fredag den 1. februar 2013

Koldhævede rugboller.

Foto: Sara B. Clausen.
Disse lækre og gode boller er en dejlig variant af de koldhævede boller som jeg er så glad for at lave. De smager skønt og har et højt fiberindhold. Dejen er relativt "fast" i det og meget nem at arbejde med næste dag, hvor man let med to skeer kan forme runde boller og sætte på pladen. Du skal ikke slå dejen ned først.


Foto: Sara B. Clausen.


Ingredienser ca. 20 stk.

500 ml. koldt vand
15 g. gær
1 dl creme fraiche 5 % eller andet lignende produkt.
1 spsk. honning el. sirup
2 tsk. salt
300 g. rugmel (er selv glad for Änglemarks øko. version)
400 g. hvedemel

Rør gæren ud i den kolde vand og tilsæt creme fraiche, salt og honning. Rør derefter de to typer mel i ig rør dejen godt igennem. Lad hæve natten over tildækket i køleskab. Næste morgen, formes bollerne med to skeer der ind i mellem dyppes i vand og sættes på plade med bagepapir. Bages ved 200 grader i ca. 15-20 min.


Foto: Sara B. Clausen.
Husk at jeg nu også findes på facebook, hvis du vil have lette opdateringer på mine opskrifter : https://www.facebook.com/pages/Saras-Madunivers/194466280689345

2 kommentarer:

  1. Super gode sunde boller.
    TAK.

    SvarSlet
    Svar
    1. Velbekomme og Tak, kan også rigtig godt lide dem selv :-) Kh Sara

      Slet