at boble, så skal du røre konstant rundt i 10 minutter. Massen bliver langsomt mere og mere sej. Pas på ikke at få noget på dig da det kan give slemme brændskader.
Efterfølgende kommes det i en skål, der kan tåle varmen, lakridsirup og pulver tilsættes og der piskes i ca. 10 min. Når massen  begynder at samle sig og slippe skålen, skal den over i formen med bagepapir i. Du kan komme lidt husholdningsfilm over og glatte med en ske ovenpå filmen, så overfladen bliver glat. Lad nu køle i køleskab min. 3 timer. Herefter kan den skæres ud i tern.

Foto: Sara B. Clausen.


Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Kæmpe blåbærmuffins med vanilje og citron.

Foto: Sara B. Clausen.
Så er det weekend og påskeferien venter forude, så skal der da lidt lækkert til. Det blev til disse skønne blåbærmuffins med masser af god vanilje, friske blåbær og lidt revet citronskal. MUMS!
Har fået en lille prøve på nogle skønne vaniljestænger fra "Den bæredygtige bønne"", de er tykke og lækre og en del større en dem fra supermarkedet. Kan klart anbefales af en"vaniljoman" som mig!

Foto: Sara B. Clausen.
Ingredienser 8 store el. 12 små:

3 æg
3 dl. sukker
100 g. smør
4 dl. hvedemel
1 tsk. bagepulver
1½ dl. minimælk
en bakke blåbær
revet skal af ½ øko. citron
Kornene fra en vaniljestang

8 Maxi muffinforme.

Pisk æg og sukker hvidt og skummende. Tilsæt smeltet smør, mælk, hvedemel, bagepulver, revet citronskal og kornene fra en vanlijestang (mas dem ud i lidt sukker og bland det godt så kornene skiller). Vend de friske blåbær i dejen og fordel den herefter i forme. Kun knapt 2/3 del fuld. Bag dem derefter i 25-30 min. ved 180 grader. Mærk efter med en kødnål for at være sikker på at der ikke hænger dej ved. Lad køle på rist.

Foto: Sara B. Clausen.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345


torsdag den 21. marts 2013

Indisk kyllinge curry med kokosris.

Foto: Sara B. Clausen.
Dejlig krydret indisk ret som er populær herhjemme og tit kommer på bordet. Du kan sagtens vælge at lave retten med kalkun, gris, eller oksekød i stedet for. Jeg er bare ret glad for kylling til den. Server gerne med mangochutney og evt. lidt Naan til.


Foto: Sara B. Clausen.
Ingredienser 4 pers:

Curry:
500 gram kyllinginderfillet
2 store løg
1 stort fed hvidløg (solo)
1 rød chilipeber uden kerner
1 dåse kokosmælk
1 karton hakkede tomater
1 tsk. hønseboullion (Oscar)
2 tsk. kanel
3 hele kardemommekapsler
3 tsk. god madras karry
Salt og peber
Lidt rapsolie

Ris:
6 spsk. kokosmel
3 basmati dl ris.
3½ dl. vand
lidt salt

Skær kyllingen i mindre stykker. Hak løget groft og hvidløget lidt mere fint. Fjern kerner fra chili og skær den i strimler. Brun kyllingen i en varm sauterpande med lidt olie, tilsæt løg, hvidløg og chili og lad det svitse med nogle minutter til de begynder at blive klare. Tilsæt krydderier og svits med nogle min. tilsæt herefter tomat, kokosmælk og bouillon. Lad simre ca. 15 min.

Kog risene i saltet vand. Rist kokosmel på en tør pande. Drys kokos over risene og server til kyllingcurrien sammen med fx. mangochutney, ekstra ristet kokos og Naan.


Foto: Sara B. Clausen.


Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

onsdag den 20. marts 2013

Rodfrugtpizza på tortilla m. pesto.

Foto: Sara B. Clausen.
Lækker vegetarisk pizza- der dog nemt i selskab med fx. lidt seranoskinke kan tilfredsstille også kødelskende folk :-) Opskriften her faldt jeg over i ugens grønne opskrift fra Sæson - jeg synes altid det er meget inspirerende.
Jeg valgte dog at lave en lille smule om på fremgangsformen, da jeg ikke helt tror på at patinakken bliver lækker på de.10-15 min i ovnen som det max. tager for tortillabunden at være klar.
Jeg brugte de lidt tykkere tortillapizza bunde som kom på markedet for noget tid siden (Santa Maria).
Jeg stegte de fine pastinakskiver på en pande i en godt skvæt olivenolie og tilsatte til sidst lidt salt og peber og hakkede urter. Det fungerede rigtig godt.

