Kort om mig :-)

Mit foto
Jeg er sygeplejerske og mor til to dejlige drenge på hhv.12 og 14 år. Jeg er fuldstændig skør med at lave mad og har altid elsket at eksperimentere og bruge tid i køkkenet. Jeg går ret meget op i at maden skal være sund- men jeg går bestemt ikke af vejen for, også ind i mellem at forsøde livet med en lækker dessert eller kage. Det er bare ikke hverdagskost. jeg elsker at lave en god middag til venner og familie.

onsdag den 27. marts 2013

Tagliatelle con Ragú D´Anatra (Tagliatelle m. Anderagú)


Foto: Sara B.Clausen.
Der har været Italiensk tema i køkkenet i dag. Klassisk forret i form af bruchetta Caprese- dejlige skiver ristet brød med oliven og hvidløg- toppet med friske hakkede tomater, basilkum og rødløg. hovedretten denne lækre italienske Ragú d´Anatra (anderagú) - som smager helt vidunderligt.



Foto: Sara B.Clausen.
Tagliatelle con Ragú d´Anatra:
Tagliatelle med Anderagú  3 pers.

1 stort andebryst ca. 420 g.
2 dl. god tomatsauce
½ dl. Rødvin
2 spsk. Finthakket pancetta el. god bacon
1 løg, finthakket
1 fed hvidløg, finthakket
1 gulerod, fint hakkede
100 g. knoldselleri, finthakket
1 spsk. smør
1 spsk. olivenolie
1 håndfuld hakket frisk basilikum
1 håndfuld hakket frisk salvie eller 2 tsk. tørret
Salt og peber

Fjern hud og fedt fra andebrystet. Hak kødet i små terninger. I en stor gryde varmes smør og olie. Tilføj de hakkede løg, gulerødder og selleri og svits ved svag varme indtil løgene bliver klare. Tilsæt hakkede pancetta eller bacon og steg med i et par minutter. Øg varmen til medium og tilsæt Andebryst i tern og hakket salvie. Smag til med salt og peber. Steg indtil anden er gylden. Tilsæt rødvin og reducer til det halve. Tilføj tomatsauce og lad det simre i 30 minutter. Smag til igen og tilsæt basilikum.

Tilbehør: Kog ca. 500 g. frisk tagliatelle eller fettuccine al dente.  Dræn vandet fra og server vendt med raguen og drysset med lidt persille og evt. parmesan.


Foto: Sara B.Clausen.


Find mig også på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

Ingen kommentarer:

Send en kommentar