Foto: Sara B. Clausen.
Opskrift 4 personer:

4 tortillabrød (gerne de tykke tortillapizza)
300 g. pastinak
4 stængler rosmarin
4 kviste timian
1 pose revet mozarella light.
1 glas basilikumpesto
Salt og peber
Olivenolie

Rens og skræl pastinakkerne og skær dem i tynde skiver på langs. Kom et godt skvæt olivenolie på og vend dem på en hed pande til de begynder at tage lidt farve og blive mere bløde. Tilsæt de hakkede urter, salt og peber.
Fordel pastinakkerne på de 4 tortillabunde og drys ost henover. Hvis du ønsker kød på (det gjorde min ældste søn) så kom evt. lidt seranoskinke på. Søt dem i ovenen ved 200 grader (varmluft) i ca. 10-15 min. Server med pesto til som man kan dryppe over og gerne med en god salat fx. denne til også.

Foto: Sara B. Clausen.

Foto: Sara B. Clausen.

Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Salat med marineret feta, pinjekerner og stegte peberfrugter.

Foto: Sara B. Clausen.
En lækker salat med peberfrugter i solens farver, der har danset en hed lille tango på panden med urter og lidt honning, toppet med ristede pinjekerner og marineret feta. Du kan opgradere selv en simpel discount salatost i tern betragteligt ved at vende den i lidt god olivenolie og tilsætte krydderier du holder af- det synes jeg fungerer super!

Foto: Sara B. Clausen.

Ingredienser 4 pers:

Salat:
1 bakke Napolitana salatblanding el. lign.
1 stor rød peberfrugt
1 stor gul peberfrugt
2 tsk. honning
friskkværnet peber
Urtesalt fra Læsø
1 spsk. friskhakket timian
1 pose pinjekerner

Marineret feta:
En lille blok salatost, skåret i små tern
4 spsk. god olivenolie
1 tsk. tørret chiliflager
Læsøsalt
Friskkværnet peber
1 tsk. basilikum
½ tsk, hvidløgspulver

Start med at skære salatosten i tern og vend dem i en skål med de øvrige ingredienser og lad dem trække lidt.
Rens peberfrugten for kerner og skær i grove stykker. Vend på en varm pande med lidt olivenolie og tilsæt honning, timian, salt og peber og lad det svitse i 10 min. tid. De skal ikke blive helt bløde men det fremhæver sødmen i dem og giver dem en god karakter. Lad dem køle lidt. Rist pinjekerner på en tør pande og lade dem køle lidt. Skyl salaten og slyng den. Fordel salaten på et fad, vend peberfrugter i, drys med feta og marinaden der hænger ved og  drys de ristede pinjekerner over.

Foto: Sara B. Clausen.
Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

mandag den 18. marts 2013

Saras Mysliboller med rug.

Foto: Sara B. Clausen.
Dejlige, luftige og fiberrige boller som smager skønt med lidt sødme fra kanel og en blanding af mysli  rug og hvede. Hvis du er i god tid så halver evt. gærmængden og lad hæve natten over.


Foto: Sara B. Clausen.
Ca. 16 stk.

6 dl. lunken vand
1½ tsk. salt
4 spsk. rapsolie
50 g. gær
2 tsk. kanel
175 g. mysli (fx. Isis fås i Rema 1000)
175 g. fint Rugmel
350-400 g. hvedemel

Drys: havregryn /hvid el. blå birkes


Foto: Sara B. Clausen.
Opløs gæren i den lunkne vand. Tilsæt salt, olie, kanel og mysli samt rugmel. Rør dejen godt igennem. Tilsæt så halvdelen af hvedemelet og rør det godt igennem tilsæt resten af melet lidt efter lidt. Dejen skal ikke være for tung og fast- men dog være til at arbejde med og slippe kanterne i skålen.
lad hæve en time under fugtigt klæde ved stuetemp. (bruger du halvdelen af gærmængde så lad koldhæve natten over).
Form til ca.16 boller eller rul dejen til en stor flad firkant (2½-3 cm tyk) og skær firkantede stykker. Lad nu efterhæve i 30 min. pensles med vand og drysses med lidt havregryn el birkes. 
Bages ved 200 grader i 20-25 min.


Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345